Annonce
Odense

Odense vil også være CO2-neutral: I Aarhus og København er biltrafikken smertensbarnet

I bestræbelserne på at gøre København CO2-neutral skal cyklerne fylde mere og benzin- og dieselbilerne mindre. Men det er ikke nogen let opgave, erkender Ninna Hedeager Olsen (EL), der er Københavns Kommunes teknik- og miljøborgmester. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Odenses politikere forhandler lige nu om en klimaplan, der skal gøre byen CO2-neutral. Både i Aarhus og København har de for længst taget samme beslutning og har de seneste år arbejdet frem mod det grønne mål. Men hvor har de taget fat, og hvad har især udfordret?
Annonce

Få her fem pointer fra den aarhusianske miljørådmand og den københavnske miljøborgmester.

1. Begynd i egne, kommunale rækker

Det var i 2009, at politikerne i Aarhus tog beslutningen om, at byen i 2030 skal være CO2-neutral. Og foreløbig er de konkrete initiativer primært sat i gang i kommunen som virksomhed.

- For det er der, vi som kommunalbestyrelse har mest mulig beslutningskraft, forklarer Bünyamin Simsek (V), der er rådmand for teknik og miljø i Aarhus Kommune.

Nogle af de første investeringer blev derfor lavet i varmeforsyningen, hvor olie og kul blev droppet, så den aarhusianske fjernvarme i dag produceres ved hjælp af blandt andet biomasse som halm og affaldsforbrænding.

Desuden er det besluttet, at kommunens kollektive trafik senest i 2027 skal foregå i elbusser, og inden 2025 vil hele kommunens vognpark - den tæller knap 700 biler - være drevet af el.

- De første 10 år har vi mest koncentreret os om det, vi som kommune selv kan gøre. Men vi er dybt afhængige af, at også borgere og virksomheder leverer på dagsordenen for at komme i mål, siger Bünyamin Simsek.

Også i København har kommunen droppet kul og olie i fjernvarmeproduktionen, og så er der investeret i at mindske energiforbruget ved at klimarenovere de offentlige bygninger og samtidig støtte private i lignende renoveringsprojekter.

- Vi har en meget gammel bygningsmasse i København, og det giver sindssyg god mening, at vi både kan passe på pengene ved ikke at fyre for gråspurvene og passe på klimaet. Det er et af de mindst konfliktfyldte initiativer, fordi alle kan se, det er en god idé, siger Ninna Hedeager Olsen (EL), som er Københavns Kommunes teknik- og miljøborgmester.

2. Transport er det store smertensbarn

Benzin- og dieselbilerne er en af de store CO2-syndere, men samtidig også et af de områder, det har vist sig svært at gøre grønt.

- Det er smertensbarnet i vores klimaplan, erkender Ninna Hedeager Olsen.

- Vi er en tredjedel bagud med at reducere CO2-udledningen fra biler, og det er ret voldsomt.

Da den københavnske klimaplan i 2012 blev skrevet, var det med forventningen om, at den betalingsring, som den daværende S-SF-R-regering med Helle Thorning-Schmidt i front havde skrevet ind i regeringsgrundlaget, ville blive en realitet og reducere biltrafikken i København markant. Men betalingsringen blev droppet, og de københavnske politikere skal nu selv finde løsninger.

- Det er en svær kamp mellem partierne om, hvor drastisk vi skal gå til værks, og det bliver en kæmpe opgave for os i løbet af efteråret at finde ud af, hvordan vi når i mål, siger Ninna Hedeager Olsen.

Foreløbig er det besluttet at hæve prisen for parkeringslicenser især for de meste forurenende biler og give gratis parkering til elbiler. Og på samme måde tales der om eventuel roadpricing, hvor de sorte biler er dyrere end de grønne.

- Når byen skal være CO2-neutral, skal man også mærke en grønnere by, der ikke er fuld af biler. Det er ikke noget, vi kan veksle til at bygge tre vindmøller mere i Jylland. Det betyder noget, at du kan se ud ad dit vindue, at der er færre osende biler, mener miljøborgmesteren.

Også i Aarhus er de nu nået til at se på byens biltrafik.

- Det er der, den største udledning er tilbage, fortæller Bünyamin Simsek.

Politisk er der ikke flertal for roadpricing, og Bünyamin Simsek støtter heller ikke tanken om for eksempel en bilfri bymidte.

- Den transportform er kommet for at blive, og derfor handler det om, at vi som kommune skal levere de overordnede rammer, så der ikke er nogen undskyldning for eksempelvis ikke at skifte sin diesel- og benzinbil ud, fordi der ikke er ladestationer. Vi er slet ikke i mål endnu, men vi har lagt plan for ladestationer på de offentlige arealer og ved offentlige bygninger. Den bilejer, der ikke har egen indkørsel, har jo brug for et sted at lade bilen op, understreger Bünyamin Simsek, der også er optaget af at sikre nok strøm til et stærkt øget antal elbiler.

- Ingen byer har et elnet, der kan trække den strøm, der bliver behov for, når omstillingen kommer. Derfor har vi indgået et samarbejde med et energiselskab og en ingeniørvirksomhed, så vi sammen kan afdække den strategiske energiplanlægning.

3. Forudsætningerne ændrer sig undervejs

Den teknologiske udvikling, de politiske Christiansborg-vinde og den generelle klimaviden har forandret sig, siden de CO2-neutrale ambitioner blev forhandlet og besluttet for mere end 10 år siden i Aarhus og for cirka otte år siden i København.

- Vi ved noget i dag, vi ikke vidste, da vi lavede vores klimaplan, og det er helt klart en af udfordringerne, konstaterer Ninna Hedeager Olsen.

- For hvad gør vi, når vi bliver klogere og finder alternativer, der er endnu grønnere end det biobrændsel, vi for eksempel har erstattet kul og olie med, spørger hun.

I København blev det i 2012 besluttet, at biobrændslet tæller som CO2-neutralt, men i dag findes langt mere grønne muligheder.

- Det er svært, hvordan vi skal bruge den nye viden uden at lægge en bombe under den aftale, vi har lavet, og som vi gerne vil forpligte hinanden på, mener hun.

Svært er det også, når forudsætningerne og rammerne, der udstikkes fra Christiansborg, ændrer sig markant. Beslutninger om blandt andet en betalingsring og en milliard til cykelstier skulle have hjulpet København tættere på det klimaneutrale mål, men blev droppet.

- Og det betyder også noget, når en regering gør benzinbilerne billigere og lader tilskuddet til elbiler forsvinde. Det er ting, vi havde lagt ind i vores beregninger, og på den måde er vi afhængige af lovgivningen fra Christianborg. Det er jo rammerne for, hvad vi som kommune kan gøre.

4. Virksomhederne får grøn hjælp

Kommunerne er afhængige af, at også erhvervslivet forfølger klimadagsordenen, men det er ikke alle små og mellemstore virksomheder, der har de nødvendige ressourcer til at gøre det. Derfor har Aarhus Kommune via deres klimasekretariat blandt andet lavet samarbejdsaftaler med forskellige virksomheder.

- Vi skal som kommune facilitere og skabe tillid mellem byens virksomheder både i forhold til den store viden, vi har, og så virksomhederne kan hjælpe hinanden ved at dele viden og data på tværs og sammen udvikle nye teknologier, forklarer Bünyamin Simsek.

Han understreger samtidig, at kommunen også skal være villig til at afprøve ny teknologi. Som for eksempel Aarhus Kommune gør det i forbindelse med opvarmningen af den nye bydel Aarhus Ø.

I København håber Ninna Hedeager Olsen, at den grønne omstilling kan være med til at trække nye, måske internationale virksomheder til.

- Jeg tror på, der er virksomheder, der gerne vil bo i en ren by uden smog. Og jeg fornemmer heller ikke på samme måde som før, at firmaer truer med at flytte, hvis de ikke kan have en kæmpe parkeringsplads, og ansatte kan køre helt til døren. Hvor vil de også flytte hen? Der er snart ikke andre storbyer, der ikke går samme vej.

5. CO2-regnskab er elastik i metermål

Det kan være en kompliceret sag at opgøre et kommunalt CO2-regnskab, og ifølge Ninna Hedeager Olsen kan det have karakter af det, hun kalder elastik i metermål. På grund af mangel på store tomme marker i Københavns Kommune har kommunen for eksempel i stedet sat vindmøller op i Jylland og på Lolland.

- Men det har fyldt meget i debatten, om det er snyd, og om vindmøllerne ikke skal stå inden for kommunegrænsen for at tælle med i regnskabet.

Men tælle med det gør de. Anderledes er det imidlertid med den mad, der serveres i kommunale dagtilbud, plejecentre, skoler og kantiner. En måltidsstrategi med mere plantebaseret kost produceret i Danmark er langt mere klimavenlig end importeret mad fra udlandet, men på grund af den måde, København har skruet klimaplanen sammen på, sætter det ingen aftryk i det lokale CO2-regnskab.

Odense og klimaet

  • Byrådet forhandler i øjeblikket om en lokal klimaplan, der skal gøre Odense CO2-neutral. Andre store danske byer har for længe siden besluttet en lignende ambition.
  • Partierne i Odense Byråd er imidlertid ikke enige om, hvornår byen skal nå klimaneutraliteten. Borgmester Peter Rahbæk Juel (S) foreslår 2030 - ligesom i Aarhus - mens for eksempel radikales Susanne Crawley Larsen argumenterer for 2025 som i København.
  • Ifølge de nyeste tal udledte Odense i 2017 4,2 ton CO2 per indbygger. Til sammenligning udledte Aarhus 3,9 ton, København 3,2 ton og Aalborg 12,1 ton. Landsgennemsnittet hed 7,3 ton.
  • Det er de private husholdninger, der står for 71 procent af den odenseanske CO2-udledning, og især transport er en stor synder.
  • Også Fynsværkets fjernvarmeproduktion sætter et stort og sort klimaaftryk. Med den netop besluttede udfasning af kul i 2022 skærer Odense så meget af CO2-udledningen, at byen alene med det greb er tæt på at nå regeringens mål om i 2030 at reducere den nationale udledning med 70 procent - det er med udgangspunkt i 1990-niveauet.

Sådan er status i København og Aarhus

Aarhus: Byrådet besluttede i 2009, at Aarhus i 2030 skal være CO2-neutralt. Sidste år - altså efter 10 år - havde de reduceret udledningen med 50 procent. Det er primært sket ved at droppe olie og kul i fjernvarmeproduktionen.

København: Politikerne har sat sig for, at København senest i 2025 skal blive verdens første CO2-neutrale hovedstad. Foreløbig er CO2-udledningen siden 2005 blevet godt 40 procent mindre, og det er blandt andet hjulpet på vej af en grønnere fjernvarme, klima- og energirenovering af både offentlige og private bygninger og opførelsen af vindmøller i Jylland og på Lolland.

For begge byer gælder, at den kommende tid især skal bruges på at reducere udledningen af CO2 fra biler.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce