Annonce
Nordfyn

Også i Otterup: 660 Coop-butikker sparer på energien

I november 2018 indviede Rasmus Rose en ny Super Brugsen-butik i Otterup. Nu kan uddeleren glæde sig over, at butikken får reduceret sit energiforbrug ved hjælp af efterisolering. Arkivfoto: Henrik Larsen
Omkring halvdelen af Coops butikker landet over får reduceret deres energiforbrug ved hjælp af efterisolering.

Otterup: Coop, der driver Superbrugsen, Dagli'brugsen, Fakta, Kvickly og Irma, er i fuld gang med at gøre omkring halvdelen af koncernens butikker mere energieffektive.

Coop vil reducere deres energiforbrug ved hjælp af teknisk isolering af varmeinstallationer. Over 60 butikker er indtil nu blevet mere energieffektive, og over 600 andre butikker er på vej til at blive det.

Coops direktør for Super Brugsen, Jesper K. Andersen, siger om koncernens energiindsats i en pressemeddelelse.

- I Super Brugsen ønsker vi at kombinere ansvarlighed og købmandskab. Det gør vi meget konkret omkring vores energiforbrug, hvor vi målrettet og systematisk optimerer vores energiforbrug og finder nye måder at spare på energien på. Når vi er i mål i 2020, sparer vi, hvad der svarer til elforbruget i 25.000 husstande. Og vi er allerede godt på vej.

Coop har allieret sig med entreprenørvirksomheden Norisol, der skal stå for arbejdet med at gøre butikkerne mere energibesparende.

- Teknisk isolering er ofte den hurtigste vej til at opnå energibesparelser, da det ikke indebærer udskiftning men derimod optimering af den eksisterende installation. Tilbagebetalingstiden på energioptimering ved efterisolering er ofte under et år og er dermed noget alle virksomheder burde sætte i gang, siger Ole Sander, adm. direktør i Norisol.

Super Brugsen i Otterup er en af de butikker i landet, som har fået installeret teknisk isolering af varmeinstallationer.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kom nu, Mette F.: Hold dit løfte

Det er godt, at regeringen og Kommunernes Landsforening i sidste måned blev enige om en ny økonomisk aftale, der tilfører 2,2 milliarder kroner ekstra til kommunerne i 2020. Det er også fint, at den socialdemokratiske regering i begyndelsen af denne uge sendte millioner af kroner ud til en række af landets vanskeligt stillede kommuner. Og dejligt, at man desforuden har besluttet at sløjfe det rigide omprioriteringsbidrag. De mange skattemillioner, som regeringen har drysset ud med mild hånd i den seneste tid, ændrer imidlertid ikke på, at der er noget rivravruskende galt i Danmark, som Faaborg-Midtfyn Kommunes borgmester, Hans Stavnsager, formulerede det på et byrådsmøde tidligere på ugen. For der er stadig uhyre store forskelle på den service, som landets rige og fattige kommuner tilbyder deres borgere. Derfor er det påtrængende, at regeringen får gennemført en ny udligningsreform. Den nuværende socialdemokratiske regering har varslet, at det vil ske, men det gjorde den foregående Venstre-ledede regering såmænd også – uden at det skete. Derfor er det tilsyneladende nødvendigt at holde statsminister Mette Frederiksen, finansminister Nikolai Wammen, social- og indenrigsminister Astrid Krag og alle andre ansvarlige ministre fast på, at der skal ske ændringer i udligningen mellem kommunerne. For det dur ikke, at eksempelvis rige kommuner i Nordsjælland kan hente ekstra millioner i hjem til pengetankene på grund af teknikaliteter i lovgivningen, mens fattige landkommuner skal skære i budgetterne. Middelfart, Faaborg-Midtfyn, Odense, Kerteminde ... budgetforligene er faldet på plads de seneste dage; nogle steder med smalle forlig, andre steder med bred opbakning eller endog i fuld enighed. Alle steder har budgetlægningen dog krævet benhårde prioriteringer og fravalg, blandt andet fordi udligningsordningen stadig ikke er ændret. Derfor er det ikke nok, at regeringen har varslet en ny udligningsreform. Den skal også holde løftet.

Annonce