Annonce
Odense

Odense er i bund: Flere ledige er ikke i nærheden af at komme i arbejde

Odense største problem, kalder flere eksperter det forhold, at alt for mange står helt uden for arbejdsmarkedet. Kun en kommune i Danmark klarer sig dårligere end Odense - Langeland. Arkivfoto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Odense klarer sig bedre, når det gælder om at få ledige i arbejde. Men når det kommer til, hvor stor en andel af befolkningen der reelt kan arbejde, ligger kommunen helt i bund. Og det er dyrt.

Odense: Mens politikerne har holdt skarpt øje med udviklingen i antallet af ledige i Odense, og hvordan kommunen klarer sig i forhold til andre, får Odenses største problem lov til at leve en anonym tilværelse langt væk fra overskrifter og opmærksomhed.

Det handler om, hvor stor en andel af befolkningen der reelt kan arbejde. Og hvor mange der står helt uden for arbejdsmarkedet. Erhvervsfrekvens kaldes fænomenet.


Byrådet har vedtaget, at Odense skal have en erhvervsfrekvens på niveau med landsgennemsnittet ved udgangen af 2027. Fakta er, at Odense har landets næst dårligste erhvervsfrekvens.


Byrådet har vedtaget, at Odense skal have en erhvervsfrekvens på niveau med landsgennemsnittet ved udgangen af 2027. Fakta er, at Odense har landets næstdårligste erhvervsfrekvens. Kun Langeland har flere borgere, som ikke er en del af arbejdsstyrken.

Hvad værre er, så er udviklingen de seneste år gået den forkerte vej, viser de seneste 2019-tal fra Danmarks Statistik. Her er Odense 5,6 procentpoint fra at nå landsgennemsnittet.

For at sætte den udfordring i relief har Odense forbedret sig 1,2 procent fra 2017 til begyndelsen af 2020.

Odenses dårlige placering betyder meget for kommunens økonomi, og hvad man ellers har råd til -  udgifterne måles her i store millionbeløb.

En måde at forbedre tallene på er ved at arbejde med de såkaldte aktivitetsparate ledige - det er borgere, som har andre og ofte ganske alvorlige problemer ud over ikke at have et job. Og det er netop, hvad projektet "Alle skal med" gør.

Som man kan se af grafikken, har projektet siden begyndelsen i 2019 og frem til 1. februar haft 1042 borgere igennem et forløb. Af dem har 231 efterfølgende fået et job eller er begyndt på en uddannelse. 1. februar var 171 af dem stadig selvforsørgende.

Odense har lige nu omkring 3000 aktivitetsparate over 30 år og 700 under 30 år.

Erhvervsfrekvensen

Erhvervsfrekvensen angiver, hvor stor en andel af befolkningen i den erhvervsaktive alder som enten er i arbejde eller vil kunne arbejde.

Erhvervsfrekvensen i 2019:

Hele landet: 77,4 pct. - Odense: 71,8 pct.

Personer med dansk oprindelse; Hele landet: 79,6 pct. - Odense: 75,6 pct.

Ikke-vestlige indvandrere; Hele landet: 62 pct. - Odense: 51,4 pct.

Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere; Hele landet: 63,3 pct. - Odense: 52,7 pct.

Erhvervsfrekvensen i de såkaldte 6-byer i 2019:

København 76,6; Aarhus 73,6; Aalborg 74,8;  Odense 71,8; Esbjerg 77,5; Randers 76,9.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Kerteminde For abonnenter

Andre må - Sanne fra Havnen må ikke: Nu skal teknisk udvalg diskutere om Sanne må låne to p-pladser til at servere fadøl

Sport

Stil et spørgsmål og vind fede præmier: Pokalvinder med OB gæster Abildtrup & Rasmussen

Annonce