Annonce
Fødselsdag

Oberstløjtnant med barske barndomsminder

Karen Schultz fylder 60 år 4. juli. Her er hun i Godthåbsfjorden, hvor hun har sommerhus. Privatfoto
Karen Schultz har været vidt omkring - fra officer til psykolog og forfatter. I romanen "Uren" skildrer hun sin opvækst. Torsdag 4. juli fylder hun 60 år.

Officer, psykolog og forfatter Karen Schultz, fylder 4. juli 60 år.

Det kan være svært at finde fodfæste som voksen, når ens barndom har været fyldt med svigt. Karen Schultz er beviset på, at det trods en tung bagage kan lade sig gøre.

I sin roste roman "Uren" fra 2018 beskriver hun opvæksten hos en enlig mor, der kæmpede med skammen over, at datteren var født uden for ægteskab.

Siden flyttede en mand ind i hjemmet i Kolding, men det gjorde det ikke nemmere. Karen blev, fra hun var seks år, seksuelt misbrugt af stedfaren. Hendes mor havde nok i sine egne problemer og vendte det blinde øje til overgrebene.

Siden udgivelsen har hun rejst landet rundt for at fortælle om romanen, som hun planlægger skal have følgeskab af fire andre bind.

- Ja, det er et alvorligt emne, en barndom hos forældre der ikke fungerer, men det er desværre et lod som mange, mange børn har - også i et samfund som vores, skriver hun på Facebook.

Håbet er, at bogen vil få flere til at forstå, at der også bag pæne facader lever børn, som ingen passer ordentligt på. Selv gik hun i pænt tøj, og der var også råd til privatskole.

Det stod ingen steder skrevet, at Karen Schultz skulle blive forfatter. En stor del af sit arbejdsliv var hun officer i forsvaret. Hun var den første kvindelige linjeofficer i panserinfanteriet, og efter 12 års fastansættelse er hun i dag oberstløjtnant af reserven i Livgarden.

I en sen alder læste hun til psykolog med speciale i erhvervspsykologi og blev siden formand for universitetscensorerne i psykologi. I dag er hun forfatter på fuldtid og åbner til efteråret boghandel i det indre København, hvor hun også driver eget forlag.

Karen Schultz er gift med Per Kreutzmann, der er fra Grønland. De mødte hinanden som værnepligtige, men først ved et gensyn 30 år senere blev de kærester. "Lykke Per" kalder hun ham.

De bor på Møn og har et bygdehus i Qoornoq i Godthåbsfjorden, som de besøger to gange om året. /ritzau

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Brug din tid på Balslev

Leder For abonnenter

Mennesker med hjertestop skal reddes i fællesskab

Adskillige fynboer og syd- og sønderjyder er i dag i live, fordi de har fået hjælp efter et hjertestop af Region Syddanmarks førstehjælpsordning Danmark Redder Liv. Derfor har ordningen vist sit værd: Danmark Redder Liv redder vitterligt liv. Alligevel er der mindst tre gode argumenter for, at det præhospitale udvalg i Region Syddanmark mandag beslutter sig for at lukke den succesfulde ordning og i stedet lader regionen indgå i Trygfondens Hjerteløber-ordning, der har samme formål som Danmark Redder Liv. For det første er der mange flere syddanskere, der har valgt at deltage i Hjerteløber-ordningen end i Danmark Redder Liv. For det andet er ordningen landsdækkende, hvilket betyder, at også en nordjyde, en københavner eller en lollik på ferie på Fyn kan træde til ved et fynsk hjertestop. For det tredje er ordningen gratis for regionen, fordi Trygfonden betaler omkostningerne. Det sidste er i denne sammenhæng mindre vigtigt, for regionen skal såmænd nok kunne finde de få millioner kroner, som det i givet fald vil koste at køre ordningen videre. Det vigtige er, at hele Danmark bliver i stand til at redde liv ved hjertestop. Der er dog ingen tvivl om, at Hjerteløber-ordningen trænger til en forbedring. Det er f.eks. højst mærkværdigt, at man kan blive hjerteløber uden at have erfaring med eller uddannelse i førstehjælp. Derfor bør regionen i samarbejde med de øvrige regioner motivere Trygfonden til at tage et større ansvar for, at de frivillige, der rykker ud til hjertestop, også reelt kan redde liv. Ellers giver ordningen ingen mening. Indtil Trygfonden er klar med en styrket hjerteløber-indsats, bør regionen fortsat bruge et behersket millionbeløb til uddannelse af de fynboer og syd- og sønderjyder, der melder sig som frivillige - nu blot i Hjerteløber-programmet. Det vil skabe større sikkerhed og tryghed for alle parter. Og det vil sikre, at endnu flere mennesker overlever et hjertestop. For det bedste er at redde liv - i fællesskab. Så tag et førstehjælpskursus - og meld dig til.

Odense For abonnenter

De trofaste-portræt: Efter fire bankrøverier fløjter Lars stadig hver eneste morgen

Fyn

Flertal vil skrotte succesfuld hjertestop-ordning: Peger i stedet på gratis alternativ

Fyn

På Vestfyn drømmer man om S-tog: Sidegevinst i fokus til velbesøgt jernbanemøde

Annonce