Annonce
OB

OB-træner: Vi skal have stoppet blødningen

Assistenttræner Henrik Hansen, cheftræner Jakob Michelsen og målmandstræner Lars Bjerring med bekymrede miner i Horsens. (Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix)
Jakob Michelsen mente, at OB slet ikke kom ud til anden halvleg.

FODBOLD: OB's træner Jakob Michelsen har i halvandet år ikke oplevet at have indkasseret tre nederlag i træk, som det er sket nu i kampene i Lyngby, hjemme mod Midtjylland og i Horsens.

- Tre nederlag i træk er ikke godt nok. Derfor skal vi lynhurtigt have stoppet blødningen. Kampen mod AaB bliver rigtig, rigtig afgørende. Vi kan ikke levere på det her niveau i en tæt Superliga og forvente, at vi kan vinde fodboldkampe. Vi kan komme med en masse undskyldninger, men dem gider jeg ikke at høre på. Vi skal holde fanen højt og levere, sagde Jakob Michelsen.

- Vi kom jo slet ikke ud til anden halvleg, og den blev spillet på Horsens' præmisser. Først da vi kommer bagud, begynder vi at spille lidt, men ellers var vi for dårlige på bolden hele vejen igennem. Er vi bedre på bolden, kan vi ikke få flyttet nogle folk fremad, men i stedet bliver det duelspil og en masse dødbolde, og det er Horsens bedst til. Når vi kommer ind i den onde spiral, hvor vi ikke kommer i pres, og vi bliver nødt til at forsvare lavt, så er de bedste, erkendte OB-træneren, der ikke ville bruge meget tid på savnet af de skadede Jeppe Tverskov og Ramon Leeuwin.

- Vi kan bruge meget nemt bruge tid på dem, der ikke er med, og det har vi gjort en del i den her sæson. Dem vi har med i dag skal være så dygtige, at de kan spille bolden ud nede fra, selv om banen er vanskelig. Men vi har ikke kvalitet nok på bolden, og de to dødbold-mål indenfor fire minutter gør det ikke nemmere for os, mente OB-træneren.

- Vi skal arbejde videre på træningsbanen og have det fikset, for det er jo ikke synd for os, fastslog han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Mit Sverige in memorian

Min barndoms Sverige var også min mors og min farfars Sverige. Det var familiebesøg i min mors moster Adeles røde hus i skoven i Halland. Stedet, der stadig emmede af sommerferie paradis for min mor og hendes broder, Roland, i en svunden tid. Familien passede gården som generationer havde gjort det før dem. Adele og hendes broder, Henning, sled og slæbte med at passe besætningen og dyrke den stenede jord. Familiens blod og jord gik i et. Adele og Henning Nilsson døde mætte af dage, ikke fattige, heller ikke rige. Gravstenene på kirkegården i Hishult minder om, at de udgjorde grundstammen af etniske svenskere. Hårdt arbejde havde de, men til gengæld ærligt arbejde fra en tid med et fornuftspræget Sverige, hvor rettigheder og pligter fulgtes ad. Min farfars mor ankom til København fra Blekinge omkring forrige århundredeskifte lige som 100.000 andre etniske svenskere. Som et broderfolk gled de ind i en dansk hverdag på alle niveauer af samfundet. Kun de mange svenske slægtsnavne minder om fortiden. Min oldemor stod på et tidspunkt alene med farfar. Oldemor klarede skærene, og min farfar fandt sin mors fødested i Mørrum, før han gik bort. Ringen blev sluttet. Min længsel mod Sverige er en stærk, ubetinget kærlighed. Det er svenske traditioner, det er Abba, trubadouren Cornelis Wreeswijk, pianisten Jan Johansson, og gensynsglæde med familien i Helsingborg og Skanør. Det er en togtur med Indlandsbanen til Lapland for 40 år siden. Båndene holder trods de mange år, som er gået. Minderne er mange. Jeg sætter en ære i at tale svensk med min familie. Det er velkendt, at Sverige som humanistisk stormagt er ved at blive ført ud over afgrunden. Klinisk renset for fordomme går der en lige linje fra internationalisten og marxisten, Palmes, Rigsdags forslag i 1975 om at gøre Sverige multikulturelt til dagens verdensrekord i antallet af bombesprængninger og voldtægter. Den grænseløse tolerance over for indvandring udvikler sig til en forbrydelse, når det man tolererer er ondskab. Når politikere ved eller bør vide, at indvandring fra 3. verdenslande forøger faren for personfarlig kriminalitet, så mister de deres legitimitet ved ikke at sige fra. I Sverige har den politiske mangfoldigheds utopi udviklet sig til befolkningens modsvarende trøstesløs dystopi i bedste Blade Runner stil med endeløse kampe mellem bevæbnet politi og velorganiserede indvandrerbander. En officiel statsbegravelse kunne være en passende måde, at ære det Sverige politikerne og et flertal af svenskerne selv har lagt i graven; Midnatssolens, de dybe skoves, Pipi Langstrømpes og Emil fra Lönnebergs underfundige Sverige, men også den moderne velfærdsstat funderet på fred fremgang og sikkerhed. Hvil i fred, du blågule, du vil blive savnet, så længe der er nogen, der kan huske dig, du fria, du fjällhōga nord.

Middelfart

Se hele programmet: Navne til Rock Under Broen 2020 afsløret - med populær popduo som genganger

Annonce