Annonce
Odense

Odense Zoo: Aflever en sut og hjælp en giraf

Røret med gamle sutter i girafstalden. For hver sut giver Odense Zoo en krone til et giraf-projekt. Foto: Nils Svalebøg

Ud over skildpadde-projektet giver Odense Zoo også penge til girafbevarelse, og her kan publikum indirekte være med til at støtte:

I girafstalden er der et sutterør, som børn kan putte deres sutter i. Odense Zoo giver en krone for hver sut til et girafprojekt, og på den måde er der foreløbig kommer 6000 kr. i kassen.

For direktør i Odense Zoo, Bjarne Klausen, mener det er vigtigt, at man ikke lader fattige lande være alene om at betale regningen og stå med ansvaret for at hjælpe truede dyrearter.

- Det er fint nok, at der er folk, der ikke vil have ulve herhjemme, men som samtidig mener, man skal passe på løverne i Afrika, siger Bjarne Klausen ironisk.

Det er et erklæret mål for Odense Zoos bestyrelse, at man går aktivt ind og støtter forskellige bevaringsprojekter. Noget man også vil lade være del af Odense Zoos markedsføring og gøre synligt for publikum i form af infotavler, som efter planen skal være i girafstalden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Annonce