Annonce
Indland

Odense Kommune vil give kriminelle penge for at flytte

Malene Anthony Nielsen/Ritzau Scanpix
Odense Kommune vil undgå, at boliger skal rives ned, og det har medført et meget utraditionelt tilbud.

Odense Kommune er klar til at give kriminelle op til 15.000 kroner, hvis de flytter ud af deres almene boliger i enten Riisingparken, Påskeløkken, Smedeløkken eller Solbakken i Odense.

Det skriver Fyens Stiftstidende.

Et opslag, der er hængt op i en række opgange med Odense Kommune og tre almene boligselskaber som afsendere, henvender sig til beboere, der er dømt efter straffeloven, våbenloven eller loven om euforiserende stoffer

- Jeg bryder mig selvfølgelig ikke om, at vi belønner kriminelle på denne her måde, siger Odense Kommunes borgmester, Peter Rahbæk Juel (S).

- Men det handler jo om, at vi med et relativt beskedent beløb kan undgå at skulle bruge et trecifret millionbeløb på at rive en masse boliger ned i et område, hvor det ikke løser noget.

- Det ville jo være et kæmpe ressourcespild, siger han til Fyens Stiftstidende.

Baggrunden for det usædvanlige initiativ er, at en del af de almene boliger risikerer at skulle rives ned, hvis ikke nogle af beboerne flytter ud.

Kommunen og boligselskaberne håber at kunne få mellem 10 og 12 dømte beboere til at flytte inden nytår, så de ikke kommer til at tælle med i en afgørende opgørelse over antallet af kriminelle i boligområdet.

Området risikerer ifølge Fyens Stiftstidende i modsat fald at blive defineret som ”hård ghetto”.

Det kan i sidste ende føre til, at 60 procent af boligerne skal omdannes, sælges eller rives ned på grund af ghettopakken.

Der er knap 1400 beboere i de almene boliger i området.

Boligselskaberne FAB, Civica og Odense Boligselskab vil betale for de kriminelles flytning og 14 dages husleje i en ny almen bolig, og de vil desuden friholde de dømte beboere fra at skulle betale indskud.

Odense Kommune vil derudover betale 15.000 kroner til andre udgifter, der måtte være i forbindelse med flytningen.

Borgmester Peter Rahbæk Juel har sikret sig opbakning fra byrådet i kommunen, herunder Venstre.

- Det lyder jo fuldstændigt vanvittigt, og jeg synes også, at det er forkert, men det ville være dumt og tosset, hvis vi ikke gjorde alt, hvad vi kunne, for at undgå en nedrivning, siger byrådsmedlem Christoffer Lilleholt (V).

Direktøren for FAB, Jacob Michaelsen, siger, at det har været en svær beslutning.

- Her belønner vi de helt forkerte, siger han til Fyens Stiftstidende.

- Det er jo helt urimeligt og strider helt grundlæggende mod vores retfærdighedssans, men vi gør det af hensyn til de 99 procent, der ikke kunne tænke sig, at deres bolig blev revet ned, siger han.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fred friskolerne

Man kan sagtens sidde tilbage med en fornemmelse af, at det var tomme tønder, der buldrede, da Socialdemokratiet allerede fra årets begyndelse varslede store nedskæringer på friskoleområdet. Sådan gik nemlig ikke, da finanslovforhandlingerne i sidste uge faldt på plads og godt for det. For ikke alene ville det give mange kommuner et øjeblikkeligt problem med at finde plads til de friskoleelever, der risikerede at sive tilbage til folkeskolen, hvis der var udsigt til en større stigning i friskolernes egenbetaling. Det ville også ramme hårdt i de mindre byer i de kommunale udkanter, hvor engagerede lokale kræfter har forsøgt at sikre områdets fremtid ved at holde liv i den lokale skole, som lokalpolitikerne i stordriftens navn har lukket. Friskoler, der er vokset frem på gammeldags dyder som medbestemmelse og demokrati, og som regeringspartiet næppe kan være oprigtigt interesseret i at spænde ben for. End ikke selv om de 300 millioner kroner, undervisningsministeren varslede at ville tage fra driften af de 550 friskoler, kortvarigt ville pynte et andet sted i statens budget. De buldrende tønder og det kritiske blik på friskolerne var til at begribe, hvis de skyldtes, at skolerne ikke fulgte lovgivningen, eller hvis de underviste efter helt andre principper og i andre fag end dem, folkeskoleloven bekender sig til. Men virkeligheden er jo, at mange af friskolerne er oprettet på geografiske områder, hvor kommunerne for længst har sluppet deres ansvar. Med den månedlange debat om skolernes økonomi kan usikkerhed for fremtiden imidlertid være plantet så dybt i friskolemiljøet, at regeringen bør forsikre skolerne om, at debatten ikke kommer til at gentage sig til næste år. Og ikke nok med det: Regeringen skylder at sikre skolernes fremtidige eksistens og frede dem, så de kan bruge deres engagement på det, de er bedst til - at undervise børn i deres nærområde. Andet kan hverken skoler, elever eller forældre være tjent med.

Annonce