Annonce
Erhverv

Exodraft vil fordoble omsætning inden for tre år

Jørgen Andersen, der er direktør for Exodraft, håber, at virksomheden kan fordoble sin omsætning inden for de næste tre år ved blandt andet lancering af fire nye produkter. Arkivfoto: Nils Svalebøg.
Med fire nye produktlanceringer på vej og en fordobling af sidste års overskud, håber administrerende direktør for Exodraft, Jørgen Andersen, at kunne fordoble virksomhedens omsætning inden for de næste tre år.

Administrerende direktør for Exodraft, Jørgen Andersen, kan kigge tilbage på 2018 med et smil på læben. Virksomheden kom ud med et overskud på otte millioner kroner efter skat. Det er næsten en fordobling af sidste års overskud, der lå på lidt over fire millioner kroner efter skat. En af grundene til, at virksomheden har haft mulighed for at fordoble overskuddet, skyldes blandt andet en ny strategi inden for varmeindvindingsløsninger.

Firmaet leverer såkaldte turn-key løsninger, der fungerer som pakkeløsninger. Det betyder, at Exodraft laver en samlet leverance til den virksomhed, der køber dens produkter. Når Exodraft sælger sit produkt, sørger den for, at det er inklusiv installation af produktet. Det er ikke Exodrafts egne folk, der installerer produkterne - dette sker via partnere.

- Vi tilbyder det hele samlet. Der er ikke fart nok i processen, hvis firmaet efterfølgende selv skal ud og finde installatørerne. Der er en tilbøjelighed til, at det ikke bliver til noget, hvis firmaet selv skal sørge for installation efterfølgende. Derfor har vi besluttet at gøre det på den her måde, så der bliver sat mere turbo på den del. Og det giver gevinst, fortæller Jørgen Andersen.

Annonce

Exodraft A/S

Hjemsted: Odense SØ

CVR-nummer: 28670265

Regnskabstal for 2018 (Tal for forrige regnskabsår i parentes):

Brutto-fortjeneste/-tab: 30 millioner kr. ( 29,8 millioner kr.)

Resultat før skat: 9,8 millioner kr. (5 millioner kr.)

Resultat efter skat: 8 millioner kr. (4,2 millioner kr.)

Egenkapital: 46,4 millioner kr. (40,5 millioner kr.)

Antal ansatte: 36 (36)

Store ambitioner for fremtiden

I 2018 havde firmaet en eksportandel på 92 procent til 36 forskellige lande i hele verden. Ambitionen for 2019 er, at eksporten til udlandet skal fortsætte. Og gerne i endnu højere grad end i 2018, hvis det står til administrerende direktør Jørgen Andersen.

- Vi har ikke planer om at skulle brede os til flere lande lige nu, men vi skal ud med en større omsætning i blandt andet Tyskland og Sverige, som vi allerede eksporterer til i forvejen.

I takt med en større eksport til lande verden over, har Exodraft en ambition om at fordoble sin omsætning inden for de næste tre år. Det skal ske ved lancering af nye produkter samt et eventuelt opkøb af en eller to mindre danske virksomheder, som kan integreres i koncernen.

I 2019 er det planen, at firmaet lancerer fire nye produkter. Heri indgår blandt andet et partikelfilter til private brændeovne og en ny røgsuger.

En af ejerne bag Exodraft, Peter Hermansen, har tidligere ejet Exhausto, som ligger i Langeskov.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Uddannelse. Snobberiet når nye højder

Synspunkt: Der er tilsyneladende ingen grænser for, hvor langt man vil gå for at fastholde de unge og deres forældre i vildfarelsen om, at gymnasiet er den eneste vej at gå, hvis man vil have et langt og godt arbejdsliv. Det seneste eksempel kom her i avisen den 21. januar, hvor gymnasielæreren Ulf V. Olsen udbredte sig om ”farerne” ved at vælge en erhvervsuddannelse frem for at gå i gymnasiet. Det er forståeligt nok, at han gør, hvad han kan for at beholde sit job som lærer. Vi ville bare ønske, at det blev gjort ved at styrke kvaliteten og relevansen af undervisningen på gymnasierne i stedet for ved at sprede og forstærke fordommene om erhvervsuddannelserne. Først og fremmest er det ganske enkelt faktuelt forkert, når det påstås, at stort set lige mange unge vælger henholdsvis gymnasier og erhvervsskoler. I 2019 valgte hele 72 procent af de elever, der forlod grundskolen, at søge ind på gymnasiet som førsteprioritet, mens kun 20,1 procent satte kursen mod erhvervsuddannelserne. Samtidig får Ulf V. Olsen det til at lyde som om, at stort set alle gennemfører de gymnasiale uddannelser, selv om Danske Gymnasiers egne tal viser, at gennemførselsprocenten svinger fra 85 på STX til 67 på HF. På erhvervsuddannelserne gennemfører 80 procent ifølge Undervisningsministeriet grundforløbet. Og selv om der også er et (for stort) frafald efterfølgende, så har erhvervsskolereformen haft en positiv effekt. Derudover kan man jo nævne, at en erhvervsuddannelse er den direkte vej ud på arbejdsmarkedet, mens mere end hver femte student stadig ikke er kommet i gang med en videregående uddannelse 27 måneder efter den sidste eksamen – og hvad er studenterhuen så egentlig værd? Vi ser også, at rigtig mange studenter vælger efterfølgende at tage en erhvervsuddannelse. På elektrikeruddannelsen har hele 25 procent af eleverne faktisk gennemført en gymnasial uddannelse, og andelen af elever, som har en delvist gennemført gymnasial uddannelse, er også høj. Det kunne måske være en indikation af, at deres valg af gymnasiet i første omgang ikke var det rigtige, og at de i stedet var på udkig efter en mere praktisk orienteret uddannelsesvej. Det er rigtigt, at man på nogle erhvervsuddannelser stadig har udfordringer med at skaffe det nødvendige antal lærepladser, men billedet er ikke sort/hvidt. En række uddannelser (bl.a. de tekniske uddannelser indenfor fx el, vvs og industri) har de senere år således sat nye rekorder for antallet af indgåede uddannelsesaftaler, samtidig med at man som elev allerede begynder at tjene penge under uddannelsen i stedet for at skulle sætte sin lid til en beskeden, statsunderstøttet SU-udbetaling. Alle eksperter er enige om, at behovet for faglærte blot vil blive større de kommende år. Derfor holder Ulf V. Olsens skræmmebillede af en jobverden med stor jobusikkerhed for unge med en erhvervsuddannelse ikke. Og slet ikke når man sammenligner med, at cirka hver femte akademiker ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd stadig står uden arbejde 26 uger efter færdiggjort uddannelse. Kigger man på lønsedlen, er der også god grund til at vælge en erhvervsuddannelse. I hvert fald viser tal fra henholdsvis UddannelsesGuiden og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at man som eksempelvis elektriker eller vvs’ere både får en højere startløn og over et helt liv tjener mere end mange med en akademisk uddannelse. Både for elektrikere og vvs’ere er den månedlige startløn i gennemsnit på 27.000-28.000 kroner efter endt uddannelse, mens man med en længerevarende videregående uddannelse som designer får cirka 20.500 kr. og med en universitetsuddannelse i filosofi kan se frem til en startløn på cirka 21.700 kr. Igen er der naturligvis forskelle på de enkelte fag, men tallene viser under alle omstændigheder, at tingene ikke er så entydige, som gymnasielæreren får det til at virke. Som en sidste ”trumf” leverer han fordommen om, at livet som faglært er præget af fysiske nedslidning, som gør dig gammel før tid. Et argument, der er udtryk for et stærkt forældet virkelighedssyn. Den moderne håndværker og tekniker har i dag adgang til et væld af hjælpemidler, der sikrer, at den fysiske belastning holdes på et minimum, så man kan se frem til et langt og sundt arbejdsliv – og så sundt er det altså heller ikke at sidde på en kontorstol og stirre ind i en computerskærm dag ud og dag ind. Vi siger ikke, at alle skal vælge gymnasierne fra. Men vi ønsker en mere ligeværdig prioritering af de uddannelsesvalg, den næste generation præsenteres for, når livet efter folkeskolen venter. Det stiller krav til både de unge selv, deres forældre og ikke mindst uddannelsesvejlederne. I den sammenhæng er der ikke brug for et unuanceret mørkesyn i forhold til erhvervsuddannelserne og de mange muligheder, de åbner … heller ikke for at understøtte gymnasielærernes jobsikkerhed.

Sydfyn For abonnenter

Problemer på hotel kom bag på bestyrelse og ejer: - Der er ikke er nogen, der har fortalt os det

Annonce