Annonce
Indland

Odense Sport & Event bryder tavsheden: Arena-aftale er fuldt ud lovlig

Ole Bang Nielsen, adm. direktør i Odense Sport & Event.

Direktør for Odense Sport & Event Ole Bang Nielsen går nu ud med en direkte kommentar til Fyens.dk's artikelserie om mulig ulovlig erhvervsstøtte fra Odense Kommune. Det sker i en kronik med titlen "Fakta om Arena-sagen", som vi bringer på Fyens.dk.

Det er med grundlag i en lovlig aftale, at Odense Kommune har betalt millioner af kroner i støtte til Odense Sport & Event, som nu skal undersøges af Statsforvaltningen for netop at være på kant med loven.

Det mener Ole Bang Nielsen, administrerende direktør i Odense Sport & Event, der i en kronik nu bryder tavsheden og går i rette med fremstillingen af virksomheden og kommunens engagement på Fyens.dk og i andre medier.

I kronikken peger Ole Bang Nielsen blandt andet på, at Odense Kommune i den oprindelige aftale om ejerforhold, brug og drift af Arena Fyn forpligtede sig til at tiltrække så mange arrangementer til arenaen i de 146 dage, man havde gratis brugsret over arenaen gennem 20 år, at de afledte indtægter herfra til Odense Sport & Event som eksempelvis salg af sodavand, pølser og popcorn, booking af hotelværelser og lignende vil skabe balance i forhold til de udgifterne, oplevelseskoncernen måtte have.

"Fakta er, at der ikke er balance, og det har der aldrig været", skriver Ole Bang Nielsen

"Det er ikke overraskende, for allerede da man lavede ovenstående aftale, var parterne klar over, at kommunen ikke fra start kunne leve op til "balanceprincippet". Kommunen havde ikke de nødvendige ressourcer til at tiltrække så mange og så attraktive events. Derfor enedes man om, at kommunen i de første fem år skulle betale sig fra ikke at leve op til balanceprincippet", forklarer han om den oprindelige aftale, hvor man ud over 27,5 millioner kroner til opførelsen af arenaen også indgik en femårig lejeaftale, hvor man støttede Odense Sport & Event med 1,7 millioner kroner årligt.

Da man i slutningen af 2012 kunne konstatere, at kommunen selv med betalingen af de 1,7 millioner kroner om året ikke havde levet op til sin del af aftalen, henvendte Odense Sport & Event sig med et ønske om at forlænge og hæve lejeaftalen. En forlængelse, som kommunens egne jurister vurderede ville være ulovlig, men som tidligere stadsdirektør Jørgen Clausen alligevel indgik med oplevelseskoncernen.

Det mener Ole Bang Nielsen og Odense Sport & Event ikke den er, og han skriver i kronikken, at man har rådført sig med tre advokatvirksomheder.

Derfor er der i hans optik ikke tale om støtte, men blot at kommunen lever op til en godkendt aftale.

Annonce

Forstå Arena-sagen

Denne sag tager sin begyndelse i den kontrakt, som Odense Kommune og Odense Sport & Event laver, da de to parter og det tidligere Fyns Amt bliver enige om en finansieringsmodel for byggeriet af Arena Fyn for over 10 år siden.

Det aftales, at Odense Kommune skal betale 27,5 millioner kroner til byggeriet. Som ved alle andre betalinger fra en offentlig myndighed til en privat virksomhed skal Odense Kommune have en ydelse eller værdi tilbage for de mange millioner skattekroner. I modsat fald er det ulovlig erhvervsstøtte. Med forudgående godkendelse i Statsforvaltningen laves der derfor en aftale om, at kommunen har ret til at bruge arenaen 40 procent af tiden i 20 år. I aftalen indgår dog også en aftale om, at kommunen de første fem år skal betale 1,7 millioner kroner for at støtte op om arenaen i de første år.

Da de fem ekstra år med støtte løber ud med udgangen af 2012, beder hovedaktionæren i Odense Sport & Event, den anerkendte fynske erhvervsmand Niels Thorborg, og den daværende direktør Thomas Christensen dog om foretræde for de ledende politikere i Odense Kommunes økonomiudvalg.

Her protesterer de over, at kommunen ikke har holdt nok arrangementer i arenaen og foreslår derfor, at man ikke blot forlænger aftalen om de 1,7 millioner kroner i fem år, men også hæver beløbet til 2,5 millioner kroner.

Ønsket om flere kommunale skattekroner bliver efterfølgende sendt til vurdering hos kommunens egne jurister, der i januar 2013 skriver et notat, hvor det klart fremgår, at en forlængelse af aftalen vil være ulovlig erhvervsstøtte til Odense Sport & Event.

Ole Bang Nielsen, adm. direktør i Odense Sport & Event.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Annonce