Annonce
Odense

68 millioner kroner i fortjeneste: Succes-investering i at få flere ledige i job

Arkivfoto: Nils Meilvang/Scanpix
Byrådet vedtog i 2017 at investere 84,5 mio. kroner på at ansætte flere, der skulle få ledige i job eller uddannelse og hjælpe nogle af de sårbare gruppere tættere på et arbejde. De penge er tjent ind igen, og fortjenesten er foreløbig på 68 mio. kroner.
Annonce

I en tid, hvor negative renter i banken er virkelighed, og hvor pensionskasser og andre storinvestorer er parat til at investere langsigtet for bare at få en smule afkast, har Odense Kommune lavet en investering med et imponerende afkast på 80 procent.

For en investering på 84,5 mio. kroner fordelt over årene 2017 til 2020 har kommunen foreløbig tjent 68 mio. kroner, og fortjenesten forventes at blive endnu højere.

- Det er fedt, siger beskæftigelses- og socialrådmand Brian Dybro (SF). For det viser, at det virker at investere i at hjælpe ledige til at få et job.

De 68 mio. kroner er ikke nogen, kommunen kan gå ud og bruge på bedre service til ældre eller bygge nye børnehaver for. Det er til gengæld millioner, som ville have tynget kommunens budget ned og krævet ekstra besparelser, hvis byrådet ikke havde besluttet at investere i at hjælpe ledige i arbejde eller uddannelse og samtidig have et blik for nogle af de grupper, der ellers er længere væk fra arbejdsmarkedet på grund af sygdom eller langtidsledighed.

Investeringsmodeller

Flere kommuner har udarbejdet principper for investeringsmodeller, og der findes derfor flere forskellige typer.

Grundlæggende gælder det om at identificere et konkret problem, hvor effekten af den nuværende indsats kan forbedres. Det gør man fx ved at sammenligne sig med de andre kommuner i samme situation eller ved at holde øje med voldsomme udgiftsstigninger. Samtidig er det en forudsætning, at man ikke kan gøre noget ved problemet inden for det eksisterende budget.

En investeringsmodel kræver, at der findes en teori, der beskriver, hvad den øgede effekt giver af forandringer. Teorien skal helst være bakket op af forskning, som viser, at det her virker - den såkaldte evidensbaserede tilgang - men det er ikke muligt på alle områder. I de tilfælde kan man lave en prøvemodel i mindre målestok først.

På baggrund af teorien laves forretningsmodellen, der viser pris, mængde og effekt - samt de usikkerheder, man står over for. Samtidig skal man have et godt sammenligningsgrundlag, som gør det muligt at se den reelle effekt, og det sker mest optimalt ved at lave en tilsvarende kontrolgruppe, som får den "almindelige" indsats.

Odense Kommune har også lavet et par investeringsprojekter, som ikke skal give overskud, men hvor den forventede besparelse er med til at betale for indsatsen.

Professor Bent Greve fra Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitets Center (RUC), kalder initiativet fra Odense for "fornuftigt":

- Man skal tænke på, hvilke indsatser der virker, og hele tiden undersøge, om der er nye initiativer, der virker. Det er godt, at kommunerne laver den her slags forsøg, fordi vi så bruger de offentlige penge til velfærdsstaten bedre, end vi ellers ville gøre. En evidensbaseret tilgang er helt afgørende for, at velfærdsstaten fungerer godt også i de kommende år, siger han.

Det oplagte spørgsmål er så, hvorfor kommunerne ikke i større stil laver de her investeringer - og hvorfor Odense Kommune ikke fordobler investeringen?

Ifølge professor Bent Greve kan det være svært at lave et ordentligt regnestykke.

- Problemet kan være, rent metodisk, at man har plukket de lettest tilgængelige frugter først, så det er ikke sikkert, at effekten bliver tilsvarende større, hvis man skalerer projektet op til at være endnu større, siger han.

Annonce

Arbejde ikke det eneste parameter

Bent Greve peger på, at der i øjeblikket også er en diskussion af nogle af de evalueringer, man har brugt til at måle effekten. For måske har økonomerne haft for meget fokus på, om folk kom i arbejde eller fortsat var ledige, når effekten skulle gøres op.

- Nogle af de involverede i de her projekter er meget langt fra arbejdsmarkedet, og derfor kan det godt være en succes, hvis man får nogle af dem bragt tættere på arbejdsmarkedet - for eksempel at de begynder på en uddannelse. Derfor er det fornuftigt at spørge sig selv, om måleværktøjet altid skal være det samme, siger han.

- Nogen skal have hjælp til at administrere en hverdag og hjælp til at komme i gang med en uddannelse. Og hvis det lykkes at få en, der ikke er arbejdsmarkedsparat, til at blive uddannelsesparat, er det jo for så vidt også en succeshistorie, siger Bent Greve.

Professor Bent Greve: - Det er godt, at kommunerne laver den her slags forsøg, fordi vi så bruger de offentlige penge til velfærdsstaten bedre, end vi ellers ville gøre. Arkivfoto: RUC
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Udland

Tidligere Fyens-journalist tæt på eksplosion: Det ser ud, som om der var placeret bomber overalt

Danmark

Søren Brostrøm øjner smittens skyer over efteråret - og en fremtid med mere hygiejne

Annonce