Annonce
Sport

OB tabte finalen i Baltic Sea Cup

Tonny Hermansen, talentchef i OB: - Vi skal lære at være mere kyniske. Arkivfoto: Victoria Mørck Madsen

OB må nøjes med en andenplads i Baltic Sea Cup, da det onsdag blev til et finalenederlag på 2-4 i Aalborg.

Fodbold: Onsdag eftermiddag var OB en tur i Aalborg, hvor den stod på finale i Baltic Sea Cup mod AaB. Begge mandskaber havde maksimumspoint efter tre runder, så vinderen af onsdagens kamp ville løbe med titlen som vinder af Baltic Sea Cup 2018.

Det blev nordjyderne, der trak det længste strå med en sejr på 4-2. Derfor må OB nøjes med en andenplads i turneringen. De to fynske mål blev sat ind af Mathias Jørgensen og Yao, og fynboerne førte rent faktisk 1-0 ved pausen efter Mathias Jørgensen scoring i det 41. minut. Op til det tidspunkt havde halvlegen været rimelig fattig på chancer men med en overvægt af spillet til OB.

Efter pausen var det igen OB, der kom bedst ud, og både Tarik Ibrahimagic og Mathias Jørgensen havde mulighed for at øge til 2-0. I stedet fik hjemmeholdet ud af det blå bragt balance i regnskabet, og derefter fik nordjyder fat i den lange ende af opgøret og fik sig bragt foran med 3-1.

Da AaB havde en bedre målscore end OB inden kampen, så var kravet en sejr til OB, og det så i den grad svært ud, da AaB førte med 3-1 efter 73 minutters spil. Yao fik dog bragt lidt spænding tilbage i opgøret, da han scorede til 2-3 efter en fin pasning fra Mads Frøkjær-Jensen. OB pressede på for flere scoringer, men i stedet udnyttede AaB en naturlig åbning i OB-forsvaret under fynboernes pres.

Fra Tonny Hermansen, OB's talentchef, lyder det:

- Vi skal lære af den her turnering. Man skal lære at vinde kampene, når de står lige - og det har vi snakket om i de internationale kampe, vi har spillet i Baltic Sea Cup. I finalen formåede vi ikke at være kyniske nok, og vi skal lære at være dygtigere til at køre en kamp hjem, når vi er i førerposition.

Sådan gik det til:

43. min. 0-1 Mathias Jørgensen 59. min. 1-1 66. min. 2-1 73. min. 3-1 79. min. 3-2 Yao 84. min. 4-2

OB's holdopstilling: Sayouba Mandé-Daniel Obbekjær (77. min. Kristian Brøndum), Anton Pedersen, Oliver Skolnik (72. min. Jonas Skytte)-Gustav Grubbe (77. min. Lasse Skøtt), Jonathan Harboe, Tarik Ibrahimagic (72. min. Jonathan Kjær), Mads Frøkjær-Jensen, Yao-Rasmus Festersen, Mathias Jørgensen (60. min. Peter Clement).

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Annonce