Synspunkt: Odense Kommune står ved en skillevej. Byrådet skal vælge, om man skal have en attraktiv folkeskole, der er det naturlige førstevalg for odenseanske forældre. Eller om fundamentet under folkeskolen skal smuldre, så den står tilbage som skolen for dem, der ikke har økonomi til at vælge andet.
Alene i år vil stigningen i antal elever, der visiteres til en specialklasse, give skolerne økonomiske problemer. Skolen skal betale 185.000 kr. pr. elev. Penge, som skolerne selv skal finde inden for de nuværende budgetter. Det er en ond cirkel af fejlslagen inklusion, der har store menneskelige og økonomiske konsekvenser. Skolerne udfordres af mange elever i klasserne, for få lærere og elever i mistrivsel, der bl.a. venter på en pædagogisk-psykologisk vurdering.
Den fortsatte ubalance mellem manglende økonomi og det stigende antal elever til specialundervisning underminerer mulighederne for at lave god undervisning i respektable rammer for alle elever. Brugte kommunen i stedet flere penge på sine elever, ville det i højere grad være muligt for skolerne at skabe en undervisning med plads til flere af dem, der har brug for ekstra støtte.
... lærerne dagligt står i valget mellem at hjælpe enkelte elever eller resten af klassen.
Det kunne ske gennem prioritering af to lærer-ordninger, en lavere klassekvotient og gennem længere forløb med kendte lærere, som hver dag møder eleverne. Vi ved, at det øger elevernes trivsel og læring, og det giver tryghed for både forældre og elever.
Odense Kommune har den næstlaveste nettodriftsudgift pr. elev set i forhold til de seks store byer, som vi normalt sammenligner os med. Det betyder helt konkret, at lærerne dagligt står i valget mellem at hjælpe enkelte elever eller resten af klassen.
Det skaber et urimeligt moralsk pres på lærerne, der trods de bedste intentioner ikke har en kinamands chance for at yde den gode undervisning til alle elever. Vi har fået skabt en folkeskole, hvor rammerne ikke tilgodeser eleverne - hverken dem, der har brug for ekstra støtte, eller dem, som kan engagere sig i den almindelige undervisning.
Odenseanske byrådspolitikere synes, at det er for dyrt at lukke hullet under skolernes økonomi gennem en genopretningsplan. Men erfaringer viser, at hvis vi kan holde flere elever i en almindelig folkeskoleklasse med hjælp og støtte, får de bedre faglige kundskaber og færdigheder, og dermed et godt grundlag for en ungdomsuddannelse.
Vellykket inklusion koster penge, og det er en langsigtet investering i byens borgere, som Odense kommune ikke har råd til at gå glip af. Derfor skal politikerne give det nødvendige økonomiske rygstød til folkeskolen, så der skabes en reel mulighed for at lykkes med at gøre folkeskolen til elevernes og forældrenes førstevalg.
