Annonce
Odense

Odense Glasværk vil ind på det amerikanske marked

Lasse Bork Schmidt (tv) er stoppet som direktør i Odense Glasværk. Den tidligere direktør, Christian Frederiksen (th), overtager igen direktørjobbet i en periode. Han arbejder blandt andet med at finde en investor til glasværket og på at geare virksomheden til en større produktion. Arkivfoto: Ulrik Sass

70-årige Christian Frederiksen er tilbage som midlertidig direktør i Odense Glasværk, efter Lasse Bork Schmidt har meddelt, at han stopper.

Christian Frederiksen er i gang med at skaffe ny kapital og geare virksomheden, der via et samarbejde med designer Erik Simonsen fra Bogense vil prøve at komme ind på det amerikanske marked.

Odense Glasværk sælger hver måned glas for omkring 80.000 kroner i glasværkets butik ved havnen. Men der skal flere penge ind i virksomheden, hvis den skal overleve på længere sigt, og derfor vil glasværket prøve kræfter med det amerikanske marked.

Det skal ske i et samarbejde med designer Erik Simonsen fra Bogense. Han etablerede Acer Design i 1974 og arbejder på en lampe, hvor Odense Glasværk skal producere glasdelen, fortæller Christian Frederiksen, der har sagt ja til igen at tage en tjans som midlertidig, ulønnet direktør efter Lasse Bork Schmidt valgte at stoppe her i januar.

- Vi laver unika, men det er svært at tjene penge på i Danmark. Erik Simonsen hjælper os med at designe en ny lampe, som vi håber på at sælge i USA, hvor det er muligt at få anderledes gode priser for den slags, fordi markedet er meget større. Og vores foreløbige forespørgsler viser, at man ikke er uinteresseret i vores produkter, siger Christian Frederiksen.

Han arbejder ligeledes på at finde en ny investor til glasværket og på at geare virksomheden til en større produktion.

Annonce

- Vi har folk, som er gået direkte ud og taget et almindeligt arbejde bagefter uden løntilskud eller andet. Det har vi ikke fået en krone for, og det ansvar påtager vi os stadig. Men vi kan ikke kun lave et socialt projekt - vi har også en virksomhed, vi skal have til at køre.

Christian Frederiksen, direktør, Odense Glasværk

- Ikke mig der er brug for

Lasse Bork Schmidt nåede at være direktør for Odense Glasværk i lige knap et år, før han stoppede. Han havde til opgave at gøre glasværket mere kommercielt - blandt andet ved at se på hvad der sælger, og undersøge pris i forhold til udgifter, men også undersøgte hvilke nicher, glasværket kan leve af.

- Jeg har været utrolig glad for at være på glasværket, men vi var uenige om strategien fremadrettet. Fordelingen mellem det kommercielle og det sociale arbejde i virksomheden skal være anderledes, og så er det ikke min profil, der er brug for, siger han.

Han har givet afkald på de seks måneders løn, han havde krav på, for ikke at belaste glasværkets økonomi, og Christian Frederiksen håber på, at Lasse Bork Schmidt vil være med til at gøre etape to af et stort EU-projekt færdigt.

- Vi har brug for, at han hjælper os med det, for det er blandt andet med til at sikre lønningerne hernede et år endnu, siger Christian Frederiksen.

Tilskud eller ikke tilskud

Odense Glasværk, som er en erklæret socialøkonomisk virksomhed, har det princip, at man ikke vil have penge fra det offentlige for de udsatte borgere, man prøver at hjælpe videre.

Hidtil har man prøvet at hjælpe aktivitetsparate ledige, altså folk som er længere væk fra arbejdsmarkedet end almindelige ledige, og unge under 29 år med forskellige sociale problemer - ofte med god effekt.

- Vi har folk, som er gået direkte ud og har taget et almindeligt arbejde bagefter uden løntilskud eller andet. Det har vi ikke fået en krone for, og det ansvar påtager vi os stadig. Men vi kan ikke kun lave et socialt projekt - vi har også en virksomhed, vi skal have til at køre, fortæller Christian Frederiksen.

Det sociale arbejde kræver nemlig også en del ressourcer, og på grund af glasværkets økonomiske situation overvejer ledelsen nu, om man skal til at opkræve penge fra kommunerne i stil med det andre socialøkonomiske virksomheder gør, for eksempel Superwerk.

- Vi har forespurgt kommunen, men afventer lige situationen. Det er en balance. Og hvis man kun lægger sin virksomhed an på, at kommunen kommer med nogle penge, er det en farlig vej at gå. Vi skal lave et firma, der kan leve af sine produkter, men også tage et socialt ansvar, siger Christian Frederiksen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Kultur. Tak til kronprinsparret 2

Synspunkt: Da jeg læste Peter Hagmunds leder ”Tak til kronprinsparret” den 1. november, glædede jeg mig over de mange gode synspunkter, han bringer frem såsom: ”Alligevel kan man godt opfatte det en kende sært, at kronprins Frederik og kronprinsesse Mary står på en scene i netop Odense, når parret lørdag uddeler priser til en række kunstnere og kulturfolk. For Odense Kommune har netop besluttet omfattende nedskæringer i byens kulturudgifter.” Lige siden har jeg funderet over årsagen til, at der spares så heftigt på kulturen i Danmark i disse år. Vore nabolande Norge, Sverige og Tyskland – lande vi gerne sammenligner os med – gør det stik modsatte. De øger kulturbudgetterne, og de gør det markant. Efter min mening er der to væsentlige årsager til den stedmoderlige behandling, kulturen får i Danmark. For det første er de allerfleste af vore beslutningstagere unge eller yngre mennesker, som vort skolesystem ikke i tilstrækkelig grad har givet mulighed for at stifte bekendtskab med klassisk kultur og dannelse. De kender og respekterer simpelthen ikke den kultur, de koldblodigt skærer ned på. Det ironiske er, at kulturpengene jo er pebernødder i det store budgetspil, men da beslutningstagerne ikke kender nok til området, gør det ikke ondt på dem at svinge sparekniven, og som ofte sagt: ”Der er ikke stemmer i kultur” – desværre. For det andet mener jeg, at Peter Hagmund og hans kolleger burde gribe i egen barm og overveje, om medierne i almindelighed og - når vi taler kultur i Odense - Fyens Stiftstidende i særdeleshed kunne påtage sig et større ansvar i denne sag. For det er jo sådan, at i vore dage eksisterer man kun, hvis man er synlig i medierne. Jeg kender til hudløshed argumentet, at kulturstof ikke er populært, men det får mig til at tænke tilbage på en korrespondance, en af mine veninder for en del år siden havde med en dansk tv-station. Min veninde klagede over, at en stor operaforestilling blev sendt kl. 02.00 (det var inden, man i samme grad som nu havde mulighed for at optage, streame og se tv on-demand). Svaret fra TV-stationen lød, at de sendte udsendelsen på dette sene tidspunkt, fordi der ikke var ret mange, der så den slags. Man kunne også forestille sig, at problemstillingen i virkeligheden var den omvendte, nemlig at folk ikke så den slags, fordi det blev sendt på et tidspunkt, hvor de fleste lå i dyb søvn. Måske ville læserne faktisk værdsætte større mængder af velformidlet kulturstof, hvis det fandtes i medierne. I øvrigt tror jeg, at mange af de mennesker, der læser kultursiderne, læser den trykte avis og ikke avis på nettet. Populariteten af kulturstoffet er derfor ikke målbar på samme måde som ”klik" på avisens hjemmeside. Hagmund skriver at ”kronprinsparrets besøg i Odense kan være med til at flytte opmærksomheden tilbage til det, der også er kunstens og kulturens kerne: At den er dannelse. At den er identitetsskabende. At den har en særlig berettigelse.” Kære redaktører og journalister. Jeg mener absolut, I kan medvirke til at flytte opmærksomheden tilbage på kulturen og fjerne det ”spørgsmålstegn ved, om byen nu egentlig har det levende, aktive kulturliv, som man ofte påstår at ville anvende som salgsargument over for tilflyttere.” I skal blot opprioritere kulturområdet, så det bliver mere synligt i mediebilledet.

Annonce