Annonce
Odense

Odenses ejendoms-mastodonter ser helt forskelligt på Vollsmose-plan

Karsten Bill Rasmussen (nederst til højre) afviser at investere i nye boliger i Vollsmose. Frederik Barfoed kan derimod godt se muligheder, hvis letbanen får en anden etape med stop i bydelen.
Frederik Barfoed og Karsten Bill Rasmussen er to af Odenses mastodonter på ejendomsmarkedet. Barfoed er fristet og kan se muligheder i at bygge nye boliger i Vollsmose, især hvis letbanen kommer. Karsten Bill Rasmussen tror derimod ikke på, at nedrivninger og nye byggerier kan gøre området attraktivt.

Den store Vollsmose-plan, som officielt præsenteres tirsdag eftermiddag, forudsætter, at 1000 ud af områdets 2872 almene boliger rives ned.

Men den forudsætter også, at der skal bygges nye boliger i en højere kvalitet, som kan lokke nye og mere ressourcestærke beboere til området. Det kræver investorer.

Hvorvidt Vollsmose-planen giver mening for en investor, får man to vidt forskellige svar på, hvis man spørger to af de største spillere på ejendomsmarkedet i Odense: Karsten Bill Rasmussen og Frederik Barfoed.

De to har diametralt modsatte syn på, om Vollsmose kan blive et attraktivt sted at investere.

Annonce

Barfoed: Letbane er væsentlig

Frederik Barfoed er som udgangspunkt positiv og oplyser, han allerede er i dialog med Odense Kommune.

Han kan ikke på nuværende tidspunkt sige, hvad der ender med eller ikke ender med. Men han har planlagt en cykeltur i området med borgmester Peter Rahbæk Juel (S) og by- og kulturrådmand Jane Jegind (V).

- Som sikkert mange andre odenseanere har jeg faktisk kun besøgt Vollsmose ganske få gange i mit liv, siger Frederik Barfoed.

Han hæfter sig især ved planerne om at føre letbanens etape to ud gennem området. Det kan gøre Vollsmose interessant i et investeringsperspektiv.

- Ja, det kan det. Det er en væsentlig del af det samlede billede, at man har let adgang til offentlig transport i området. Det er der slet ingen tvivl om.

Er letbanens anden etape ligefrem en forudsætning for, at du er interesseret?

- Så skarpt vil jeg ikke sætte det op. Men jeg synes, at for byen og for området er det et meget væsentligt parameter.

Frederik Barfoed fremhæver også, at han i andre byer har set eksempler på, hvordan det er lykkedes at få nye typer beboere til at rykke ind i udsatte områder, når der rives ned og som erstatning opføres attraktive boliger og anlægges nye veje. Og i miniformat har han også selv erfaring med, at nye attraktive boliger kan lokke ressourcestærke lejere til.

- Vi gjorde det i Bolbro for mange år siden på Roerskovvej, da vi byggede Christians Park. Alle sagde "det er lavindskomstområde, og du kan ikke leje det ud". Men det var lejet ud til sygeplejersker, læger og politibetjente, inden vi havde bygget det færdigt. Det gjorde, at området gennemgik en forvandling.

Karsten Bill: Vollsmose er Vollsmose

Karsten Bill Rasmussen er derimod helt afvisende overfor tanken om, at han skulle kaste penge efter at investere i Vollsmose.

- Overhovedet ikke, lyder hans svar på, om han er interesseret.

Hvorfor?

- Det er området i sin helhed. Det forsvinder jo ikke bare, fordi man river en hel masse bygninger ned og opfører nogle nye. Der vil altid være bøvl derude, og jeg tror også, det vil være svært at finde lejere. Vollsmose er nu en gang Vollsmose, og det har jo det dårlige ry, det har.

Det, tror du ikke, man kan ændre på?

- Jeg tror ikke på, folk vil bo der.

Så det er ikke Karsten Bill Rasmussen, der kommer til at investere derude?

- Nej, det er det godt nok ikke.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fodbold

Dalum sniger sig fremad

Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Annonce