Annonce
Danmark

Odense lærer provinskommuner at tage sig af deres hjemløse

Kasper Ankersø er hjemløs i Esbjerg, og han glæder sig over, at kommunen nu vil gøre mere for at finde ordentlige boliger til de udsatte. Det har nemlig været nærmest umuligt, mener han. Foto: Tommy Byrne

Flere kommuner sender hjemløse foran i boligkøen. De skeler til Odense, hvor man har succes med at inddrage almennyttige boliger.

Hjemløsheden har bidt sig fast i en række provinsbyer, og flere af dem har kigget mod Fyn for at finde det rette værktøj. I Odense er det nemlig lykkedes at bringe antallet af hjemløse ned med et enkelt greb: At give dem en bolig.

Odense Kommune har benyttet en ret, som alle kommuner har: Retten til at anvise borgere til hvert fjerde ledige lejemål, der opstår i de almennyttige boligforeninger.

Mange provinsbyer har ikke brugt retten til at gå udenom ventelisten for at sikre en bolig til hjemløse. Avisen Danmarks gennemgang viser, at byer som Esbjerg, Viborg og Fredericia har anvist ganske få borgere, selv om de har et stigende antal hjemløse.

Det skal der laves om på nu, lyder det fra Esbjergs borgmester, Jesper Frost Rasmussen (V). Ved den sidste optælling var der 174 hjemløse i Esbjerg, hvilket var en stigning. Og samtidigt anviste kommunen kun beboere til 2,1 procent af de ledige boliger.

- Vi er ikke stolte af at have et stigende antal hjemløse, og det gør vi noget ved nu. Vi kommer til at sætte ind på flere fronter, og en af dem vil være at bruge anvisningsretten mere aktivt. Vi er blandt andet inspireret af Odense Kommune, siger borgmesteren.

Annonce

Så lidt anviser kommunerne i dag

Kommunerne har ret til at anvise sårbare borgere til en fjerdedel - 25 procent - af de ledige lejemål i almene boligforeninger. En ret de slet ikke er i nærheden af at udnytte, selvom de har mange hjemløse:Esbjerg har anvist 2,1 procent (har 174 hjemløse).

Fredericia har anvist 4,6 procent (har 38 hjemløse).

Holstebro har anvist 5,7 procent (har 52 hjemløse).

Randers har anvist 2 procent (har 79 hjemløse).

Aarhus har anvist 8,3 procent (har 790 hjemløse).

Viborg har anvist 6,7 procent (har 87 hjemløse).

- Vi er ikke stolte af at have et stigende antal hjemløse, men det gør vi noget ved nu. Vi kommer til at sætte ind på flere fronter, lover borgmester Jesper Frost Rasmussen (V).

Ny strategi i Randers

Esbjerg har allerede indledt et samarbejde med boligforeningerne om at anvise unge borgere til 15-20 etværelses boliger under særlige vilkår, oplyser Jesper Frost Rasmussen.

- Kommunen overtager simpelthen ansvaret for borgeren det første halve år, hvor vi sætter ind med støtte, siger han.

Støtten er nødvendig, da hjemløse typisk har mange andre problemer end at mangle et hjem. De skal blandt andet lære at være ordentlige naboer, oplyser Jesper Frost Rasmussen.

Også i Randers har de taget grundigt fat i at få givet nogle ordentlige forhold til byens hjemløse, siger borgmester Torben Hansen (S). I forvejen har kommunen bragt tallet ned fra 103 til 79. Hidtil har Randers dog ikke brugt anvisningsretten, men det kommer til at ske nu:

- Vi har lige indgået en aftale med boligforeningerne om anvisningsretten fra januar 2018. Derudover har vi sat 1,3 millioner kroner af årligt til en ny hjemløse-strategi, siger borgmester Torben Hansen (S).

Aarhus mangler boliger

Aarhus har 790 hjemløse, men rådmand Kristian Würtz (S), mener ikke det realistisk at anvise meget mere end de nuværende 8,3 procent til de almene boliger.

- Vi har et godt samarbejde med boligforeningerne, men der er for få billige boliger. Det nytter jo ikke, at vi henviser en hjemløs kontanthjælpmodtager til en treværelses lejlighed, som han ikke har råd til at sidde i. Så bliver det bare et nyt nederlag, siger han.

Bestræbelserne i Aarhus går især på at få bygget flere billigere boliger og på en ny masterplan for hjemløse, oplyser rådmanden.

Boligen kommer først

Rådet for Socialt Udsatte hilser det velkomment, at flere kommuner vil udnytte deres anvisningsret for at skaffe boliger og et værdigt liv til det stigende antal hjemløse. Det har rådets formand, Jan Sjursen, nemlig savnet:

- Der er kommuner, som i højere grad burde bruge den ret, de har til at anvise boliger. Tallene tyder på, at der er noget at komme efter i forhold til at skaffe boliger, som er til at betale, siger Jan Sjursen.

Han peger på, at netop et hjem er den helt centrale indgang til et normalt liv for mange udsatte, der bor på gader og i herberger. Men det er kun første skridt. Det skal bakkes op af massiv støtte, understreger han.

Der blev i uge seks i 2017 registreret i alt 6.635 hjemløse borgere. Det er en stigning på otte procent svarende til 497 personer siden den forrige kortlægning, hvor der blev registreret 6.138 hjemløse borgere.

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) står for optællingen, og der er især blevet flere unge hjemløse, ligesom hjemløsheden også er steget i provinsbyerne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Regler må stoppe elløbehjul-rod

’Elløbehjul roder i bybilledet’. ’Elløbehjul kører for hurtigt der, hvor der er mange mennesker’. Sådan lød det i min radio i anledning af, at transportminister Benny Engelbrecht mandag holdt møde med de kommuner – deriblandt Odense - hvor det i dag er lovligt at køre på elløbehjul, og hvor elløbehjulene i dag fylder alt for meget i bybilledet på den kedelige måde. Både når de er i brug, og når de ikke er. Men radioværten kunne næsten ikke sige det mere forkert. Hvis et elløbehjul – som oftest ligger og – flyder et sted på gaden, så er det, fordi den person, der senest har brugt det, bare har smidt det. Uden så mange andre hensyn end at det lige passede mig bedst der. Og hvis der er for meget fart på elløbehjulet, så skyldes det udelukkende den, der styrer tempoet. For selvom elløbehjul er smarte, sjove og et godt alternativ til flere biler på vejene, så kan de hverken flytte sig fra et sted fra et andet eller sætte farten uden hjælp fra et menneske. Ansvaret for det rod, som er opstået i kølvandet på lovliggørelsen af elløbehjulene, ligger kun ét sted: Hos dem, der bruger dem. Det er derfor, der er opstået et behov for regler. Fordi tankeløsheden og fraværet af hensyntagen lever for godt hos nogle af dem, der bruger elløbehjulene. Vi skal alle sammen være her og kunne færdes sikkert i trafikken. Så det er mit ansvar, at jeg kigger mig for, inden jeg går over en vej – at jeg ikke bare træder ud i forventning om, at de hjulede trafikanter standser. Det er mit ansvar, at jeg sætter min cykel i et stativ eller i det mindste parkerer den, så den fylder mindst muligt på et fortov, fordi jeg lige skal hente et par bukser, en fløderand eller fire tallerkener. Og det er mit ansvar, at jeg ikke parkerer min bil foran en ud- eller indkørsel, så jeg spærrer vejen for andre. Men nogle brugerne af elløbehjul er ikke det ansvar voksent eller bevidst, og så må der regler til. Og sanktioner til dem, der ikke kan finde ud af at følge dem. Selvom det ville været meget nemmere, hvis vi bare ryddede op efter os selv og tog hensyn til andre.

Annonce