Annonce
Odense

Odense får lov at hæve skatten mindre end ønsket: Penge på vej til inklusion og ældremad

Skattestigningens millioner skal blandt andet bruges i byens folkeskoler, hvor arbejdet med inklusion trænger til flere hænder. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Odense Kommune får den største andel af regeringens pulje til skattestigninger, men politisk var der håb om mere.

Der bliver lidt flere voksne til at løse inklusionsopgaven i folkeskolens klasseværelser. Og ældre på nogle få af byens plejecentre kan se frem til duften af mad, når måltiderne skal steges og koges i plejecentrenes egne køkkener.

Forligspartierne bag ambitionen om at hæve skatten de sidste 0,2 procentpoint for at nå op på en stigning på et helt procentpoint - den såkaldte velfærdsprocent - besluttede allerede i sidste uge, hvordan de ekstra skattekroner bedst bruges.

Og nu har partierne så også fået Social- og Indenrigsministeriets bekræftelse på, at de faktisk må lade skatten stige. Men langt fra så meget som ønsket.

- Jeg havde selvfølgelig håbet, vi nu kunne nå i mål med velfærdsprocenten, siger borgmester Peter Rahbæk Juel (S).

- Men nu må vi tage en halvleg i år og en igen næste år, hvor vi så kan sætte punktum for kampen.

Annonce

Fire ting du skal vide om skattestigningen

  1. Det var den daværende borgmester Anker Boye (S), der i 2016 ændrede sin holdning til skattestigninger og efter en del år med millionbesparelser på velfærden foreslog at hæve skatten med et procentpoint - den i rød blok såkaldte velfærdsprocent. Et smalt rødt flertal skruede med budgetforliget for 2017 skatteprocenten op fra 24,5 til 25 procent. Året efter hævede samme flertal skatten med yderligere 0,3 procentpoint, og samlet set har det leveret 245 millioner kroner mere til velfærd.
  2. Kommunerne må ikke selv bestemme, hvorvidt de vil hæve den kommunale udskrivningsprocent - i hvert fald ikke uden at blive økonomisk straffet. Nogle år indeholder økonomiaftalen mellem regeringen og Kommunernes Landsforening en skattestignings-pulje, som kommunerne kan søge, og det er sådan en på i alt 200 millioner kroner, Odense har søgt og fået del i nu. Der følger dog samtidig et krav med om, at andre kommuner sætter skatten tilsvarende ned. Samlet set må kommunerne ikke hæve skatterne, og sker det, bliver kommunerne ramt af en kollektiv, økonomisk straf.
  3. Ifølge tidligere beregninger fra Borgmesterforvaltningen i Odense Kommune vil den samlede skattestigning fra 24,5 til 25,5 procent i gennemsnit koste hver Odense-borger over 20 år cirka 1900 kroner om året.
  4. Trods skattestigningen vil Odense fortsat have Fyns laveste skatteprocent.

Kamp om decimaler

Som en ud af 10 kommuner har Odense fået en bid af regeringens pulje til skattestigninger på i alt 200 millioner kroner og må egentlig næste år hente 36,9 millioner kroner mere i skatteindtægter.

Det rækker imidlertid ikke til 0,2 procentpoint og de håbede 45 millioner, og da de kommunale skatteprocenter kun regnes med en decimal, må Odense nøjes med at hæve skatten med 0,1 procentpoint og få 15,7 millioner kroner i kassen næste år stigende til 32,8 millioner årligt fra 2024.

Rahbæk Juel har ellers ikke været afvisende over for alligevel at hæve skatten med 0,2 procentpoint og så betale en sanktion af de sidste kroner op mod de 45 millioner. Men det kunne forligspartierne altså ikke enes om efter mandag aftens forhandlinger.

Det er partierne Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten, Radikale og senest også Alternativet og Dansk Folkeparti, der står bag skattestigningen, som bliver et selvstændigt hjørne af det budgetforlig, som ventes at blive indgået og underskrevet på torsdag.

Kollektiv straf

Ligesom resten af landets kommuner slipper Odense sandsynligvis ikke helt for en økonomisk straf.

Selv om regeringen har afsat en pulje til kommunale skattestigninger, må skatten samlet set ikke blive højere. Det betyder, at andre kommuner skal sætte skatten tilsvarende ned, men det er der ifølge Kommunernes Landsforening (KL) ingen, der har ytret ønsket om at gøre.

Og det fik fornylig KL's bestyrelse til i et brev til landets byråd at kalde det for en alvorlig udfordring at overholde netop den del af den indgåede økonomiaftale med regeringen. Holder skatten sig samlet set ikke i ro, bliver alle kommuner straffet økonomisk.

Det afholder imidlertid ikke Peter Rahbæk Juel fra at skrue på skatten.

- Men jeg kunne da godt tænke mig et mindre rigidt system, hvor det ikke er et embedsmandsudvalg i Social- og Indenrigsministeriet, der bestemmer decimalerne. Det er et skatteparadigme, der trænger til et alvorligt servicetjek, mener han.

Ud over Odense har ni andre kommuner også fået del i regeringens skattestigningspulje. Det er Dragør, Greve, Roskilde, Stevns, Esbjerg, Kolding, Holstebro, Randers og Hjørring.

Med 36,9 millioner kroner får Odense den største andel. De øvrige kommuner får mellem 5,8 og 29,9 millioner.

De ti kommuner havde søgt om lov til at hæve skatten for samlet 501 millioner kroner.

Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Tidligere rådmand Per Berga er død

Leder For abonnenter

22-årige Kamilla fik afslag som smedelærling: Det er da for dumt

Årstallet er 2019, og ligestillingen og ligeberettigelsen har været her længe. Derfor kan sygeplejersken sagtens være en mand, ligesom smeden sagtens kan være en kvinde. Eller … nå, nej, det kan smeden så åbenbart ikke. Den 22-årige Kamilla Søndergaard berettede i hvert fald i avisen tirsdag om, hvordan hun måtte igennem en syndflod af afslag, hvoraf mange handlede om hendes køn, inden hun til sidst fandt en smedelærlingeplads på værftet i Assens. Inden da var hun blevet ramt af den ene dårlige forklaring efter den anden, herunder den dårligste af alle: Nej, du kan ikke blive smed, fordi du er pige. Alle disse rigide afslag er ikke givet i 1879 eller i 1919 eller i 1939. De er givet i 2019. Tænk sig: I 2019 siger nogle af de virksomheder, der bestandigt skriger efter arbejdskraft, stadig nej til at ansætte nye medarbejdere, blot fordi ansøgerne har et andet køn end de fleste andre ansatte på arbejdspladsen. Det er absurd. Og det er mistrøstigt. Danske virksomheder er ganske enkelt nødt til at åbne øjnene og rette interessen mod begge køn, hvis de fortsat vil have adgang til de bedste kandidater på markedet. Derfor er det glædeligt, at brancheorganisationerne Danske Maritime, Danske Havne og Danske Rederier er gået målrettet i gang med at styrke rekrutteringen af kvinder til job i typiske mandefag som maskinmester, skibsfører, smed og en række andre fagområder inden for Det Blå Danmark. For det er den eneste måde, hvorpå man kan sikre sig dygtige medarbejdere i fremtiden. Disse organisationer bør blive et forbillede for andre organisationer, brancher, virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der stadig har bedst øje for det ene køn. For man er nødt til at henvende sig til både mænd og kvinder, hvis man vil styrke rekrutteringer. Det er nemlig ikke sikkert, at man bliver en god sygeplejerske, fordi man er kvinde. Eller at man bliver en god smed, fordi man er mand. Til gengæld er det sikkert, at man allerhøjst får fat i halvdelen af de klogeste talenter, hvis man kun henvender sig til det ene køn. Og det er da for dumt.

Fyn For abonnenter

Michael lider af paranoid skizofreni: - Min far kommer om natten og vil have mig med i graven

Annonce