Annonce
Odense

Odense centrum lider: 73 færre butikker på seks år

Omsætningen falder markant, og butikker forsvinder i stort antal. Sådan har billedet været i Odense centrum i perioden fra 2012 til 2017, beskriver en ny rapport, der offentliggøres i dag onsdag. Foto: Nils Svalebøg

18 procent af butikkerne inden for detailhandel i Odense centrum er forsvundet, og omsætningen er gået markant tilbage. Det viser ny rapport fra Cowi udarbejdet for Odense Kommune.

Antallet af butikker i Odense centrum er faldet markant i perioden 2012-2017.

Det fremgår af en ny rapport Det kommercielle byliv i Odense Kommune, som Cowi har udarbejdet for By- og Kulturforvaltningen. Rapporten offentliggøres i dag onsdag, og i den står blandt andet:

- Detailhandlens udvikling i Odense kan kort beskrives ved, at Odense centrum er gået markant tilbage, og at Odense SØ er gået meget frem, mens også bydelscenterområderne (det lokale handelsliv i de enkelte bydele uden for centrum, red.) har haft markant fremgang i den seneste periode (2012-2017, red.).

Annonce

Centrum taber terræn

Omsætningen i detailhandlen i Odense centrum faldt i perioden 2012-2017 med 416 millioner kroner.I samme periode steg omsætningen i Odense SØ, hvor bl.a. Rosengårdcentret, Bilka og Ikea ligger, med 499 millioner kroner.

Butikslivet i de lokale bydele rundt omkring i Odense - de såkaldte bydelscenterområder - klarer sig generelt set også langt bedre end centrum. Omsætningen er i perioden 2012-2017 steget med 634 millioner kroner, hvis man regner alle bydelscenterområderne under et.

Peter Bøgholm er direktør i Odense Cityforening - organisationen, der repræsenterer mange af byens butikker. Arkivfoto: Tim Kildeborg Jensen

73 færre butikker

Centrums tilbagegang er tydelig både målt på omsætning, antallet af butikker og det antal kvadratmeter butiksareal, der er i bymidten.

Antallet af butikker er reduceret med 73, og det svarer til en tilbagegang på 18 procent. 30 af butikkerne er inden for beklædning. Imens har resten af kommunen uden for centrum haft en lille fremgang i antallet af butikker.

Omsætningen er også gået markant tilbage i centrum, og i samme periode er omsætningen øget både i Odense SØ, hvor bl.a. Rosengårdcentret, Bilka og Ikea er beliggende, samt i bydelscentrene, hvor især Tarup, Dalum og Skibhuskvarteret har opadgående formkurver.

Ser man på det areal i Odense centrum, der fyldes ud af detailhandelsbutikker, fortæller tallene samme historie. Arealet er formindsket med 37.500 kvadratmeter siden 2011, hvilket svarer til 27 procent. I dag har Odense SØ mere end dobbelt så stort butiksareal, som der findes i Odense centrum.

Rapporten forklarer blandt andet udviklingen med, at vækst i forbruget ikke er sket inden for detailhandel, men derimod inden for f.eks. restaurationsområdet. Desuden vinder nethandel frem, og der regnes med, fremgår det af Cowi's rapport, at nethandel i dag står for 12 procent af al handel med beklædning og 18 procent af al handel med øvrige udvalgsvarer.

- Væksten (i nethandel, red.) vil med sikkerhed fortsætte, lyder det i rapporten, der også nævner tilgængeligheden til bymidten som et opmærksomhedspunkt og stiller spørgsmålet:

- Måske er der behov for at give tilgængeligheden et serviceftersyn med fokus på biltilgængelighed og parkering. Er det god nok dækning hele vejen rundt om strøgområdet?

City-direktør: Markant forandring

Peter Bøgholm er direktør i Odense Cityforening, der repræsenterer en stor del af butikkerne og ligeledes nogle cafeer og restauranter i byen, Han er overrasket over, hvor markante de nye tal er.

- Det er en markant forandring, der er sket. Det må man bare erkende, siger han.

Hvad er forklaringen?

- Jeg tror, forklaringen er, at der er sket en massiv udskiftning. Nogle kapitalkæder er forsvundet fra den indre by og er nogle steder erstattet af mindre privatejede butikker med et mindre areal. Og rigtig mange steder, hvor der har ligget detailhandel tidligere, er lokalerne overtaget af cafe- eller restaurationslivet, som jo i den grad er blomstret op i Odense over de seneste tre-fire år.

Peter Bøgholm minder om, at der ifølge hans tal stadig er omkring 340 forretninger i midtbyen, hvilket stadig er flere end i Odense SØ, som samlet har 233 butikker. Derfor ser han heller ingen grund til at gå i panik.

- Men det er en udvikling, vi skal være opmærksomme på, siger han.

Farligt hvis bredden forsvinder

Du har selv en detailhandelsbaggrund. Hvad mister Odense ved, at der forsvinder butikker?

- Hvis der er fire butikker, der sælger regnjakker i stedet for syv, er det formentlig ikke så farligt. Men hvis bredden i udbuddet af forskellige varer forsvinder, så er det farligt.

Hvorfor?

- Kunderne må ikke miste følelsen af, at du kan få det meste. Så tager de hellere et andet sted hen.

Hvor tæt er vi på den situation, du beskriver som farlig?

- Den er vi heldigvis langt fra. Centrum står stadig stærkt, understreger Peter Bøgholm, der - direkte adspurgt til, hvad han mener, der kan bremse udviklingen - opfordrer til, at butikkerne i centrum skal stå mere sammen omkring fælles initiativer og satse på at give kunderne oplevelser, de ikke kan få andre steder.

- Dem, der bruger butikker frem for nettet eller andre muligheder, vil have en personlig oplevelse. Det med, at man førhen bare placerede sin butik på et synligt sted, og så gik resten af sig selv, det gælder ikke i 2018.

Odense Kommune har med års mellemrum analyseret detailhandlen i kommunen løbende siden 1998. Ser man på den samlede udvikling i hele kommunen, siden den første undersøgelse blev lavet, er antallet af butikker faldet fra 1169 til 910. I 1998 var centrums andel af den samlede omsætning i byens detailhandel 26 procent, mens den i 2016 var faldet til 21 procent.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Magnus & Aksel sang tårerne frem i X Factor: - Når I står der og sprudler, så tænker man WAUW!

Leder For abonnenter

Spar sammen, OB

Odense Kommune skal stå fast over for fodboldklubben OB i sagen om en renovering af Odense Stadion. For det bør ikke være Odenses skatteborgere, der skal betale for, at byens og øens største fodboldklub får et bedre stadion at spille på. Det bør klubben og dens ejerkreds selv bekoste. Spørgsmålet om en renovering af Odense Stadion er nok engang blevet aktuelt, fordi OB sammen med de øvrige superliga-klubber, Divisionsforeningen og Dansk Boldspilunion har besluttet, at alle superliga-stadioner fra 2028 er udstyret med fuldt overdækkede tribuner. Det er en fin beslutning, som vil give bedre forhold for klubbernes tilskuere, så man på længere sigt forhåbentlig kan tiltrække flere tilskuere og dermed tjene flere penge. Det er imidlertid ikke Odense Kommunes opgave at sørge for, at erhvervsvirksomheder får bedre fysiske rammer at udøve deres virksomhed i. Odense Kommune skal skabe gode rammevilkår for kommunens virksomhederne i almindelighed, men kommunen skal ikke bruge sine sparsomme skattekroner på at forbedre hverken robotproducenters, gartneriers eller fodboldklubbers ydre rammer. Det må virksomhederne selv klare. Ejerforholdene af Odense Stadion er i dag mildt sagt noget rod. Odense Kommune ejer tre tribuner på stadion, mens en ejerkreds af bestyrelsesmedlemmer i Odense Sport & Event ejer den fjerde, og det skaber helt naturlige tvister mellem de forskellige ejeres forskellige ønsker. Derfor vil det være klogt, hvis man får skilt den kommunale økonomi fra den private virksomhed OB’s interesser fra hinanden. Det vil være til gavn for OB, for Odense Stadion og for Odense Kommune – og for de odenseanske skatteydere. Derfor vil det være klogt, at OB og ejerkredsen bag klubben begynder at spare sammen, så man på et snarligt tidspunkt kan købe stadion af kommunen. På den måde kan man engang i fremtiden, måske allerede inden 2028, få lejlighed til at gennemføre alle de udvidelser og forbedringer af Odense Stadion, som man har lyst og råd til og dermed være med til at skabe grundlag for at høste gevinster ved fremtidige sejre. Så spar endelig sammen, OB. Og begynd hellere i dag end i morgen.

Odense

Fra sceneskræk til sanger: Odenseanske Aksel er med i X Factor

Annonce