Annonce
Fyn

Odenses byudvikling har brug for refleksion og international inspiration

Rådmand Jane Jegind (V) var i front i debatten om byudvikling i Odense på Det Fynske Folkemøde. Til venstre for hende Frederik Barfoed, Andreas Isager og Tony Christrup. Foto: Michael Bager
Kig nu ud i Europa og tag jer også tid til at reflektere over det, der er sat i gang. Sådan lød arkitektrådene til Odenses politikere, da byudviklingen blev sat til debat på Det Fynske Folkemøde.

Milliardinvesteringer og travle byggepladser sætter lige nu et markant præg på Odense som by.

Men byudviklingen er nu nået dertil, at der er brug for refleksion og et inspirationskig ud i verden, fastslog både den lokale arkitekt Andreas Isager og Tony Christrup, der er direktør for strategisk byudvikling hos Odense-virksomheden AG Gruppen (tidligere Arkitektgruppen, red.), på Det Fynske Folkemøde.

Tony Christrup sagde:

- Der er ingen tvivl om, at Odense har grebet en mulighed for udvikling, og der er en unik chance med en binding mellem København og Odense, vi ikke har set før. Men nu er det også tid til lige at stoppe op og reflektere. Pas på, det ikke bliver for meget bindingsværk. Det er en svær balance mellem det og noget med international klang.

Andreas Isager, der som arkitekt har andel i blandt andet havnebadet og Nordatlantisk Hus, opfordrede til netop at søge inspiration uden for de danske grænser.

- Det er ved at være tid til at skynde sig at nasse på noget af alt det viden, vi kan hente andre steder - også ude i Europa. Tag ud og se det, sagde han.

Annonce
Odense i forvandling diskuteres i et propfyldt medielab med fra højre Jane Jegind, Anders W. Berthelsen, Frederik Barfoed, Andreas Isager og Tony Christrup. Foto: Michael Bager

En syltekrukke

Med i panelet var også Anders W. Berthelsen, socialdemokratisk medlem af By- og Kulturudvalget i Odense.

- Selvfølgelig skal vi have udsyn og tage nyt ind, understregede han.

- Men vi skal også have en trofasthed over for os selv og den by, vi er. Noget af det mest vellykkede, synes jeg, er omdannelsen af Thomas B. Thriges Gade, hvor det lave område ved Rosengade er noget af det hyggeligste. Man fornemmer slet ikke, man er i en storby, og det er et eksempel på et projekt, der er tilpasset Odense, fremhævede Anders W. Berthelsen, mens by- og kulturrådmand Jane Jegind (V) pegede på Det Ny H.C. Andersens Hus, tegnet af den prisbelønnede, japanske arkitekt Kengo Kuma, som et andet eksempel.

- Der er en fantastisk arkitekt, der har sat sig ind i Odenses sjæl.

Fremover skal også et nyt arkitekturråd hjælpe politikerne med byens videre udvikling. Men det initiativ har AG Gruppens Tony Christrup ikke nogen store forventninger til.

- Jeg kan godt blive lidt bekymret for, at det bare er en syltekrukke for politikerne, sagde han.

- At arkitekturen så bare er placeret derude i et råd, hvor medlemmerne ikke har en jordisk chance for at komme til orde.

Odenses politikere skal finde inspiration i udlandet, sagde Tony Christrup, AG Gruppen forrest i billedet. Foto: Michael Bager
Debatten om Odense i forvandling blev en af de bedst besøgte på Det Fynske Folkemøde. Foto: Michael Bager
Odense-redaktør Erik Thomsen var vært for debatten Odense i forvandling. Foto: Michael Bager
Odense i forvandling diskuteres i et propfyldt medielab med Jane Jegind, Anders Berthelsen, Frederik Barfoed, Andreas Isager og Tony Christrup. Vært: Erik Thomsen. Det Fynske Folkemøde i Fyens Stiftstidendes mediehus. i Odense. Foto: Michael Bager
Odense i forvandling diskuteres i et propfyldt medielab med blandt andet Jane Jegind og Frederik Barfoed. Foto: Michael Bager
Odense i forvandling diskuteres i et propfyldt medielab med Jane Jegind, Anders Berthelsen, Frederik Barfoed, Andreas Isager og Tony Christrup. Vært: Erik Thomsen. Det Fynske Folkemøde i Fyens Stiftstidendes mediehus. i Odense. Foto: Michael Bager
Odense i forvandling diskuteres i et propfyldt medielab med Jane Jegind, Anders Berthelsen, Frederik Barfoed, Andreas Isager og Tony Christrup. Vært: Erik Thomsen. Det Fynske Folkemøde i Fyens Stiftstidendes mediehus. i Odense. Foto: Michael Bager
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Kerteminde

Naboer i oprør mod solcelleanlæg: 25 familier bliver fattigere for at gøre en rig mand rigere

Annonce