Annonce
Odense

Odense Zoo hjælper de vilde skildpadder

Aldabra-kæmpskildpadderne er vilde med selleri. Men man skal passe på fingrene, fortæller Odense Zoos dirketør, Bjarne Klausen. Foto: Nils Svalebøg
Et projekt, der skal kortlægge Aldabra-kæmpeskildpaddernes levevis, får økonomisk støtte af Odense Zoo. Bestanden af Aldabra-skildpadderne i zoo skal have det træls i en længere periode for at yngle.

Aldabra er verdens næststørste atol. Den ligger isoleret i Det Indiske Ocean, tættere på Madagascar end på de øvrige øer i Seychellerne, som Aldabra er en del af.

Aldabra er ubeboet af mennesker, bortset fra en forskningsstation. Til gengæld er der masser af kæmpeskildpadder. Måske omkring 100.000, men det ved man ikke helt præcis. I Odense Zoo er der 17 Aldabra-kæmpeskildpadder, og herfra er der hjælp på vej til de vildtlevende skildpadder på Aldabra. Zoo-direktør Bjarne Klausen fortæller, at man har doneret i første omgang 45.000 kroner til Seychelles Island Foundation, der forsker i skildpaddernes levevis.

Pengene skal bruges til at sætte små mikrochips i de vilde Aldabra-skildpadder, så man på den måde kan tracke dem og få en større forståelse af populationens dynamik og levevis. I sidste ende handler det om at samle viden nok til at have en redningsplan klar, hvis der sker et fald i antallet af skildpadder på Aldabra.

Annonce

Skildpadderne fra Aldabra

Kæmpeskildpadderne fra Aldabra er virkelig nogle kæmper. Hannerne kan veje op til 250 kg, mens hunnerne er mindre. Skildpadderne har halse, der kan strækkes langt, så de kan få fat i træernes lavthængende blade.

Man har i fangenskab registreret, at skildpadderne kan blive omkring 250 år gamle.

Aldabra består af en række mindre øer, der tilsammen danner en atol. Fordi atollen ikke har andet ferskvand andet end det, der falder som regn, og fordi den er svært tilgængelig for skibe, har den kun været sparsomt beboet. Det har formentlig reddet bestanden af skildpadder, der ellers blev totalt udryddet på andre øer i Det Indiske Ocean.

Aldabra er hjemsted for en række endemiske arter, blandt andet en fjern slægtning til den danske fugl vandrikse. Riksen fra Aldabra har det særkende, at den ikke kan flyve.

Spist af søfolk

Aldabra-skildpadderne er landskildpadder, ikke havskildpadder, og historien om dem minder om så mange andre historier om menneskets indvirkning på naturen.

Odense Zoos direktør Bjarne Klausen fortæller, at engang var der skildpadder på masser af øer i Det Indiske Ocean. Men de blev udryddet af søfolk, der fandt ud af, at skildpadder var god, langtidsholdbar mad.

Aldabra er svært tilgængelig, og det har formentlig reddet bestanden fra udryddelse. Man har sat skildpadder fra Aldabra ud på andre øer for at have en reserve-bestand, men det er altså uhyre vigtigt at passe på Aldabras skildpadder.

- Jeg var på Aldabra i 2005 med JP Explorer, siger Bjarne Klausen, der siden har fulgt med i Aldabra og skildpaddernes ve og vel, som også er truet af klimaforandringerne.

Eftersom bestyrelsen for Odense Zoo har ønsket, at der skal bruges penge på naturbevarelse ude i verden, var det et naturligt valg at støtte forskningsprojektet på Aldabra. Til gengæld får Odense Zoo mere viden om skildpadderne og dermed også en oplagt mulighed for at optimere formidlingen til gavn for havens gæster.

De skal have det træls

På en oktoberdag er det noget af en oplevelse at træde inden for i skildpaddehusets 29 fugtigvarme grader. Skildpadderne, der er forbløffende aktive, skal nemlig have forhold, der minder så meget som muligt Aldabra, og det stiller faktisk Odense Zoo i lidt af et dilemma, fortæller Bjarne Klausen:

- På Aldabra falder der en meter regn om året, men den falder kun i det ene halvår, og det er det ferskvand, der er på øen.

Efterhånden som det bliver mere og mere tørt, reduceres fødeudvalget for skildpadderne drastisk, og det påvirker deres ynglecyklus. Populært sagt skal de have haft det træls i en længere periode og så begynde at få det godt igen, inden de føler trang til at yngle. Og eftersom man meget gerne vil have skildpadderne i Odense Zoo til at yngle, er man nødt til i en længere periode at skrue ned for tilgangen til føde og vand, hvilket selvfølgelig strider imod de normale etiske tilgange til dyrevelfærd i zoologiske haver.

Nærstudie af den største af Odense Zoos hanner. Foto: Nils Svalebøg

Høje parringslyde

Indtil videre har det, fortæller Bjarne Klausen, været svært at få Aldabra-skildpadderne til at yngle i fangenskab, men så kan det til gengæld tænkes, at den viden om skildpaddernes levevis, man erhverver gennem forskningsprojektet på Aldabra, kan være en hjælp i den retning. Og hvis skildpadderne parrer sig, kan der vente publikum noget af en oplevelse:

- Aldabra-skildpadderne har en af et højst registrerede parringslyde i verden, fortæller Bjarne Klausen, som tilføjer, at det er planen, at Odense Zoo med tiden vil bidrage med mere end de 45.000 kroner, der er doneret til Aldabra-projektet i første omgang.

Aldabra-kæpeskildpadderne bruger rigtig meget tid på at æde. I deres vilde liv på atollen Aldabra er de vant til, at der er et regnfattigt halvår, hvor føden er knap. Foto: Nils Svalebøg
Skildpaddetræf i Odense Zoo. De vildtlevende udgaver af kæmpeskildpadden får nu hjælp gennem et forskningsprojekt, som Odense Zoo er med til at finansiere. Foto: Nils Svalebøg
Zoo-direktør Bjarne Klausen giver selleri-godbidder til den største han. Foto: Nils Svalebøg
Odense Zoos direktør Bjarne Klausen og hans bestyrelse mener, det er vigtigt, at zoo engagerer sig i natur-bevarelse. Foto: Nils Svalebøg
De vildtlevende udgaver af Aldabra-kæmpeskildpadden får nu hjælp gennem et forskningsprojekt, som Odense Zoo er med til at finansiere. Foto: Nils Svalebøg
De vildtlevende udgaver af Aldabra-kæmpeskildpadden får nu hjælp gennem et forskningsprojekt, som Odense Zoo er med til at finansiere. Foto: Nils Svalebøg
De vildtlevende udgaver af Aldabra-kæmpeskildpadden får nu hjælp gennem et forskningsprojekt, som Odense Zoo er med til at finansiere. Foto: Nils Svalebøg
De vildtlevende udgaver af Aldabra-kæmpeskildpadden får nu hjælp gennem et forskningsprojekt, som Odense Zoo er med til at finansiere. Foto: Nils Svalebøg
De vildtlevende udgaver af Aldabra-kæmpeskildpadden får nu hjælp gennem et forskningsprojekt, som Odense Zoo er med til at finansiere. Foto: Nils Svalebøg
De vildtlevende udgaver af Aldabra-kæmpeskildpadden får nu hjælp gennem et forskningsprojekt, som Odense Zoo er med til at finansiere. Foto: Nils Svalebøg
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Julestjerner til alle

Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Annonce