Annonce
Assens

Offerrådgivning: Lange retssager trækker pinen ud

Knut Arild Gulbrandsen, formand for Offerrådgivningen. Foto: Erik N. Gravesen
Retten har endnu ikke dømt gerningsmanden bag dobbeltdrabet på Helnæs, som skete i december 2018. Derfor kan de pårørende ikke få afsluttet et forfærdeligt kapitel i deres liv. Det trækker pinen ud, siger Offerrådgivningen.

Sorgen er stor og svær at håndtere, når en god ven eller et familiemedlem afgår ved døden. Især hvis det er pludseligt, at de pårørende får revet et betydningsfuldt menneske ud af deres liv. For eksempel, når det drejer sig om et drab, som det gjorde sidste år, hvor en mand og en kvinde blev dræbt på Helnæs.

Om muligt bliver det endnu sværere for de pårørende, når dem, der er skyld i sorgen, ikke bliver dømt kort tid efter.

Det mener Knut Arild Gulbrandsen, der er formand for Offerrådgivningen, som hjælper pårørende med at komme sig over tabet af deres nære.

Annonce

Sorgen stopper ikke

I denne situation, hvor det næsten er et år siden, at kriminaliteten blev begået, men der endnu ikke er kommet en afklaring, kan de pårørende ikke få ro, siger Knut Arild Gulbrandsen.

- Man bliver ramt af en dyb sorg, når man er ude for noget så voldsomt som dette. Om man er pårørende eller vidne. Når tingene trækker ud, så sker der det, at folk skal bruge længere tid på at komme videre og komme igang med at bearbejde og hele sorgen. Det er en ekstra belastning, og i slemme tilfælde bliver perioden efter endnu slemmere end selve begivenheden.

- Når retssagen trækker ud, så trækker man samtidig pinen ud for de pårørende. De bliver konstant mindet om deres tab og skal gå med en uvished omkring, hvor sagen lander. På den måde får de ikke ro til at sørge, og det kan være rigtig hårdt, siger han.

Nogle kan have gavn af retsforløb

Faktisk kan et retsforløb også virke terapeutisk for nogen.

- Vi ser, at nogle får afklaret nogle spørgsmål, når de som pårørende vælger at deltage i hele retsforløbet og får indtryk af, hvilket menneske, der har gjort det. Men når det trækker ud så længe, så får man ikke det, man har brug for; afslutninger og svar på spørgsmål. Her er alt oppe i luften, og der kan det i sidste ende udvikle sig til mere end sorg. Depressioner og andre psykiske reaktioner.

Knut Arild Gulbrandsen understreger, at alle håndterer sorg forskelligt.

- Mennesker er forskelligt skruet sammen, og vi bearbejder de her voldsomme begivenheder på forskellig vis. Nogle får ikke bearbejdet deres sorg, og det kan være meget usundt. I denne situation har pårørende ikke en chance for at få en endelig afslutning, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

OUH i corona-beredskab: - Vi bruger flest ressourcer på frygt og bekymring

Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Odense

Til trods for myndighedernes anbefalinger: Fjernvarme Fyn aflyser arrangement på grund af coronavirus

Danmark

Endnu en dansker er coronasmittet efter tur til Norditalien

Annonce