Annonce
Odense

Odense: Psykisk syge på kokain skaber mange konflikter

Lederen af Kirkens Korshærs varmestuer i Østergade og stofindtagelsesrummet samme sted, Heinz Wolf: - Mange af dem, vi ser her, opleves ikke som færdigbehandlede i psykiatrien. De har ikke styr på deres medicin og kan ikke kan sørge for almindelige, daglige livsfornødenheder som mad, tøj og bolig. Frekvensen mellem badene bliver længere og længere, og folk kan blive utroligt tynde. Arkivfoto: Kim Rune
Psykisk sygdom og kokain er en meget dårlig kombination og skaber til tider mange konfrontationer og konflikter. Heldigvis sker det i stofindtagelsesrummet og ikke i midtbyen, siger varmestueleder Heinz Wolf.

Ligeglade med sig selv

Kokainbrugerne med psykiske problemer kan også kendes på, at de er mere eller mindre ligeglade med sig selv, ikke mindst deres egen sundhed.

- Mange af dem, vi ser her, opleves ikke som færdigbehandlede. De har ikke styr på deres medicin og kan ikke kan sørge for almindelige, daglige livsfornødenheder som mad, tøj og bolig. Frekvensen mellem badene bliver længere og længere, og folk kan blive utroligt tynde. Det er en deroute af rang, fortæller Heinz Wolf.

- Derfor venter vi også på, at der forhåbentlig snart kommer et udspil, der batter noget, på psykiatriområdet. Det er nødvendigt, siger lederen af Kirkens Korshærs varmestue, natvarmestue og stofindtagelsesrum i Østergade.

Annonce
Stofbrugere med psykiske udfordringer kan live meget psykotiske og udadreagerende, når de tager kokain. Og det har til tider givet et højt konfliktniveau i stofindtagelsesrummet, hvor personalet derfor i nogle tilfælde har måttet tilkalde politiet. Modelfoto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Politiet måtte forbi stofindtagelsesrummet i Østergade i Odense flere gange i 2019, og ledelsen har efterfølgende uddelt fem karantæner.

Problemerne kan alle føres tilbage til stofbrugere med psykiske udfordringer, som tager kokain.

- De kan blive enormt psykotiske og udadreagerende. Samtidig er de svære at hjælpe og arbejde sammen med, så vi har til tider et højt konfliktniveau. Derfor har vi også i nogle tilfælde måttet tilkalde politiet, forklarer leder af Kirkens Korshærs varmestue og stofindtagelsesrummet i Østergade, Heinz Wolf.

- Heldigvis sker det her, hvor vi har personale, der er trænet i at håndtere den slags situationer, og ikke oppe i midtbyen blandt masser af handlende. Men det betyder også, at vi har meget supervisionen på personalet, som skal være gode til at minimere konflikterne og træffe de rigtige beslutninger.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

23-årig havde været til fest: Politiet mangler oplysninger om dræbt ung mand på motorvejen

Leder For abonnenter

Bevar sjælen i byerne

Hver gang man fjerner et hus, fjerner man noget af sjælen, sagde socialdemokraten Anders W. Berthelsen til avisen tidligere på ugen, mens han travede rundt i Hunderup-kvarteret i Odense sammen med en journalist for at kigge på en række af de matrikler, hvor gamle villaer er blevet revet ned til fordel for nybyggeri. Berthelsen har ret: Der forsvinder noget af et kvarters sjæl, når man river en epoke-typisk bygning ned i et kvarter for at erstatte den med et nymodens byggeri. Derfor er det klogt, at de fynske lokalpolitikere beslutter sig for at gennemføre bevarende lokalplaner for kvarterer og bydele, hvor man ønsker at bevare et særligt arkitektonisk udtryk. Det gælder både i Hunderup-kvarteret og i andre boligområder i Odense og på Fyn. Diskussionen om at bevare bygninger drejer sig nemlig ikke blot om nedrivning af gamle villaer i det fornemme Hunderup-kvarter. Det drejer sig også om Gerthasminde og om Møllers Villaby i Odense, og det drejer sig om dusinvis af bymiljøer i Faaborg, i Assens, i Svendborg, ja, i stort set alle de fynske byer. For i langt de fleste byer, landsbyer og bydele findes der karakteristiske bygninger eller kvarterer, som er værd at bevare. Bevares: Vores byer er ikke museer. Derfor er det ikke alle udhuse, cykelskure og parcelhuse, der partout skal bevares for eftertiden, for vores byer skal være levende og kunne udvikle sig i takt med tiden og behovet. En levende by betyder imidlertid ikke, at man som boligejer skal kunne rive bygninger ned efter forgodtbefindende. Tværtimod: I en levende by udviser man respekt for byen, for historien. For dens sjæl. De nedrivninger og nybygninger, som blev nævnt i avisen tidligere på ugen, var markante eksempler på, at det er nødvendigt at skærpe bevaringskravene i Hunderup-kvarteret. Derfor vil det være klogt at gennemføre en bevarende lokalplan i rigmandskvarteret, ligesom det vil være klogt at se på bevaringsindsatsen i andre områder i Odense og i de andre fynske byer. For vi skal have sjælen med. Også i vores byer.

Annonce