Annonce
Erhverv

Oliegigant sender ansatte hjem efter rejser i Kina og Italien

Ints Kalnins/Reuters
Ansatte i Equinor, det tidligere Statoil, der har været i Kina eller Italien bedes blive hjemme i 14 dage.

Den norske olie- og gasgigant Equinor, som nogle måske husker under navnet Statoil, har indført sine egne foranstaltninger mod smitte med coronavirus.

Annonce

Selskabet fortæller til den norske avis VG, at ansatte der har været ude at rejse i Kina, Iran, Italien eller Sydkorea bliver bedt om at tage 14 dage fri, før de møder på arbejde igen.

Ifølge Equinors presserådgiver Erik Haaland har ingen i Equinor fået registreret smitte med coronavirus.

- Vi gør dette som en forsigtighedsprincip, siger han til VG.

- Der er blevet sendt en besked ud til de ansatte i Equinor. Vi beder dem, som har været på besøg eller været på gennemrejse i Italien, Kina, Sydkorea og Iran om at holde sig hjemme i 14 dage efter at have rejst.

Equinor har kontorer i både Sydkorea og Kina.

De norske myndigheder mener, at risikoen for spredning af coronavirus i Norge er moderat. Folkehelsteinstituttet har dog bedt sundhedsvæsnet i Norge forberede sig på en alvorlig epidemi.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Der er lys - også i den mørke tid

Da Hitlers sorte fugle fløj over Danmark i de tidlige morgentimer for 80 år siden, var det begyndelsen på fem mørke år. Begivenhederne 9. april 1940 var imidlertid også begyndelsen til, at danskerne endnu engang indså, at det lille land højt mod nord ikke kan klare sig alene. Læren af besættelsen var derfor blandt andet, at vi aktivt skal indgå i samarbejder, der rækker langt ud over vores egne grænser, hvis vi skal kunne løse vores sikkerhedsmæssige, politiske og økonomiske problemer. Derfor er 9. april 1940 på den ene side en sort dag, på den anden side en lysets dag, fordi det da stod klart, at vi er nødt til at binde os tæt sammen med andre lande for at løse fælles udfordringer. Besættelsen er på sin vis baggrund for Danmarks engagement i krigene på Balkan, i Irak og i Afghanistan. Den er også årsagen til, at danske politifolk og jurister og folkeretseksperter har været udstationeret i talrige stater verden over. Og den er katalysator for vores tætte samarbejde med andre europæiske og vestlige lande i EU, FN, Nato, WHO og talrige andre internationale institutioner og sammenslutninger. Bevares: Det er ikke, fordi dansk forsvars- og udenrigspolitik har været konsekvent. Fodnotetiden i 1980'erne står som et lavpunkt i vores omgang med vores allierede. På samme måde er danskernes til tider meget valne holdning til EU-samarbejdet et problem. Det ændrer imidlertid ikke på, at vi qua besættelsen har forstået det betydningsfulde i at samarbejde med andre. Også, når epidemier raser. Engang var Danmark et lille, fattigt land. Lille er landet stadig, men det har udviklet sig til at høre til blandt de rigeste lande i verden. Det skyldes ikke, at vi har store mængder af naturressourcer eller et særligt gavmildt klima. Det skyldes vores evne til at samarbejde med andre lande. Besættelsen og de mørke år, der fulgte, understreger - ligesom alt, hvad der er sket i de seneste måneder - at det er vigtigt, at vi fortsat forpligter os i EU, Nato og andre organisationer, der er med til at holde verden rundt om os i balance. Uden EU og uden Nato ville vores økonomiske, politiske og sikkerhedspolitiske grænser engang været blottet. Derfor skal vi holde fast i at ville samarbejde. Også i disse tider. For der er lys i den mørke tid.

Annonce