Annonce
Odense

Odense: Store sparekrav venter forvaltning i 2020, hvis der ikke kommer flere penge

Rådmand Brian Dybro (SF) sætter en undersøgelse i gang om, hvordan praksis er mellem Børn og Ungeforvaltningen og Beskæftigelses- og Socialforvaltningen inden for det specialiserede socialområde. Det handler blandt andet om, hvilken alder de unge skal have for at være tilknyttet den ene eller anden forvaltning. Arkivfoto: Robert Wengler
Beskæftigelses- og Socialforvaltningen kan se frem til store besparelser i 2020, hvis man ikke får flere penge til de mange unge, der kæmper med alvorlige problemer. Rådmand Brian Dybro (SF) sætter nu en undersøgelse i gang.

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen undgik med nød og næppe store besparelser i år takket været en engangsbevilling i budgettet på 15 mio. kroner. Men bevillingen får ikke problemet med stigende udgifter til det specialiserede socialområde til at forsvinde.

Stigningen er især kommet med et større antal unge, som har en psykiatrisk diagnose og har brug for særlig hjælp. Og en hel del af sagerne har Beskæftigelses- og Socialforvaltningen (BSF) overtaget fra Børne og Ungeforvaltningen (BUF).

Merforbruget for 2019 ligger som beskrevet på 15 mio. kroner, og hovedparten - de 10 mio. - kan forvaltningen ikke gøre noget ved, for det er efterværnssager for unge mellem 18 og 23 år. Det er unge, som enten har været anbragt i plejefamilier, dagtilbud eller døgninstitutioner i andre kommuner, og her har forvaltningen ikke andre muligheder end at betale indtil den unge bliver 23 år.

Og derfor har rådmand Brian Dybro (SF) og direktionen besluttet at lave en undersøgelse af hele området:

- Hvad er fordelene og ulemperne ved den måde, tingene kører på i dag? Det handler om at se på, om vi kan gøre noget anderledes, og om vi har det rigtige alderssnit mellem BSF og BUF, siger rådmanden.

Det er en kendt sag, at der er en større kulturforskel mellem de to forvaltninger - noget, der i begyndelsen fx gav problemer for Center for Familier og Unge (CFU), der blev født med et miks af medarbejdere fra de to forvaltninger. CFU arbejder med multiproblemfamilier og kriminelle.

Stigende udgifter på det specialiserede socialområde giver også problemer i resten af landet. Ifølge den nyligt indgåede økonomiaftalen mellem regeringen og KL får kommunerne i 2020 under et 1,7 milliarder kroner for at kunne fastholde det nuværende serviceniveau. Derudover har parterne i fællesskab aftalt at se på, hvad udviklingen skyldes, og hvordan man socialpolitisk skal gribe den an.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fred friskolerne

Man kan sagtens sidde tilbage med en fornemmelse af, at det var tomme tønder, der buldrede, da Socialdemokratiet allerede fra årets begyndelse varslede store nedskæringer på friskoleområdet. Sådan gik nemlig ikke, da finanslovforhandlingerne i sidste uge faldt på plads og godt for det. For ikke alene ville det give mange kommuner et øjeblikkeligt problem med at finde plads til de friskoleelever, der risikerede at sive tilbage til folkeskolen, hvis der var udsigt til en større stigning i friskolernes egenbetaling. Det ville også ramme hårdt i de mindre byer i de kommunale udkanter, hvor engagerede lokale kræfter har forsøgt at sikre områdets fremtid ved at holde liv i den lokale skole, som lokalpolitikerne i stordriftens navn har lukket. Friskoler, der er vokset frem på gammeldags dyder som medbestemmelse og demokrati, og som regeringspartiet næppe kan være oprigtigt interesseret i at spænde ben for. End ikke selv om de 300 millioner kroner, undervisningsministeren varslede at ville tage fra driften af de 550 friskoler, kortvarigt ville pynte et andet sted i statens budget. De buldrende tønder og det kritiske blik på friskolerne var til at begribe, hvis de skyldtes, at skolerne ikke fulgte lovgivningen, eller hvis de underviste efter helt andre principper og i andre fag end dem, folkeskoleloven bekender sig til. Men virkeligheden er jo, at mange af friskolerne er oprettet på geografiske områder, hvor kommunerne for længst har sluppet deres ansvar. Med den månedlange debat om skolernes økonomi kan usikkerhed for fremtiden imidlertid være plantet så dybt i friskolemiljøet, at regeringen bør forsikre skolerne om, at debatten ikke kommer til at gentage sig til næste år. Og ikke nok med det: Regeringen skylder at sikre skolernes fremtidige eksistens og frede dem, så de kan bruge deres engagement på det, de er bedst til - at undervise børn i deres nærområde. Andet kan hverken skoler, elever eller forældre være tjent med.

Odense For abonnenter

Flere penge på vej til TBT-projekt: Enigt udvalg siger ja til ekstraregning på én million kroner

Annonce