Annonce
Odense

Odense centrum lider: 73 færre butikker på seks år

Omsætningen falder markant, og butikker forsvinder i stort antal. Sådan har billedet været i Odense centrum i perioden fra 2012 til 2017, beskriver en ny rapport, der offentliggøres i dag onsdag. Foto: Nils Svalebøg

18 procent af butikkerne inden for detailhandel i Odense centrum er forsvundet, og omsætningen er gået markant tilbage. Det viser ny rapport fra Cowi udarbejdet for Odense Kommune.

Antallet af butikker i Odense centrum er faldet markant i perioden 2012-2017.

Det fremgår af en ny rapport Det kommercielle byliv i Odense Kommune, som Cowi har udarbejdet for By- og Kulturforvaltningen. Rapporten offentliggøres i dag onsdag, og i den står blandt andet:

- Detailhandlens udvikling i Odense kan kort beskrives ved, at Odense centrum er gået markant tilbage, og at Odense SØ er gået meget frem, mens også bydelscenterområderne (det lokale handelsliv i de enkelte bydele uden for centrum, red.) har haft markant fremgang i den seneste periode (2012-2017, red.).

Annonce

Centrum taber terræn

Omsætningen i detailhandlen i Odense centrum faldt i perioden 2012-2017 med 416 millioner kroner.I samme periode steg omsætningen i Odense SØ, hvor bl.a. Rosengårdcentret, Bilka og Ikea ligger, med 499 millioner kroner.

Butikslivet i de lokale bydele rundt omkring i Odense - de såkaldte bydelscenterområder - klarer sig generelt set også langt bedre end centrum. Omsætningen er i perioden 2012-2017 steget med 634 millioner kroner, hvis man regner alle bydelscenterområderne under et.

Peter Bøgholm er direktør i Odense Cityforening - organisationen, der repræsenterer mange af byens butikker. Arkivfoto: Tim Kildeborg Jensen

73 færre butikker

Centrums tilbagegang er tydelig både målt på omsætning, antallet af butikker og det antal kvadratmeter butiksareal, der er i bymidten.

Antallet af butikker er reduceret med 73, og det svarer til en tilbagegang på 18 procent. 30 af butikkerne er inden for beklædning. Imens har resten af kommunen uden for centrum haft en lille fremgang i antallet af butikker.

Omsætningen er også gået markant tilbage i centrum, og i samme periode er omsætningen øget både i Odense SØ, hvor bl.a. Rosengårdcentret, Bilka og Ikea er beliggende, samt i bydelscentrene, hvor især Tarup, Dalum og Skibhuskvarteret har opadgående formkurver.

Ser man på det areal i Odense centrum, der fyldes ud af detailhandelsbutikker, fortæller tallene samme historie. Arealet er formindsket med 37.500 kvadratmeter siden 2011, hvilket svarer til 27 procent. I dag har Odense SØ mere end dobbelt så stort butiksareal, som der findes i Odense centrum.

Rapporten forklarer blandt andet udviklingen med, at vækst i forbruget ikke er sket inden for detailhandel, men derimod inden for f.eks. restaurationsområdet. Desuden vinder nethandel frem, og der regnes med, fremgår det af Cowi's rapport, at nethandel i dag står for 12 procent af al handel med beklædning og 18 procent af al handel med øvrige udvalgsvarer.

- Væksten (i nethandel, red.) vil med sikkerhed fortsætte, lyder det i rapporten, der også nævner tilgængeligheden til bymidten som et opmærksomhedspunkt og stiller spørgsmålet:

- Måske er der behov for at give tilgængeligheden et serviceftersyn med fokus på biltilgængelighed og parkering. Er det god nok dækning hele vejen rundt om strøgområdet?

City-direktør: Markant forandring

Peter Bøgholm er direktør i Odense Cityforening, der repræsenterer en stor del af butikkerne og ligeledes nogle cafeer og restauranter i byen, Han er overrasket over, hvor markante de nye tal er.

- Det er en markant forandring, der er sket. Det må man bare erkende, siger han.

Hvad er forklaringen?

- Jeg tror, forklaringen er, at der er sket en massiv udskiftning. Nogle kapitalkæder er forsvundet fra den indre by og er nogle steder erstattet af mindre privatejede butikker med et mindre areal. Og rigtig mange steder, hvor der har ligget detailhandel tidligere, er lokalerne overtaget af cafe- eller restaurationslivet, som jo i den grad er blomstret op i Odense over de seneste tre-fire år.

Peter Bøgholm minder om, at der ifølge hans tal stadig er omkring 340 forretninger i midtbyen, hvilket stadig er flere end i Odense SØ, som samlet har 233 butikker. Derfor ser han heller ingen grund til at gå i panik.

- Men det er en udvikling, vi skal være opmærksomme på, siger han.

Farligt hvis bredden forsvinder

Du har selv en detailhandelsbaggrund. Hvad mister Odense ved, at der forsvinder butikker?

- Hvis der er fire butikker, der sælger regnjakker i stedet for syv, er det formentlig ikke så farligt. Men hvis bredden i udbuddet af forskellige varer forsvinder, så er det farligt.

Hvorfor?

- Kunderne må ikke miste følelsen af, at du kan få det meste. Så tager de hellere et andet sted hen.

Hvor tæt er vi på den situation, du beskriver som farlig?

- Den er vi heldigvis langt fra. Centrum står stadig stærkt, understreger Peter Bøgholm, der - direkte adspurgt til, hvad han mener, der kan bremse udviklingen - opfordrer til, at butikkerne i centrum skal stå mere sammen omkring fælles initiativer og satse på at give kunderne oplevelser, de ikke kan få andre steder.

- Dem, der bruger butikker frem for nettet eller andre muligheder, vil have en personlig oplevelse. Det med, at man førhen bare placerede sin butik på et synligt sted, og så gik resten af sig selv, det gælder ikke i 2018.

Odense Kommune har med års mellemrum analyseret detailhandlen i kommunen løbende siden 1998. Ser man på den samlede udvikling i hele kommunen, siden den første undersøgelse blev lavet, er antallet af butikker faldet fra 1169 til 910. I 1998 var centrums andel af den samlede omsætning i byens detailhandel 26 procent, mens den i 2016 var faldet til 21 procent.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Odense

Til trods for myndighedernes anbefalinger: Fjernvarme Fyn aflyser arrangement på grund af coronavirus

Annonce