Annonce
Sport

OL-uvished fik Wozniacki til at stoppe karrieren i Melbourne

William West/Ritzau Scanpix
Caroline Wozniacki var usikker på, om hun ville få dispensation til OL og valgte Melbourne som afslutning.

Tennisstjernen Caroline Wozniacki indleder natten til mandag sin sidste turnering i karrieren, når hun spiller Australian Open.

Dermed stopper den 29-årige dansker blot et halvt før OL i Tokyo, som var fristende at tage med. Wozniacki var dog usikker på, om hun ville få lov til at stille op i Japans hovedstad til sommer.

- Jeg er egentlig ikke kvalificeret til OL, fordi jeg ikke har spillet nok Fed Cup-kampe.

- Så måske ville jeg ikke få lov, så det var også en af grundene til, at jeg ville stoppe her, hvor jeg har vundet og har det godt, siger Caroline Wozniacki til Jyllands-Posten.

Hun henviser til, at hun for to år siden hentede karrierens største sejr i Melbourne, da hun vandt Australian Open.

Da Wozniacki ikke har spillet nok gange på det danske landshold, så skulle hun søge om dispensation for at få lov til at spille OL i Tokyo.

For fire år siden fik danskeren netop en dispensation til at deltage ved OL i Rio, hvor hun også var dansk fanebærer. Wozniacki har desuden deltaget ved legene i Beijing i 2008 og i London fire år senere.

- Jeg elsker OL, og det har været et fantastisk kapitel i mit liv, og at være fanebærer har helt sikkert været et af de største højdepunkter, siger Caroline Wozniacki til Jyllands-Posten.

Danskeren åbner natten til mandag Australian Open mod amerikanske Kristie Ahn.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Sprællevende 100-årig

Det kan ikke have undgået manges opmærksomhed, at det i år er 100 år siden, Genforeningen fandt sted. En begivenhed, som betød, at befolkningen på et landfast stykke Danmark efter at have været tysk siden 1864 igen kunne lade Dannebrog blafre i haven. At de igen kunne vælge, om de ville mødes for at diskutere politik i stedet for at spise kage ved store kaffeborde, som i de mellemliggende år havde udgjort den dansksindede bastion. Men det er nok de færreste, der ved, hvad årene inden Genforeningen førte med sig. Mens mange af os kigger mod andre grænsedragninger for at forstå, hvad fjendtlig magtovertagelse betyder, afslører Genforeningen, at vi er klædt af, når det kommer til vores eget lands historie. Også selv om det kun er få generationer siden, den udspillede sig. Tænk sig, at dansk i knap 50 år var forbudt som undervisningssprog, og at befolkningen søgte at omgå forbuddet ved at oprette skoler nord for den ny grænse, så eleverne alligevel kunne blive undervist i deres modersmål? At disse skoler skulle blive en form for forløber for efterskolerne, der 100 år senere stadig er i høj kurs, når unge skal finde deres identitet? Også selv om identitet i 2020 handler om meget andet end nationalitet. "Hvad kommer Genforeningen da mig ved", spørger den sønderjyskfødte skuespiller Bodil Jørgensen i Grænseforeningens humoristiske jubilæumsvideo, der florerer på internettet, og svaret er kort: Alt. Genforeningen er sprællevende. Hvis vi reelt vil give andet end evnen til at ramme et 12-tal ved eksamensbordet videre til de yngste, kunne vi passende benytte 100-året til at opsøge en af de 650 mindesten, der blev rejst i 1920 for at ære, at Sønderjylland igen blev dansk. Og som Slots- og Kulturstyrelsen har besluttet at frede - et par af dem befinder sig endda på Fyn. Det kunne være starten på en samtale om at høre til et sted, men også om hvad det mon havde betydet, hvis afstemningen i 1920 var blevet et "nej" og et "mojn".

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Annonce