Annonce
Erhverv

Offentlige sundhedsudgifter er steget markant siden 2000

Udgifterne til sundhedsvæsnet er steget betydeligt siden årtusindskiftet. Det viser ny rapport fra Danmarks Statistik. (Genrefoto)

Udgifterne til sundhedsvæsnet er steget markant siden årtusindskiftet, viser rapport fra Danmarks Statistik.

De offentlige sundhedsudgifter er steget mærkbart siden årtusindskiftet og lød i 2017 på 182 milliarder kroner. Udgifterne er steget både i kroner og øre samt som del af bnp, bruttonationalproduktet.

Det viser en ny rapport fra Danmarks Statistiks analyseafdeling.

- Et godt sundhedsvæsen er vigtigt for mange danskere, og sundhedsområdet fylder meget i den offentlige debat.

- Samtidig er området blevet opprioriteret gennem flere år, så sundhedsudgifterne i dag udgør en større andel af de offentlige udgifter end tidligere, skriver Danmarks Statistik i indledningen til rapporten.

Hovedkonklusionerne er, at de offentlige sundhedsudgifter er steget med 69 procent fra 2000 til 2017 i faste priser. Per indbygger er stigningen på 56 procent.

Beskæftigelsen i det offentlige sundhedsvæsen er øget med 18.000 fra 2008 til 184.000 ansatte i 2017. Samlet står sundhedsudgifter - både offentlige og private - for 9,8 procent af bnp i 2016 mod 7,9 procent i 2000.

- Med en stigning på 69 procent står sundhedsudgifterne for den højeste vækst (blandt offentlige tjenester red.), og de har været støt stigende i hele perioden.

- Sundhedsudgifterne påvirkes ikke som socialområdet af konjunkturerne, hvor for eksempel et fald i beskæftigelsen vil øge udgifterne.

- Sundhedsudgifterne bliver i stedet påvirket af for eksempel ændringer i folketallet og antallet af ældre, skriver Danmarks Statistik.

Ifølge analysen er det dog ikke befolkningstilvæksten, der har drevet udviklingen.

Rapporten nævner løn til ansatte og anlægsinvesteringer, der kan relateres til opførsel af de ny supersygehuse. Udgifterne til medicin er steget med næsten fire milliarder kroner til ni milliarder kroner.

Samtidig er der markant flere behandlinger.

- Fra 2008 til 2017 er befolkningen vokset med 5 procent. I samme periode er såvel ambulante behandlinger på hospitalerne samt antallet af indlæggelser vokset med henholdsvis 34 og 17 procent.

- På trods af flere indlæggelser er antallet af sengedage faldet med 18 procent, skriver analysen.

Samlet lød de offentlige udgifter i Danmark i 2017 på 1114 milliarder kroner.

- Det betyder, at udgifterne til social beskyttelse i 2017 udgjorde 44 procent af de samlede offentlige udgifter, mens de offentlige sundhedsudgifter udgjorde 16 procent, og udgifterne til undervisning udgjorde 13 procent.

- Fordelingen på de forskellige områder er forholdsvis konstant over tid, men der er en stigning i sundhedsudgifternes andel fra 13 procent til 16 procent, mens andelen af udgifter til generelle offentlige tjenester er faldet, skriver Danmarks Statistik.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Gps viste vej til stjålen minilæsser

Leder For abonnenter

Regler må stoppe elløbehjul-rod

’Elløbehjul roder i bybilledet’. ’Elløbehjul kører for hurtigt der, hvor der er mange mennesker’. Sådan lød det i min radio i anledning af, at transportminister Benny Engelbrecht mandag holdt møde med de kommuner – deriblandt Odense - hvor det i dag er lovligt at køre på elløbehjul, og hvor elløbehjulene i dag fylder alt for meget i bybilledet på den kedelige måde. Både når de er i brug, og når de ikke er. Men radioværten kunne næsten ikke sige det mere forkert. Hvis et elløbehjul – som oftest ligger og – flyder et sted på gaden, så er det, fordi den person, der senest har brugt det, bare har smidt det. Uden så mange andre hensyn end at det lige passede mig bedst der. Og hvis der er for meget fart på elløbehjulet, så skyldes det udelukkende den, der styrer tempoet. For selvom elløbehjul er smarte, sjove og et godt alternativ til flere biler på vejene, så kan de hverken flytte sig fra et sted fra et andet eller sætte farten uden hjælp fra et menneske. Ansvaret for det rod, som er opstået i kølvandet på lovliggørelsen af elløbehjulene, ligger kun ét sted: Hos dem, der bruger dem. Det er derfor, der er opstået et behov for regler. Fordi tankeløsheden og fraværet af hensyntagen lever for godt hos nogle af dem, der bruger elløbehjulene. Vi skal alle sammen være her og kunne færdes sikkert i trafikken. Så det er mit ansvar, at jeg kigger mig for, inden jeg går over en vej – at jeg ikke bare træder ud i forventning om, at de hjulede trafikanter standser. Det er mit ansvar, at jeg sætter min cykel i et stativ eller i det mindste parkerer den, så den fylder mindst muligt på et fortov, fordi jeg lige skal hente et par bukser, en fløderand eller fire tallerkener. Og det er mit ansvar, at jeg ikke parkerer min bil foran en ud- eller indkørsel, så jeg spærrer vejen for andre. Men nogle brugerne af elløbehjul er ikke det ansvar voksent eller bevidst, og så må der regler til. Og sanktioner til dem, der ikke kan finde ud af at følge dem. Selvom det ville været meget nemmere, hvis vi bare ryddede op efter os selv og tog hensyn til andre.

Sydfyn

Invasionen fortsætter: Nu er der fundet fem døde vildsvin på ærøske kyster

Annonce