Annonce
Odense

Omstridt sushi-restaurant er lukket: Medarbejder føler sig snydt

Bag de buede vinduer i Pantheonsgade lavede Benjamin Skjelbo ind til for nylig sushi i sin restaurant Modo. Nu er restauranten lukket. Arkivfoto: Simon Staun

Kritikken var hård allerede ved sidste års åbning af sushi-restauranten Modo. Nu er den lukket, og medarbejder fortæller om manglende løn og indkøb for egne penge. Det afviser indehaveren.

- Tak for denne gang! Vi har valgt at lukke Modo.

Det er hjemmeside-beskeden fra den omdiskuterede sushi-restaurant Modo, der indtil for nylig serverede rå fisk i Pantheonsgade.

Bag restauranten stod Benjamin Skjelbo, som efter åbningen i Odense sidste år fik hård kritik af kunder og leverandør fra den sushirestaurant, han netop havde haft og gået konkurs med i København.

Kunder med ubrugte og siden værdiløse gavekort kaldte Skjelbo for svindler, fordi han kort efter konkursen åbnede ny restaurant i Odense, mens en leverandør savnede penge og afdrag på gæld.

Og heller ikke på Odense-adressen er alt - ifølge en tidligere ansat - foregået efter lov og regler.

- I begyndelsen så ansættelsen fin ud. Men så var der kolleger, der gjorde mig opmærksom på, at de manglede løn. Det gjorde jeg også, fortæller en ansat, der ikke ønsker sit navn i avisen, men hvis identitet redaktionen kender.

Annonce

Sort arbejde?

Medarbejderen har aldrig set en lønseddel, heller ikke nogen kontrakt, fortæller vedkommende, der også ofte er blevet bedt om at købe for eksempel en side laks og 30 avocadoer med på vej på job. For egne penge. Som ikke alle er blevet betalt tilbage.

- Hvorfor sagde du ikke bare nej til at handle ind for dine egne penge?

- Fordi jeg de første gange, hvor jeg handlede, fik pengene. Men senere blev han ved med at udsætte og ved med at sige, jeg nok skulle få kontanter ved lukketid. Men så gik han tidligt hjem.

- Det er så modbydeligt. Alle os, der var ansat, er studerende, og vi har i forvejen ikke ret mange penge, siger medarbejderen, der også undrer sig over ikke at kunne se lønnen på sin årsopgørelse fra Skat.

- Lønnen er åbenbart ikke indberettet, så jeg har vel arbejdet sort, konstaterer den tidligere ansatte.

- Det passer ikke

Men det er slet ikke tilfældet, understreger Benjamin Skjelbo, der i et mail-svar afviser al kritikken.

- Min statsautoriserede revisor og rådgiver styrer lønninger, skat og moms. Jeg har fuld tillid til, at alt omkring det skulle være på sin plads. Erhvervsskatten bliver betalt og indbetalt i rater, og jeg kan garantere, at alle indberetninger i slutregnskabet for Modo falder på plads, skriver han.

Benjamin Skjelbo fastholder samtidig, at alle ansatte har fået både kontrakter og lønsedler.

- Lønsedlerne ligger på en app og bliver som alle andre også sendt i en eBoks, hvor medarbejderne selv kan hente deres lønsedler digitalt. Jeg forstår derfor ikke denne påstand, skriver han i mailen:

- Det er heller ikke korrekt, at jeg skylder for indkøb af råvarer og for løn. Jeg er i så fald ikke blevet informeret om det. Det er dog korrekt, at vi få gange på grund af travlhed har været nødsaget til at handle ind lokalt, men jeg har på dagen afregnet med den pågældende medarbejder.

De forklaringer er den tidligere ansatte imidlertid langt fra enig i. Der har ikke været nogen lønsedler i eBoksen, og medarbejderen har forgæves rykket for en kode til løn-app'en. Og vedkommende har - selv om nogle af kronerne de seneste par uger er nået kontoen - stadig penge til gode for indkøb, lyder det:

- Det er så urimeligt, at han snyder os.

Tak for mad

Benjamin Skjelbo understreger, at lukningen af Modo ikke skyldes nogen konkurs.

- Jeg har valgt at lukke Modo, mens det stadig var sjovt at gå på arbejde. Det har været en fantastisk periode med en fuldt booket restaurant, glade gæster og hyggelige aftener.

- Beslutningen om at lukke ned kom efter flere overvejelser om at udvide med større lokaler og kapacitet, men midt i overvejelserne kunne jeg mærke, hvor træt jeg egentlig var, skriver han, der var 22 år, da han åbnede Modo, og som har arbejdet med sushi siden teenage-årene.

- Jeg har haft nye projekter på køl de seneste par år. De kan nu fuldendes. Jeg er booket til nogle forskellige sommerarrangementer, og dem tager vi selvfølgelig med, og så siger vi tak for mad. Ikke mere sushi - tak for 10 år med det, konstaterer han.

Modo åbnede i sensommeren sidste år i Dronningensgade og flyttede senere til Pantheonsgade, hvor restauranten altså nu er lukket.

Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Lysende græskar på skovstien

Leder For abonnenter

Regler må stoppe elløbehjul-rod

’Elløbehjul roder i bybilledet’. ’Elløbehjul kører for hurtigt der, hvor der er mange mennesker’. Sådan lød det i min radio i anledning af, at transportminister Benny Engelbrecht mandag holdt møde med de kommuner – deriblandt Odense - hvor det i dag er lovligt at køre på elløbehjul, og hvor elløbehjulene i dag fylder alt for meget i bybilledet på den kedelige måde. Både når de er i brug, og når de ikke er. Men radioværten kunne næsten ikke sige det mere forkert. Hvis et elløbehjul – som oftest ligger og – flyder et sted på gaden, så er det, fordi den person, der senest har brugt det, bare har smidt det. Uden så mange andre hensyn end at det lige passede mig bedst der. Og hvis der er for meget fart på elløbehjulet, så skyldes det udelukkende den, der styrer tempoet. For selvom elløbehjul er smarte, sjove og et godt alternativ til flere biler på vejene, så kan de hverken flytte sig fra et sted fra et andet eller sætte farten uden hjælp fra et menneske. Ansvaret for det rod, som er opstået i kølvandet på lovliggørelsen af elløbehjulene, ligger kun ét sted: Hos dem, der bruger dem. Det er derfor, der er opstået et behov for regler. Fordi tankeløsheden og fraværet af hensyntagen lever for godt hos nogle af dem, der bruger elløbehjulene. Vi skal alle sammen være her og kunne færdes sikkert i trafikken. Så det er mit ansvar, at jeg kigger mig for, inden jeg går over en vej – at jeg ikke bare træder ud i forventning om, at de hjulede trafikanter standser. Det er mit ansvar, at jeg sætter min cykel i et stativ eller i det mindste parkerer den, så den fylder mindst muligt på et fortov, fordi jeg lige skal hente et par bukser, en fløderand eller fire tallerkener. Og det er mit ansvar, at jeg ikke parkerer min bil foran en ud- eller indkørsel, så jeg spærrer vejen for andre. Men nogle brugerne af elløbehjul er ikke det ansvar voksent eller bevidst, og så må der regler til. Og sanktioner til dem, der ikke kan finde ud af at følge dem. Selvom det ville været meget nemmere, hvis vi bare ryddede op efter os selv og tog hensyn til andre.

Annonce