Annonce
Indland

Og vinderen er: Filmmand hædret som Årets Fynbo

Årets Fynbo blev lørdag hædret ved et festligt arrangement på Fyens Stiftstidende mediehus i Odense. Prisen gik til den netop afgåede direktør for Filmfyn, Bo Damgaard, som blev hædret for at have hævet fynboernes selvforståelse. Her modtager han et bevis på hædren af Fyens Stiftstidendes chefredaktør, Poul Kjærgaard. Foto: Michael Bager

Den netop afgåede direktør for Filmfyn, Bo Damgaard, blev hædret for at have hævet fynboernes selvforståelse, da han lørdag løb af sted med prisen som Årets Fynbo.

Et langt og indholdsrigt arbejdsliv har kastet mange titler af sig til 70-årige Bo Damgaard.

Han har kunnet kalde sig tv-producent, programchef, redaktionschef, bestyrelsesformand og - senest - direktør for Filmfyn.

Nu kan den jyskfødte tilflytter til Kerteminde også kalde sig Årets Fynbo, efter at en uafhængig jury netop har tildelt ham Fyens Stiftstidendes årlige hædersbevis.

- Årets fynbo har skabt en væsentlig sammenhængskraft på Fyn, og forbedret selvforståelsen hos fynboerne. Nok stærkere end selv succesrige robotvirksomheder og andet vækst har gjort for Fyn de seneste år, lød det fra jurymedlem og tidligere Rynkeby-direktør, Jørgen Dirksen, da han sammen med filmfestivaldirektør Birgitte Weinberger og litteraturprofessor Anne-Marie Mai holdt tale, før vinderen blev afsløret.

Annonce

Omkring 175 gæster var mødt frem for at hylde vinderen, der blev fundet blandt fem nominerede, der også talte Josefine Ottesen, Ras Bolding, Roar Falkenberg og Niller Madsen. Og selvom det altså var Bo Damgaard, der trak det længste strå, blev de andre nominerede og de mange andre indstillede også hyldet af juryen.

- Det er et privilegie at blive mindet om, at Fyn huser så mange lyse hoveder, store hjerter og gørende hænder, og samtidig vide, at der sidder endnu flere end de indstillede rundt om på hele øen. Og det er ingen hemmelighed, at udvælgelseskomitéen kom på hårdt arbejde, da vi først skulle finde fem nominerede og derefter en enkelt vinder, sagde Birgitte Weinberger.

- Det er så stort

Bo Damgaard var beæret over at være blevet udvalgt som Årets Fynbo og satte prisen mindst lige så højt, som da han i 2007 vandt tv-branchens hæderspris kaldet Årets Otto.

- Det er et kæmpe skulderklap. Jeg synes, at det er så stort at blive Årets Fynbo. Det er mindst lige så stort, som da jeg fik tv-branchens hæderspris. Der er arbejdet så meget med at få Filmfyn forankret og med at få udbredt en forståelse af, hvad der skal til. Hvis man skulle sige det i X Factor-sprog, har vi været med på en rejse, hvor alle kommuner pludseligt rækker ud efter hinanden og får tingene til at hænge sammen på en bedre måde end tidligere, sagde Bo Damgaard.

Hædringen som Årets Fynbo blev samtidigt en slags afskedssalut til Bo Damgaard, der i november annoncerede, at han stoppede som direktør for Filmfyn. I øvrigt kort efter at organisationen var sikret en rekordstor bevilling til de kommende år.

Bo Damgaard har dog allerede indikeret, at han gerne arbejder videre som rådgiver, men det vil være med én, vigtig betingelse: Han vil holde fri om fredagen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce