Annonce
Middelfart

Oliemilliardær i gavehumør: Torben Østergaard redder kirkeskibene i Middelfart Kirke

Torben Østergaard og sognepræst Jens Backer Mogensen var begge med i kirken, da Fritz Jørgensen fra Marstal Søfartsmuseum fredag eftermiddag var at hente det ældste skib. Foto: Mia Harm Madsen
Den lokale erhvervsmand Torben Østergaard forærer 140.000 kroner til renovering af de faldefærdige men bevaringsværdige skibe.

Middelfart: Den lokale oliemilliardær Torben Østergaard giver nu 140.000 kroner til renovering af de tre kirkeskibe i Middelfart Kirke, der er hårdt ramt af tidens tand. Det sker i forbindelse med den forestående renovering af kirken, som løber op i et tocifret millionbeløb.

Renoveringen omfatter blandt andet kirkens inventar, lige fra orgel, prædikestol, altertavle og bænke. Der viste sig dog ikke at være penge i kirkens budget til de tre kirkeskibe, som er alvorligt ramt af blandt andet svamp, kalkstøv og sod fra stearinlys.

De tre kirkeskibe blev skænket Middelfart Kirke i henholdsvis 1845, 1857 og 1984, hvor både det nyeste og det ældste skib er givet af byens marsvinelaug. Menighedsrådet tog derfor kontakt til Marsvinelauget i Middelfart for at høre, om det havde mulighed for at hjælpe med at redde de tre skibe.

Og det var som medlem af lauget, at Torben Østergaard hørte om problematikken.

- Det er først og fremmest utrolig glædeligt, at den flotte, udvendige renovering af Middelfart Kirke nu fortsætter indenfor. Men som I selv har beskrevet i avisen, er det et yderst bekosteligt projekt, der venter. Jeg har derfor valgt at støtte op om renoveringen af kirkeskibene, da den del desværre stod til at ende uden for budgettet, fortæller Torben Østergaard og fortsætter:

- At det er kirkeskibene, er selvfølgelig ikke tilfældigt. Min virksomhed - USTC-gruppen - har jo stærke rødder i shipping og mere end 140 år på bagen som maritim virksomhed i Fredericia og Middelfart. For mig er kirkeskibene derfor både et symbol på den havneby, jeg og min virksomhed har hjemme i, og livet på havet, som mit arbejdsliv alle dage har været koncentreret om.

Annonce
Arbejdet med at renovere skibene ventes at tage otte måneder. Man lægger ud med kirkeskibet Neptun, der sidst er blevet renoveret i 1960. Foto: Mia Harm Madsen

Eksperter fra Marstal renoverer

Renoveringen af kirkeskibene skal foretages af specialister fra Marstal Søfartsmuseum, der har vurderet at arbejdet løber op i cirka 140.000 kroner. Da det er en længerevarende proces at reparere de tre skibe, har søfartsmuseet valgt at påbegynde renoveringen af det første skib allerede nu.

Og Torben Østergaard var selv med, da det første skib blev hentet i dag.

Han fortæller, at han ser frem til at følge processen og ikke mindst at nyde det færdige resultat, når Middelfart Kirke genåbner i 2021.

- For min familie og jeg er Middelfart Kirke vores lokale kirke. Den har dannet ramme om de kirkelige handlinger for både mine forældre, jeg selv og mine børn, og senest har vi også fejret mine børnebørns dåb i kirken. Når de tre kirkeskibe er på plads i den nyrenoverede kirke, bliver det derfor ekstra specielt at komme her og nyde mit og USTC-gruppens beskedne bidrag til det samlede resultat, siger Torben Østergaard.

Der var ikke penge på kirkens budget til også at renovere de tre kirkeskibe. Det råder det mest kendte medlem af Marsvinslauget i Middelfart, Torben Østergaard, nu bod på og betaler de 140.000 kroner, arbejdet koster. Foto: Mia Harm Madsen
Skibet blev hejst ned fra loftet fredag eftermiddag. Foto: Mia Harm Madsen
Torben Østergaard med papiret, som blev lagt i skibet i 1845. Der står, hvem der var medlem af lauget den gang. Foto: Mia Harm Madsen
At skibet har behov for en rengøring, hersker der ingen tvivl om. Foto: Mia Harm Madsen
Med tovværk blev skibet forsigtigt hejst ned fra krogen, hvor den har hængt siden 1845. Sidst, skibet blev renoveret, var i 1960, og var altså også et smut nede af krogen for 59 år siden. Foto: Mia Harm Madsen
I 59 år har skibet samlet støv på sin stille plads her hen over siddepladserne. Foto: Mia Harm Madsen
Det var erfarne folk, der forsigtigt tog skibet ned. Foto: Mia Harm Madsen
Der er tre skibe i Middelfart Kirke, og alle skal renoveres. Det ældste skib, der her hænger nærmest korset på væggen, stod først for. Foto: Mia Ham Madsen
Foto: Mia Harm Madsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Mit Sverige in memorian

Min barndoms Sverige var også min mors og min farfars Sverige. Det var familiebesøg i min mors moster Adeles røde hus i skoven i Halland. Stedet, der stadig emmede af sommerferie paradis for min mor og hendes broder, Roland, i en svunden tid. Familien passede gården som generationer havde gjort det før dem. Adele og hendes broder, Henning, sled og slæbte med at passe besætningen og dyrke den stenede jord. Familiens blod og jord gik i et. Adele og Henning Nilsson døde mætte af dage, ikke fattige, heller ikke rige. Gravstenene på kirkegården i Hishult minder om, at de udgjorde grundstammen af etniske svenskere. Hårdt arbejde havde de, men til gengæld ærligt arbejde fra en tid med et fornuftspræget Sverige, hvor rettigheder og pligter fulgtes ad. Min farfars mor ankom til København fra Blekinge omkring forrige århundredeskifte lige som 100.000 andre etniske svenskere. Som et broderfolk gled de ind i en dansk hverdag på alle niveauer af samfundet. Kun de mange svenske slægtsnavne minder om fortiden. Min oldemor stod på et tidspunkt alene med farfar. Oldemor klarede skærene, og min farfar fandt sin mors fødested i Mørrum, før han gik bort. Ringen blev sluttet. Min længsel mod Sverige er en stærk, ubetinget kærlighed. Det er svenske traditioner, det er Abba, trubadouren Cornelis Wreeswijk, pianisten Jan Johansson, og gensynsglæde med familien i Helsingborg og Skanør. Det er en togtur med Indlandsbanen til Lapland for 40 år siden. Båndene holder trods de mange år, som er gået. Minderne er mange. Jeg sætter en ære i at tale svensk med min familie. Det er velkendt, at Sverige som humanistisk stormagt er ved at blive ført ud over afgrunden. Klinisk renset for fordomme går der en lige linje fra internationalisten og marxisten, Palmes, Rigsdags forslag i 1975 om at gøre Sverige multikulturelt til dagens verdensrekord i antallet af bombesprængninger og voldtægter. Den grænseløse tolerance over for indvandring udvikler sig til en forbrydelse, når det man tolererer er ondskab. Når politikere ved eller bør vide, at indvandring fra 3. verdenslande forøger faren for personfarlig kriminalitet, så mister de deres legitimitet ved ikke at sige fra. I Sverige har den politiske mangfoldigheds utopi udviklet sig til befolkningens modsvarende trøstesløs dystopi i bedste Blade Runner stil med endeløse kampe mellem bevæbnet politi og velorganiserede indvandrerbander. En officiel statsbegravelse kunne være en passende måde, at ære det Sverige politikerne og et flertal af svenskerne selv har lagt i graven; Midnatssolens, de dybe skoves, Pipi Langstrømpes og Emil fra Lönnebergs underfundige Sverige, men også den moderne velfærdsstat funderet på fred fremgang og sikkerhed. Hvil i fred, du blågule, du vil blive savnet, så længe der er nogen, der kan huske dig, du fria, du fjällhōga nord.

Middelfart

Se hele programmet: Navne til Rock Under Broen 2020 afsløret - med populær popduo som genganger

Annonce