Annonce
Odense

Odenses lærere har det skidt

Resultaterne fra trivselsundersøgelsen er alvorlige, mener direktør i Børn og Unge-forvaltningen Peter Pietras, mener at

Trivslen blandt Odenses folkeskolelærere er for tredje år i træk i bund.

Engagementet halter, stress er udbredt, og kravene i jobbet er for høje. Når Odense-lærerne møder eleverne i klasseværelserne, er det derfor med en trivsel, der er markant lavere end for den gennemsnitlige medarbejder i Odense Kommune, viser en ny trivselsundersøgelse.

Resultaterne er netop lagt frem, og de er alvorlige, mener direktør i Børn og Unge-forvaltningen Peter Pietras:

- Det siger sig selv, at føler man sig presset fra alle kanter, er det sværere at stå i klasseværelserne og sikre den læring, man godt kan. Derfor er det hammer vigtigt, at vi får øget trivslen.

Det synes også Roar Hylleberg, der er skolebestyrelsesformand på Risingskolen.

- Jeg er bekymret på børnenes vegne, hvis lærerne ikke føler, de trives med de vilkår, de arbejder under, siger han.

Læs mere på mitfyn.dk og i Fyens Stiftstidende tirsdag.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ghettopakke: Aktuelle tal, tak

Der er ikke længere blot én, men nu to rigtig gode grunde til, at partierne bag den såkaldte ghettopakke tænker sig godt om og justerer kriterierne, inden de pålægger en række kommuner at begynde nedrivning af boligområder på den hårde ghettoliste. Med et bredt flertal bestående af seks partier bag ghettopakken må man udlede, at dette tiltag mod socialt udsatte parallelsamfund har solid folkelig forankring. Men den folkelige forståelse kan hurtigt skrumpe ind, hvis det viser sig, at et nedrivningsdiktat har et grotesk skær af tilfældigheder. Det har stødt mange borgere, at Odense Kommune tilbyder flyttepenge til dømte kriminelle i boligområder, der risikerer at havne på den nye ghettoliste, som sendes ud til december. Forargelsen er forståelig, selv om kommunen kun reagerer som alle andre, der ser en kæmpeudgift tårne sig op forude: Man forsøger at undgå den. Og her er der tale om, at nogle færre beboere med en plettet straffeattest i et par opgange måske er afgørende. Senest er det kommet frem, at nedrivning kan blive udløst af, hvad man kan kalde bagatelkriminalitet. Hvis en person får en bøde og ikke betaler den, havner sagen i retten, hvor personen får en dom. Ifølge et datatræk hos Fyns Politi for 2017 og 2018 har otte personer med adresse i det nedrivningstruede boligkvarter Solbakken i Odense fået en dom på grund af en ikke-betalt bøde. Disse eksempler belaster altså Solbakken i ghettoregnskabet og kan i sidste ende betyde nedrivning. Venligt udlagt vil det være et papirtyndt grundlag. Boligminister Kaare Dybvad besøgte et af Odenses udsatte boligkvarter for nogle dage siden og havde ingen bemærkninger til kommunens flyttehjælp til kriminelle. Derimod stillede Dybvad i udsigt, at de tal, der skal danne grundlag for ghettolisterne, skal være så aktuelle som muligt. Hvis det skal forstås sådan, at de 11 måneder gamle tal, der bruges i dag, ikke dur, er det en god erkendelse, selv om skrotning bør være en selvfølge. Betryggende vil det også være, hvis partierne bag ghettoaftalen giver opgørelsesmetoden et eftersyn. På landsplan berører ghettoplanen flere tusind mennesker og koster mange milliarder. Derfor skal kriterier og udførelse være uangribelig.

Danmark For abonnenter

Skandalelæge sagde det var mavesyre: 11 dage senere fødte Kristine sin døde søn

Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Annonce