Annonce
Debat

Oliesheikerne startede den grønne omstilling

En af hovedpersonerne i den første oliekrise i 1973, sheik Yamani fra Saudi-Arabien, var meget præcis, da han så tilbage på 1970’ernes energikriser 30 år senere: ”Stenalderen sluttede ikke på grund af mangel på sten, og oliealderen vil slutte, længe før verden løber tør for olie”.

Netop.

Oliealderen ender på grund af klimabelastningen. Men dengang anede Yamani næppe, at han og de olieproducerende lande, OPEC, var med til at hjælpe afslutningen på vej. De højere og svingende oliepriser satte energi på den politiske dagsorden og gjorde regulering til et vigtigt redskab i styringen af energiforbruget. Frem til 1973 medvirkede fraværet af en energipolitik til Danmarks voldsomme afhængighed af olie.

Som svar på krisen blev energiforsyningen gjort flerstrenget – blandt andet med introduktionen af naturgas. Den logiske handling var imidlertid fyldt med dilemmaer, for kul kom til at fylde langt mere i energiforsyningen. Og da energiforsyningen i 1980’erne blev konfronteret med miljø- og klimakrav, hang 1970’er-strategien ikke sammen. Den bidrog tværtimod til, at Danmark var et af de lande i verden, der producerede og brugte mest CO2 pr. indbygger. Hvad værre var: Skiftet fra olie til kul gjorde det vanskeligt at nedbringe CO2-udslippet. Men en international proces og FN’s og EU’s klimaindsats åbnede for en ny omstilling. Danmark fulgte trop og kunne bygge på en lang tradition for vindmøller, der fik plads i energiplanlægningen.

Den grønne omstilling handler også om ambitiøse politiske målsætninger. Om private virksomheder, der har overhalet den politiske indsats. Om byer og kommuner, der fastholder lokale perspektivers betydning for omstillingen – og omvendt. Og om almindelige mennesker, hvis hverdag er fyldt med energi, og som derfor hyppigt står over for valg.

Hidtil har omstillingen i Danmark fokuseret på grøn teknologi i almindelighed og vindmøller i særdeleshed. Begge dele er uomgængelige, hvis energien skal blive fornybar og samfundet bæredygtigt. Men i og med at fokus ligger på teknologien, vil jeg mene, at omstillingen kun lige er begyndt. For energiforbrugets historie viser, at grøn teknologi alene ikke kan klare paragrafferne. Men der er grund til optimisme, selv om der er langt til det bæredygtige samfund.

Historien om energiforbrugets udvikling er lærerig. Først da gassen var blevet et selvfølgeligt element i et betydeligt antal danskeres hverdag, var den fossile livsstil trængt ind i samfundets porer. Og først da elektriciteten sendte gassen på retur i 1960’erne, og elektricitet signalerede det moderne liv og fremtiden, var samfundet bundet op på den fossile kultur.

Historien gentager sig ikke, og den udvikler sig ikke efter en bestemt skematik. Den fossile livsstil eller oliealderen, som sheik Yamani kaldte det, repræsenterede et stort fremskridt for det enkelte menneske. Den fossile tankegang tøjlede energien med etableringen af infrastrukturer med netværk, der ikke alene bandt energiproduktionen og -forbruget tæt sammen, men også flyttede energien ud af hverdagen og gjorde den usynlig. Infrastrukturerne med el- og varmeværker som netværkets knudepunkter flyttede energien ud af synsfeltet. Sliddet med at holde varmen og få energi til madlavningen blev fjernet. For de fleste, ikke for alle, da energi ikke ophæver sociale forskelle. Bagsiden har været, at energiproduktionen og -forbruget belastede klimaet, skabte dilemmaer og blev en trussel mod sig selv.

De sidste par år er den grønne omstilling begyndt at konfrontere hverdagen med spørgsmål om valg og fravalg. De politiske rammer og de teknologiske fornyelser er fortsat uomgængelige. Men omstillingen er kommet tættere på dagligdagen. ”Danskernes bekymring for klimaforandringerne vokser”, hedder det hyppigt i avisernes overskrifter. Interessen for elbiler, cykler, vegetarmad, genbrugstøj og affaldssortering tager til – fordi bekymringen for klodens fremtid vokser.

Når det gælder grøn omstilling, er der forskel mellem ord og handling. Dilemmaerne og paradokserne er blevet tydeligere. Det er fedt at cykle, men elcyklen er hurtigere. Det er klogt at droppe flyrejser, men det er den hurtigste form for transport – og hvordan skulle man ellers komme væk fra det omskiftelige danske vejr? Og vil vi opgive Netflix og HBO, der udleder lige så mange drivhusgasser som luftfarten? Det er svært, fordi hverdagen er en sammensat størrelse. Og arbejde, børn, fritid, mad, sport og kultur skal helst hænge sammen.

Energi handler om øget velvære, men er også flettet sammen med bekymringer for priser og påvirkning af klimaet. Historisk omsættes mere velstand til højere komfort. Det betyder, at sociale forskelle er en ramme for brugen af energi i dagligdagen. Jo mere velstående, des større energiforbrug. Men omvendt viser energihistorien, at nyskabelserne først er luksus for siden at blive hvermandseje. Sådan gik det fx med gaslampen, centralvarmen, køkkenet og vaskemaskinen. Og vellønnede og uddannede har desuden lettest adgang til den nyeste teknologi og dermed til den nyeste grønne teknologi.

Der er andre skillelinjer end sociale forhold, køn, alder og kulturel arv. Fælles er, at når energiforbruget i hverdagen ændrer sig, handler det om det gode liv og det personlige velvære. Ny teknologi i form af elektriske apparater giver den usynlige energi en materialitet og et nærvær, der spiller sammen med køn, sociale forhold, kulturel arv, uddannelse, bolig, arbejde og interesser. Det er med andre ord menneskets samspil eller samliv med sted og energiens materialitet, der ændrer sig over tid. Hverdagen er blevet mere bekvem, renere og fleksibel, og den er konstant blevet moderniseret. Brug af energi er en frigørelse fra nogle af naturens begrænsninger på menneskelivet, f.eks. kulde og mørke. Klimadiskussionen handler derimod om, at mennesket skal begrænse sig, og om, hvordan det kan ske, uden at komforten forringes. Eller om det kan ske.

100 danmarkshistorier

Juli måneds bog i serien '100 danmarkshistorier' fra Aarhus Universitetsforlag er ”Oliekrisen” af Mogens Rüdiger. Historieprojektet er baseret på 100 bøger a 100 sider, skrevet af 100 historikere.

Som abonnent på en af Jysk Fynske Mediers aviser kan man tegne billigt abonnement her: https://jfm.bestilavis.dk/100/

Annonce
Mogens Rüdiger
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

En søndag med fitness i Korup

Klumme

Du tager fejl, Mette

Statsminister Mette Frederiksen talte i sin nytårstale for flere tvangsanbringelser af børn. Jeg er lodret uenig: Vi skal have som mål at tvangsanbringe så få børn udenfor hjemmet som muligt. Vores ambition som samfund må være at skabe gode rammer om børnene og familierne, så tvangsanbringelser bliver absolut sidste udvej. Vi har i dag to voldsomme problemer: at de allersvageste familier ikke bliver hjulpet godt nok, tidligt nok, og at det system vi anbringer børn i, ikke virker. Løsningen må for det første være at hjælpe familierne bedre, og for det andet at reparere anbringelsessystemet, så det også virker bedre. I dag går det alt for ofte galt for de anbragte børn. Halvdelen af alle unge hjemløse er tidligere anbragte. Meget få af de anbragte børn får en uddannelse. En skræmmende høj procentdel af de tidligere anbragte forsøger selvmord. Og rigtig mange anbragte børn får selv børn, der bliver anbragt. Lad os derfor fokusere på, hvordan vi undgår at anbringe børn! Man kan for eksempel støtte nybagte forældre, så de nye familier får en bedre start på livet sammen. Helt fra fødslen kan der tilknyttes socialt personale til de svageste familier, og de kan også få tid i særlige barselshuse, så en ny familie først kommer hjem, når de er parate til det. Vi skal også – under alle omstændigheder – styrke normeringen i vuggestuer og børnehaver, og have flere lærere i folkeskolen. For det er i de gode institutioner at vi dels skal opdage tidligt, når børnene ikke har det godt, og dels er i stand til at hjælpe de børn ekstra meget, der ikke har den store støtte derhjemmefra. I de tilfælde hvor det alligevel går galt, og et barn fjernes fra familien, skal vi sætte langt mere kvalificeret ind, end vi gør i dag. For eksempel med bedre plejefamilier. For eksempel med ordentlige vilkår for anbragte børn der fylder 18 år. Og absolut også med frivillige tilknyttet de anbragte børn, så de anbragte børn også har venner og mentorer, der ikke repræsenterer myndighederne. Vi vil fra radikal side gerne være med til at drøfte hvordan vi forebygger anbringelser, og hvordan vi forbedrer anbringelser. Men begge dele skal være på plads, før vi går ind i en diskussion om flere anbringelser.

Odense

Et skud tysk testosteron: For første gang i otte år har Odense Zoo atter en søløve-han

112

Mand vendte bil med anhænger på motorvejen

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];