Annonce
OB

OB-træner om nederlagsstime: Det er altid bekymrende

Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix
OB-træner Jakob Michelsen er bekymret over den nederlagsstime, OB er inde i. Bedre præstationer er påkrævet.

1-2-nederlaget ude mod AC Horsens søndag eftermiddag var det tredje i træk i 3F Superligaen for OB.

I de tre seneste spillerunder, hvor holdet også har tabt til henholdsvis Lyngby og FC Midtjylland, er mandskabet faldet fra en fjerdeplads til en syvendeplads.

- Det er altid bekymrende at tabe fodboldkampe.

- Tre nederlag i træk, det er ikke godt nok. Den blødning skal vi have standset lynhurtigt, for der venter nogle rigtig vigtige kampe, siger OB-træner Jakob Michelsen.

Michelsen var tydeligt skuffet over nederlaget, og han mener, at det er påkrævet, at hans mandskab leverer bedre, end det var tilfældet mod Horsens.

- Der kan findes en masse undskyldninger, men det gider jeg ikke at høre på. Der skal leveres på en anden hylde, end det der bliver gjort i øjeblikket, siger han.

OB var ellers foran ved pausen, men i anden halvleg blev det hele vendt på hovedet for fynboerne.

- Vi spillede en dårlig kamp, og anden halvleg kom vi slet ikke ud til. Det var, som om vi først begyndte at spille fremad, da vi kom bagud.

- Vi må anerkende Horsens. De var dygtigere end os, og de fik en fortjent sejr, siger OB-træneren.

I Horsens-lejren var stemningen naturligt en anelse bedre efter sejren. Horsens-træner Bo Henriksen glædede sig specielt over det spillemæssige.

- Jeg synes, at vi gjorde det fremragende og spillede god fodbold. Det var dejligt at få en sejr, hvor vi også følte, vi var rigtig godt spillende.

- Selv om vi kom foran 2-1, så stillede vi os ikke ned, som man har set os gøre mange gange og måske kunne forvente af et bundhold. Mod OB turde vi stadig at spille med dem og gå efter det tredje mål, siger Bo Henriksen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Mit Sverige in memorian

Min barndoms Sverige var også min mors og min farfars Sverige. Det var familiebesøg i min mors moster Adeles røde hus i skoven i Halland. Stedet, der stadig emmede af sommerferie paradis for min mor og hendes broder, Roland, i en svunden tid. Familien passede gården som generationer havde gjort det før dem. Adele og hendes broder, Henning, sled og slæbte med at passe besætningen og dyrke den stenede jord. Familiens blod og jord gik i et. Adele og Henning Nilsson døde mætte af dage, ikke fattige, heller ikke rige. Gravstenene på kirkegården i Hishult minder om, at de udgjorde grundstammen af etniske svenskere. Hårdt arbejde havde de, men til gengæld ærligt arbejde fra en tid med et fornuftspræget Sverige, hvor rettigheder og pligter fulgtes ad. Min farfars mor ankom til København fra Blekinge omkring forrige århundredeskifte lige som 100.000 andre etniske svenskere. Som et broderfolk gled de ind i en dansk hverdag på alle niveauer af samfundet. Kun de mange svenske slægtsnavne minder om fortiden. Min oldemor stod på et tidspunkt alene med farfar. Oldemor klarede skærene, og min farfar fandt sin mors fødested i Mørrum, før han gik bort. Ringen blev sluttet. Min længsel mod Sverige er en stærk, ubetinget kærlighed. Det er svenske traditioner, det er Abba, trubadouren Cornelis Wreeswijk, pianisten Jan Johansson, og gensynsglæde med familien i Helsingborg og Skanør. Det er en togtur med Indlandsbanen til Lapland for 40 år siden. Båndene holder trods de mange år, som er gået. Minderne er mange. Jeg sætter en ære i at tale svensk med min familie. Det er velkendt, at Sverige som humanistisk stormagt er ved at blive ført ud over afgrunden. Klinisk renset for fordomme går der en lige linje fra internationalisten og marxisten, Palmes, Rigsdags forslag i 1975 om at gøre Sverige multikulturelt til dagens verdensrekord i antallet af bombesprængninger og voldtægter. Den grænseløse tolerance over for indvandring udvikler sig til en forbrydelse, når det man tolererer er ondskab. Når politikere ved eller bør vide, at indvandring fra 3. verdenslande forøger faren for personfarlig kriminalitet, så mister de deres legitimitet ved ikke at sige fra. I Sverige har den politiske mangfoldigheds utopi udviklet sig til befolkningens modsvarende trøstesløs dystopi i bedste Blade Runner stil med endeløse kampe mellem bevæbnet politi og velorganiserede indvandrerbander. En officiel statsbegravelse kunne være en passende måde, at ære det Sverige politikerne og et flertal af svenskerne selv har lagt i graven; Midnatssolens, de dybe skoves, Pipi Langstrømpes og Emil fra Lönnebergs underfundige Sverige, men også den moderne velfærdsstat funderet på fred fremgang og sikkerhed. Hvil i fred, du blågule, du vil blive savnet, så længe der er nogen, der kan huske dig, du fria, du fjällhōga nord.

Middelfart

Se hele programmet: Navne til Rock Under Broen 2020 afsløret - med populær popduo som genganger

Annonce