Annonce
Sport

OB: Daniel Obbekjær er stopper-alternativet i Belek

16-årige Daniel Obbekjær fotograferet efter OB's sejr i den ældste række i julens Fyens Stiftstidende-stævne.Foto: Birgitte Carol Heiberg.

OB-træner Jakob Michelsen rede til at bruge 16-årigt stopper-talent i testkampene i Tyrkiet.

FODBOLD: OB-træner Jakob Michelsen var begejstret efter den første træning og talte om lækkert hotel, lækker bane og indtil videre dejligt vejr. Der var intet at brokke sig over og hotel-valget har ramt lige i øjet.

Så det var bare med at gå i gang med den taktiske træning.

- Vi har jo tre stoppere til rådighed lige nu med Marco Lund, Ramon Leeuwin og Jeppe Tverskov. Det er to færre end i efteråret, da vi måske havde en enkelt for meget. Med Alexander Ludwigs skade står vi i en sårbar position, hvis vi spiller med tre-backkæde, sagde Jakob Michelsen efter at have øvet præcis efterårets foretrukne 3-5-2 defensivt.

- Derfor er det væsentligt at have en ekstra stopper med herned, fordi en af de tre kunne blive skadet, og vi jo skal spille kampe. Her og nu er Daniel Obbekjær alternativet og også væsentlig at have med til træning. Vi har forsøgt internt i truppen at finde en mulighed, men der er ingen oplagte alternativer, siger Jakob Michelsen og udelukker dermed ikke, at den 16-årige U17-landsholdsspiller Daniel Obbekjær kan få spilletid mod enten Pogon Stettin torsdag eller Rapid Wien næste tirsdag.

Jakob Michelsen kalder det godt at have mange midtbanespillere, som OB har nu.

- Vi har en brugbar trup, og spiller vi 4-4-2, så har vi måske endda en for lidt. Der bliver brug for alle, signalerede han, inden han joggede de halvanden kilometer tilbage til hotellet.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ole H. hos Aktive Seniorer

Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Annonce