Annonce
Nordfyn

Offer for dronetyveri efter frifindelser: - Min kamp har været nyttesløs

Kim Nannestad, indehaver af RC Kongen, kan ikke slippe tanken om, at det har været skønne spildte kræfter vedholdende at insistere på, at tyveriet af de kostbare droner blev opklaret. Arkivfoto: Thomas Gregersen
Kim Nannestad, indehaver af RC Kongen i Søndersø, forstår ikke, hvorfor hovedparten af de tiltalte i sagen om tyveri af dyre droner fra hans forretning gik fri.

Søndersø: Det er dagen derpå for Kim Nannestad, indehaver af RC Kongen i Søndersø.

Trods videomateriale og et vidne, der gav "100 procent garanti for", at han genkendte de tiltalte på overvågningsvideoen, blev kun én af de fem fremmødte tiltalte kendt skyldig for tyveriet af seks droner fra hans forretning tilbage i maj 2018.

- Jeg er rystet. I særdeleshed når betjenten, der var indkaldt som vidne, identificerede alle personerne, men det blev der åbenbart såret tvivl om. Det må jeg indrømme, at jeg synes, er meget overraskende og nok også en smule skræmmende.

De tiltaltes forsvarsadvokater argumenterede med, at videoen ikke havde en kvalitet, der var stærk nok til, at den i sig selv rakte til at løfte bevisbyrden.

Efter at Kim Nannestad i den korte periode, han var til stede i retten som vidne, var han ikke i tvivl om, at han kunne genkende to-tre af personerne fra den fem minutter lange overvågningsvideo. Det var første gang, at han mødte de tiltalte, en gruppe af unge mænd af anden etnisk herkomst, der både før og siden tyveriet har modtaget domme og været i berøring med retsvæsenet ganske mange gange.

Annonce

Stor undren

Han undrer sig over, at det ikke bliver brugt som afgørende bevis, at et menneske, i dette tilfælde en betjent fra Nærpolitiet i Vollsmose, på en overvågningsvideo genkender nogle mennesker, han har kendt gennem flere år.

Kim Nannestad kan ikke slippe tanken om, at hans lange kamp i bund og grund har været skønne spildte kræfter.

- Jeg kan godt føle, at det har været totalt spildt, men tiltalte må jo have haft nogle gode forsvarere. Nu blev den ene selvfølgelig dømt til at betale de 24.000 kroner, som dronerne kostede, men dem får jeg jo aldrig en krone at se af. Desværre. Jeg ville da gerne have de penge.

Sagen er afslutningen på snart to års kamp. Da Kim Nannestad opdagede tyveriet, afleverede han så hurtigt som muligt overvågningsvideoen til Fyns Politi. Han var også i stand til at give politiet navnene på flere af de otte tyve. Efter at have lagt videoen på Facebook, hvad han godt vidste var ulovligt, blev han anonymt tippet om, hvem de var.

Lang ventetid

Siden udviklede den på papiret sig til en landspolitisk sag. Daværende justitsminister Søren Pape (K) brugte den som eksempel på, at politiet i højere grad skulle prioritere opklaringen af tyverier.

Sidste sommer, altså over et år efter tyveriet, blev seks personer sigtet. I den lange ventetid, inden sagen kom for retten, fandt Kim Nannestad det nødvendigt at investere i dyrt overvågningsudstyr for at undgå flere tyverier. På den måde har tyveriet alt i alt kostet ham 60.000-70.000 kroner.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Odense

Til trods for myndighedernes anbefalinger: Fjernvarme Fyn aflyser arrangement på grund af coronavirus

Annonce