Annonce
Erhverv

Omsætning mangedoblet på tre år: Fynske legepladser skal sælges i Tyskland

- Det bedste ved det her job er den dag legepladsen bliver åbnet. Det er ubeskriveligt, når man ser børnene erobre det, man har lavet, fortæller indehaver af Copla Legepladser, Palle Wøllekær. Foto: Sugi Thiru
Efter et ejerskifte og en flytning til Fyn har legepladsvirksomheden Copla på få år mangedoblet omsætningen. Inden årsskiftet satser indehaveren på at åbne en afdeling i Tyskland.

Har man sagt legepladser og legeredskaber, har man som regel også sagt Kompan. Det fynske firma med milliardomsætningen er bredt kendt for sin indretning af legepladser og har kunder over hele kloden.

Men Kompan er ikke de eneste fynboer, der kan lave legepladser.

Virksomheden Copla, der i år fylder 25 år, er startet i det små, men er i de seneste år buldret fremad og har planer om at åbne en afdeling i Tyskland.

- Jeg er nok lidt et legebarn. Jeg skal altid lige afprøve en legeplads, når jeg kommer forbi. Da mine børn var små, sagde de altid: "Far, nu skal vi ikke ud på nogen legeplads, vel?" Det var de noget trætte af, griner 51-årige Palle Wøllekær, mens han adræt svinger sig op i legetårnet, som han selv har været med til at lave på Giersing Realskoles legeplads i Odense.

I 2016 overtog Palle Wøllekær Copla fra den tidligere indehaver John Ibsen Hansen. På det tidspunkt var Copla en lille forretning i Aarhus, men da Palle Wøllekær overtog, flyttede han virksomheden til sin hjemby Odense. I første omgang hjem i soveværelset, men virksomheden er vokset en smule siden.

Siden 2016 har virksomheden nemlig mangedoblet omsætningen, og inden årets udgang satser Palle Wøllekær på at åbne en afdeling i Tyskland.

- Vi har vores egen produktserie, og den, synes vi selv, er så god, at den burde udbredes noget mere, siger han og fortsætter:

- Med en afdeling i Tyskland regner vi med, at vi kan fordoble omsætningen.

Annonce

Copla Legepladser ApS

Copla Legepladser blev grundlagt i 1994 af arkitekt John Ibsen Hansen.

I 2016 overtog Palle Wøllekær virksomheden, og i 2018 blev Lars Andersen medejer.

Virksomheden har seks fuldtidsansatte og tre deltidsansatte, og beskæftiger desuden fire eksterne montører hele året rundt.

Årsrapport 2018 (2017):

Bruttoresultat: 2,96 mio. kr. (964.706 kr.)

Årets resultat efter skat: 751.202 kr. (347.498 kr.)

Selvstændig ved et tilfælde

- Jeg havde faktisk aldrig tænkt på at blive selvstændig. Og jeg havde aldrig troet, at jeg skulle arbejde i den her branche. Det har været lidt af en tilfældighed, fortæller Palle Wøllekær.

- Jeg har altid gerne villet være pædagog, men det flaskede sig ikke. Som ung skulle jeg finde en måde at komme ind på seminariet på, som ikke var at tage en studentereksamen, fordi jeg er ordblind. Så fandt jeg i stedet ud af, at en kort uddannelse som portør gav adgang. Men så lavede de optagelsesreglerne om, lige da jeg blev færdig som portør.

I 1990'erne arbejdede han derfor i stedet som pædagogmedhjælper i en institution, og en dag skulle den institution have ny legeplads.

Palle Wøllekær syntes, det var enormt spændende og fik derfor fire måneders orlov og nogle midler til rejse rundt i hele landet for at kigge på udearealer andre steder og snakke med forskellige fagfolk.

I den forbindelse snakkede han også med Coplas daværende ejer, John Ibsen Hansen, og inden de var færdige med at snakke, var Palle Wøllekær blevet tilbudt et job.

Vil ikke vokse mere

I dag er der hård konkurrence på legepladsområdet, hvor giganter som Kompan, der har en omsætning tæt på to milliarder kroner, sidder tungt på markedet.

- Der er hård kamp. Men vi skal udnytte, at vi ikke er større, end vi er. Vi gør meget ud af, at den første, kunden kommunikerer med, når de henvender sig, også er den, der følger processen hele vejen igennem. Det kan de store firmaer ikke, fortæller Palle Wøllekær.

- Og så er der ikke nogen opgaver, der er for små til os. Vi har mange kunder, der er blevet syltet af de store firmaer, fordi projektet er for lille. Det er også derfor, vi ikke skal være større, for så begynder vi bare at tænke på den måde også.

- Vi har fået den størrelse, vi vil have på det danske marked. Vi vil ikke blive ved med at vokse og vokse. Men det betyder jo ikke, at Copla går i stå, for vi kan hele tiden forbedre os. Der er mange andre parametre at dreje på end at øge omsætningen, konstaterer han.

Palle Wøllekær har arbejdet 12 år som pædagogmedhjælper i en dagsinstitution, før han fik smag for at lave legepladser. Foto: Sugi Thiru
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Annonce