Annonce
Indland

Odense-firma kæmper om milliardordre på krigsskibe

Det er en fregat som denne, Odense Maritime Technology forsøger at sælge Australien.

Australien skal købe krigsskibe for 150 milliarder kroner. Odense-firma og søværnet kæmper for at få ordren.

Danmark kæmper en stille kamp om at komme i betragtning til en enorm ordre, når den australske flåde i de kommende år skal indkøbe ni nye krigsskibe til en samlet værdi af svimlende 150 milliarder kroner.

Bag det danske bud står Odense Maritime Technology (OMT), der i samarbejde med søværnet har udviklet flådens fregatter i den såkaldte Iver Huidtfeldt-klasse.

Og selv om OMT i kapløbet om de australske dollar er oppe mod giganter i den tyske, franske og engelske forsvarsindustri, er skibsdesignvirksomhedens administrerende direktør, Kaare Groes Christiansen, forsigtig optimist.

- Vores skibe er bygget op af moduler og meget fleksible. Det gør dem nemme at bygge og nemme at ændre, hvilket igen gør dem meget interessante rent prismæssigt, siger han.

Fregatterne skal bygges i den australske by Adelaide, og det er således "kun" designet, Danmark forsøger at sælge.

De danske fregatter kan ifølge flere kilder laves for omkring det halve af, hvad tilsvarende skibe bygges for, og det har fået australierne til at spidse ører, siger Per Hesselberg, kommandør i søværnet og chef for flådestationen i Korsør.

- De danske fregatter har en chance, fordi de kun koster det halve, og det er jo altid en faktor, når der kommer politikere ind over, siger han.

Som hovedansvarlig for Søværnets eget indkøb af tre Iver Huitfeldt-fregatter kender Per Hesselberg skibet i detaljer, og han har i flere omgange taget mod australske delegationer i Danmark for at promovere det.

- Det er en vigtig handel for Danmark. Både for OMT og den underskov af leverandører der er, men også for søværnet, der vil få nogle klare stordriftsfordele, hvis australierne køber danske fregatter, siger Hesselberg.

Chefen for Forsvarets maritime division, Per Bigum Christensen, krydser også fingre for det danske bud.

Han har selv været i Australien for at tale varmt for projektet over for de australske militærfolk, men anser det alligevel vanskeligt at vurdere, hvordan det danske projekt står i kapløbet.

I OMT tøver Kaare Groes Christiansen da også med at hive proppen af champagneflasken:

- Man skal jo huske, at så store indkøb er politiske projekter, og vi er oppe mod de største spillere på markedet, der har deres respektive premierministre med på salgsholdet.

Australien vælger senere på året tre skibsprojekter ud, der får lov at komme med et konkret bud på ordren.

Annonce
Fregatten Iver Huitfeldt under prøvesejlads
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fred friskolerne

Man kan sagtens sidde tilbage med en fornemmelse af, at det var tomme tønder, der buldrede, da Socialdemokratiet allerede fra årets begyndelse varslede store nedskæringer på friskoleområdet. Sådan gik nemlig ikke, da finanslovforhandlingerne i sidste uge faldt på plads og godt for det. For ikke alene ville det give mange kommuner et øjeblikkeligt problem med at finde plads til de friskoleelever, der risikerede at sive tilbage til folkeskolen, hvis der var udsigt til en større stigning i friskolernes egenbetaling. Det ville også ramme hårdt i de mindre byer i de kommunale udkanter, hvor engagerede lokale kræfter har forsøgt at sikre områdets fremtid ved at holde liv i den lokale skole, som lokalpolitikerne i stordriftens navn har lukket. Friskoler, der er vokset frem på gammeldags dyder som medbestemmelse og demokrati, og som regeringspartiet næppe kan være oprigtigt interesseret i at spænde ben for. End ikke selv om de 300 millioner kroner, undervisningsministeren varslede at ville tage fra driften af de 550 friskoler, kortvarigt ville pynte et andet sted i statens budget. De buldrende tønder og det kritiske blik på friskolerne var til at begribe, hvis de skyldtes, at skolerne ikke fulgte lovgivningen, eller hvis de underviste efter helt andre principper og i andre fag end dem, folkeskoleloven bekender sig til. Men virkeligheden er jo, at mange af friskolerne er oprettet på geografiske områder, hvor kommunerne for længst har sluppet deres ansvar. Med den månedlange debat om skolernes økonomi kan usikkerhed for fremtiden imidlertid være plantet så dybt i friskolemiljøet, at regeringen bør forsikre skolerne om, at debatten ikke kommer til at gentage sig til næste år. Og ikke nok med det: Regeringen skylder at sikre skolernes fremtidige eksistens og frede dem, så de kan bruge deres engagement på det, de er bedst til - at undervise børn i deres nærområde. Andet kan hverken skoler, elever eller forældre være tjent med.

Annonce