Annonce
Sport

OL-finalist udelukket for brud på antidopingregler

Luis Acosta/Ritzau Scanpix
Ifølge Atletikkens Integritetsenhed har Michelle-Lee Ahye snydt med sine whereabouts og er udelukket i to år.

Sprinteren Michelle-Lee Ahye, der blev nummer seks i både 100 og 200 meter løb ved de olympiske lege i Rio i 2016, får ikke mulighed for at forbedre resultaterne ved sommerens OL i Tokyo.

Sprinteren fra Trinidad og Tobago er nemlig blevet udelukket fra sin sport i to år.

Det bekræfter Atletikkens Integritetsenhed (AIU) på Twitter ifølge det internationale nyhedsbureau AFP.

Udelukkelsen skyldes rod med Michelle-Lee Ahyes såkaldte whereabouts.

Den 27-årige sprinter, der også blev nummer seks ved VM i 2017, er udelukket indtil april 2021.

Ahye blev suspenderet fra konkurrencer den 30. august sidste år. Udelukkelsen førte til, at hun blandt andet gik glip af VM i Doha.

Som følge af tirsdagens AIU-kendelse bliver alle Ahyes resultater i perioden 19. april til 30. august sidste år slettet.

Topidrætsudøvere er forpligtede til at oplyse anti-dopingmyndigheder om, hvor de befinder sig, så de kan få foretaget en dopingtest.

Hvis en udøver opgiver forkerte lokationer tre gange i løbet af et år eller udebliver fra test, bliver det anset som et brud på antidopingreglerne.

Brud på reglerne kan føre til en udelukkelse på to år.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce