Annonce
Sport

Omdiskuteret straffe irriterer Klopp efter CL-dukkert

Andrew Couldridge/Ritzau Scanpix
Liverpool tabte 0-2 i Napoli, der fik tilkendt et straffespark otte minutter før slutfløjt.

Liverpool-manager Jürgen Klopp er stærkt utilfreds med, at Napoli fik tilkendt et straffespark otte minutter før tid i Champions League-kampen mellem de to hold tirsdag aften.

Klopps tyske landsmand, dommer Felix Brych, pegede på pletten efter en nærkamp mellem Napolis José Callejon og Liverpools Andrew Robertson.

Men det skulle han ikke have gjort, mener Klopp.

- Jeg har set det igen, og det er klart og tydeligt for mig, at Callejon hoppede, før han blev rørt, lyder det fra Liverpool-manageren i et interview vist på tv-kanalen 3+.

Videodommerne så ingen anledning til at omstøde Brychs kendelse, og Dries Mertens sendte fra straffesparkspletten Napoli på sejrskurs med sin 1-0-scoring.

Endnu en Napoli-scoring i overtiden afgjorde endegyldigt kampen, og dermed tabte Liverpool for andet år i træk en gruppekamp til Carlo Ancelottis mandskab.

- Det var en bedre præstation, end den vi leverede sidste år, hvor vi tabte 0-1 hernede. Det var en åben kamp, og vi fik mange kontramuligheder, som vi ikke afsluttede ordentligt.

- I anden halvleg udviklede det sig til en vild kamp, der "dræbte" alle spillere på banen, men da vi fik kontrol over kampen igen, begik vi et straffe.

- Man kunne se, at det var to hold med meget respekt for hinanden. Begge forsvarede godt, men man skal udnytte sine chancer, og det gjorde vi ikke, siger Jürgen Klopp.

I næste spillerunde tager Liverpool imod Salzburg, der indledte med en overbevisende 6-2-sejr over Genk.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Annonce