Annonce
Odense

Odense mangler plejeforældre: Ny kampagne leder efter plejefamilier i bussen og kantinen

Med en ny kampagne ønsker Odense Kommune flere af Mette og Finn Tornøe Christensens slags. De har i 11 år været plejeforældre for en nu 14-årig dreng og har også haft to børn i aflastning. Oveni deres tre biologiske børn. Foto: Nils Mogensen Svalebøg
En kommunal kampagne skal afhjælpe manglen på plejefamilier. Men det er slet ikke en kampagne, der er brug for, mener formanden for Plejefamiliernes Landsforening.

Har du hjerterum til mere?

Det spørgsmål vil odenseanerne fra mandag og resten af november blive mødt af i byens busser, på biblioteker og skoler, i udvalgte virksomheders kantine og på sociale medier.

- Mit håb er, at nogle af byens voksne, der har rum til det, vil melde sig som plejefamilie og give tryghed og kærlighed til et barn i Odense, forklarer børn- og ungerådmand Susanne Crawley Larsen (R).

For der er nemlig mangel på dem. Plejefamilierne.

I Odense Kommune er knap 300 børn og unge enten anbragt eller i aflastning hos en plejefamilie, men kun cirka 70 af børnene er hos en familie med en Odense-adresse.

Resten af børnene er flyttet til andre kommuner, og det kan gøre en anbringelse endnu sværere for barnet, fordi det ikke kun skal rykke væk fra far og mor, men også fra kammerater, skole eller børnehave, lyder det fra rådmanden.

Samtidig er der et kommunalt, økonomisk incitament til i højere grad at anbringe børn hos plejefamilier frem for dyrere døgninstitutioner, og det er også nævnt som del af løsningen på de stigende udgifter til anbringelsesområdet og det seneste merforbrug på 70 millioner kroner.

Annonce

Farlig økonomi

Men det kan være en farlig vej at gå ned ad, påpeger Thomas Vorre, der er formand for Plejefamiliernes Landsforening.

- Selvfølgelig tænker kommunerne i økonomi, når de anbringer et barn, for nogle steder kan der være op til 700.000 kroner at spare om året ved at anbringe hos en plejefamilie i stedet for en døgninstitution, siger han.

- Mange børn har godt af at være i en plejefamilie på grund af den tætte tilknytning, men vi ser børn med tunge problemstillinger blive anbragt hos familier uden uddannelse, og det lægger et stort pres på plejefamilierne. Og vi oplever børn blive flyttet til både anden og tredje plejefamilie, før det går op for kommunen, at en døgninstitution er det rigtige tilbud.

De seneste år er antallet af børn anbragt på døgninstitution faldet og udgør ifølge de nyeste tal Kommunernes Landsforening nu mindre en end tredjedel af alle anbringelser. Samtidig stiger kommunernes efterspørgsel på plejefamilier, og flere kommuner fører - som det nu er tilfældet i Odense - kampagne for at rekruttere, fordi plejefamilier især i storbyer er en mangelvare.

Ifølge Kommunernes Landsforenings nøgletal er 8600 børn anbragt hos en sådan en familie, og det svarer til 62 procent af alle anbringelser.

Bedre vilkår

Det er imidlertid slet ikke kommunale rekrutteringskampagner, der er brug for, mener Plejefamiliernes Landsforening.

- Kommunerne skulle hellere se på plejefamiliernes arbejdsvilkår, mener formand Thomas Vorre.

Det gælder blandt andet lønnen, hvor plejefamilier er uden overenskomst og aflønnes med vederlag, der stiger i antal, jo tungere problemstillinger plejebarnet har.

Omvendt falder lønnen, hvis barnet får det bedre.

Det kræver godkendelse at blive plejefamilie, og det er Socialtilsyn Syd, der står for at godkende. Første skridt er at udfylde et ansøgningsskema.

Det håber Odense Kommune, at især yngre familier vil gøre. Gennemsnitsalderen for Odenses nuværende plejefamilier er over 50 år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Redningskrans: Rigmand undersøger mulighed for at redde Bazar Fyn

Debat For abonnenter

De gamle nyheder, 1944: 25-årig kvinde har kvalt sine to drenge

1994 Politiet i Odense har beslaglagt en større mængde ulovligt knaldfyrværkeri hos en 33-årig odenseansk ungdomsskolelærer. Læreren solgte fyrværkeriet fra sin bil til sine 15-16-årige elever på en af byens knallertskoler. Læreren nåede at sælge 4500 stykker ulovligt knaldfyrværkeri, inden han blev afsløret på skolen af politiets uropatrulje efter anmeldelser. På lærerens privatbolig og i hans bil beslaglagde politiet godt 2500 stykker farligt fyrværkeri, og læreren sigtes nu for at have købt over 7000 stk. fyrværkeri, blandt andet bomber, der var på størrelse med kokosnødder. Da det beslaglagte fyrværkeri er for farligt at have liggende i kælderen på politigården, opbevares det i en civilforsvarsbunker fra krigens tid. 1969 Det hænder, at folk juleaften kommer i tanker om, at de ikke har fået sendt et julekort eller brev til tante Sofie eller bedstefar. Hvad skal man så gøre for at bøde på glemsomheden? For nogle år siden kunne man sende telegrammer hele juleaften og julenat, men det forlyder, at der nu kun modtages livsvigtige telegrammer. - Vi har ikke noget begreb i den forbindelse, der hedder livsvigtigt, siger telegrafbestyrer N.H. Møller, Odense, og det er ikke rigtigt, at der ikke modtages telegrammer juleaften. Ordningen går ud på, at telegrammer, der ikke kan siges at være vigtige, ikke bringes ud, når de indtelefoneres efter kl. 16.30 juleaften eller nytårsaften. I stedet bringes de ud næste morgen kl. 7.00. 1944 På Harnbjerggaard i Humble på Langeland er der tidligt i går morges udspillet et frygteligt familiedrama, idet fodermesterens 25-årige hustru har kvalt sine to drenge på henholdsvis fem og seks år og derefter berøvet sig selv livet. Ved fire-tiden var fodermesteren stået op og gået i stalden for at påbegynde malkningen, som hans kone plejede at være ham behjælpelig med. Da hun imidlertid efter en times forløb ikke var kommet, blev fodermesteren urolig og gik hjem til boligen for at se, om der var tilstødt hustruen noget. Hun ventede sin nedkomst i nær fremtid. I hjemmet fandt fodermesteren de to smådrenge liggende kvalt i deres senge, mens hustruen havde hængt sig i en snor fra dørkarmen.

Odense

Bazar Fyns butikker håber forgæves på redning: Intet tyder på, at bazaren kan fortsætte

Annonce