Annonce
Odense

Odense håber på 45 millioner næste år: Ni kommuner kæmper om at hæve skatten

Et forsøg med at lave mad på plejecentret Ærtebjerghaven bliver gjort permanent og også udvidet til andre plejecentre, hvis Odense får lov at hæve skatten. Mandag er der svar på ansøgningen. Arkivfoto: Sugi Thiru
Odense er langt fra eneste kommune med drømme om en skattestigning. Mandag er der svar på ansøgningen, som Venstre opfordrer til at droppe, fordi alle andre kommuner risikerer at blive økonomisk straffet.

Der er rift om af få del i regeringens pulje på 200 millioner kroner til skattestigninger.

Ifølge en opgørelse fra nyhedsmediet NB-Økonomi, der skriver om økonomisk politik, står Odense Kommune langt fra alene med ønsket om næste år at hæve skatten. I alt ni kommuner har søgt om lov til samlet set at hente op mod en halv milliard kroner ekstra til kommunekasserne ved at skrue på skatteknappen.

I Odense håber rød blok med støtte fra Dansk Folkeparti at få ja til en skattestigning på 0,2 procentpoint - det svarer næste år til 45 millioner kroner af regeringspuljen på 200 millioner. Som der altså er ønsker for tæt på 500 millioner til.

Borgmester Peter Rahbæk Juel (S) erkender da også, at det ikke gør det helt let for Odense. Alligevel er han fortrøstningsfuld.

- Jo flere, der vil have en del af skattepuljen, jo mindre kan der blive til os. Men vi har tidligere år set flere eksempler på, at nogle kommuner har trukket deres ønsker tilbage, siger han.

Ud over Odense er det ifølge NB-Økonomi kommunerne Stevns, Hjørring, Rudersdal, Esbjerg, Greve, Holstebro, Kolding og Norddjurs, der har politiske ambitioner om at sætte den kommunale skatteprocent op.

Mandag giver Social- og Indenrigsministeriet dem alle et svar.

Annonce

Sådan skal pengene bruges

Selv om forligspartierne bag skattestigningen først mandag får svar på, om Odense får del i regeringens pulje til højere skatter, så har Socialdemokratiet, SF, Radikale, Enhedslisten, Alternativet og Dansk Folkeparti allerede besluttet, hvordan de forventede 45 millioner kroner næste år skal bruges:

  • 34 millioner kroner skal investeres i folkeskolen med et særligt fokus på at sikre flere ressourcer til at løfte inklusionen.
  • Og så skal 11 millioner kroner gøre det muligt for beboerne på seks-otte plejecentre at få serveret mad lavet på selve plejecentret. De to nuværende pilotprojekter med decentral madlavning på plejecentrene Ærtebjerghaven og Albanigade bliver gjort permanente, ligesom ordningen altså udvides til flere plejecentre.

Begrænset solidaritet

Forud for det svar har bestyrelsen i Kommunernes Landsforening sendt et brev til landets byråd for at understrege det, bestyrelsen kalder en alvorlig udfordring med at overholde den indgåede økonomiaftale med regeringen.

Kommunerne har ikke selv lov til at bestemme kommuneskattens størrelse, og selv om der med økonomiaftalen er afsat en pulje til skattestigninger, følger der samtidig et krav om, at andre kommuner sætter skatten ned. Samlet set må kommunerne ifølge aftalen ikke hæve skatterne, og sker det, bliver kommunerne ramt af en kollektiv, økonomisk straf.

Foreløbig har ingen kommuner ytret ønske om at sænke den kommunale skatteprocent.

På den baggrund opfordrer Christoffer Lilleholt, Venstres politiske ordfører i Odense, Rahbæk Juel til at trække skatteansøgningen tilbage.

- Der er mange kommuner, der har det værre end Odense - også på resten af Fyn, siger Lilleholt.

- Og det undrer os, at solidariteten hos de røde partier ikke rækker længere end kommunegrænsen, når man vil hæve skatten, selv om alle andre kommuner bliver straffet for det.

Kom ned fra hesten

Peter Rahbæk Juel fastholder imidlertid intentionen om en odenseansk skattestigning og langer i stedet ud efter systemet og lovgivningen, der rummer sanktionerne.

- Som kommune er vi underlagt et rigidt system, der ikke giver os lov til selv at fastsætte kommuneskatten, understreger han.

- Og så synes jeg, Venstre skal passe på med at kravle for højt op på den ideologiske hest. Der er også flere blå kommuner, der vil hæve skatten - og det er med væsentligt mere, end vi vil i Odense. De gør det, fordi de har brug for pengene. Ligesom vi har i Odense.

Med ansøgningen om at hæve skatten med 0,2 procentpoint er det forligspartiernes ambition at nå i mål med den såkaldte velfærdsprocent, der dækker over en samlet skattestigning i Odense på et helt procentpoint.

Siden 2017 er skatten blevet hævet ad to omgange med henholdsvis 0,5 og 0,3 procentpoint, og det har samlet set leveret 245 millioner kroner mere til velfærd. Penge, der ifølge en kommunal opgørelse har betalt for 868 medarbejdere, der enten er nyansatte, sat op i tid eller har undgået en fyring. Det svarer til 504 årsværk.

Den samlede skattestigning fra 24,5 til 25,5 procent vil i gennemsnit koste hver Odense-borger over 20 år cirka 1900 kroner om året.

Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Tidligere rådmand Per Berga er død

Leder For abonnenter

22-årige Kamilla fik afslag som smedelærling: Det er da for dumt

Årstallet er 2019, og ligestillingen og ligeberettigelsen har været her længe. Derfor kan sygeplejersken sagtens være en mand, ligesom smeden sagtens kan være en kvinde. Eller … nå, nej, det kan smeden så åbenbart ikke. Den 22-årige Kamilla Søndergaard berettede i hvert fald i avisen tirsdag om, hvordan hun måtte igennem en syndflod af afslag, hvoraf mange handlede om hendes køn, inden hun til sidst fandt en smedelærlingeplads på værftet i Assens. Inden da var hun blevet ramt af den ene dårlige forklaring efter den anden, herunder den dårligste af alle: Nej, du kan ikke blive smed, fordi du er pige. Alle disse rigide afslag er ikke givet i 1879 eller i 1919 eller i 1939. De er givet i 2019. Tænk sig: I 2019 siger nogle af de virksomheder, der bestandigt skriger efter arbejdskraft, stadig nej til at ansætte nye medarbejdere, blot fordi ansøgerne har et andet køn end de fleste andre ansatte på arbejdspladsen. Det er absurd. Og det er mistrøstigt. Danske virksomheder er ganske enkelt nødt til at åbne øjnene og rette interessen mod begge køn, hvis de fortsat vil have adgang til de bedste kandidater på markedet. Derfor er det glædeligt, at brancheorganisationerne Danske Maritime, Danske Havne og Danske Rederier er gået målrettet i gang med at styrke rekrutteringen af kvinder til job i typiske mandefag som maskinmester, skibsfører, smed og en række andre fagområder inden for Det Blå Danmark. For det er den eneste måde, hvorpå man kan sikre sig dygtige medarbejdere i fremtiden. Disse organisationer bør blive et forbillede for andre organisationer, brancher, virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der stadig har bedst øje for det ene køn. For man er nødt til at henvende sig til både mænd og kvinder, hvis man vil styrke rekrutteringer. Det er nemlig ikke sikkert, at man bliver en god sygeplejerske, fordi man er kvinde. Eller at man bliver en god smed, fordi man er mand. Til gengæld er det sikkert, at man allerhøjst får fat i halvdelen af de klogeste talenter, hvis man kun henvender sig til det ene køn. Og det er da for dumt.

Fyn For abonnenter

Michael lider af paranoid skizofreni: - Min far kommer om natten og vil have mig med i graven

Annonce