Annonce
Fyn

Nyvalgt oplever kvalme over politikere: Vi bliver nødt til at være tættere på folks hverdag

Bjørn Brandenborg (S) fik som debutant et meget flot valg med 6.837 stemmer. Næsten alle hentet på hjemmebanen i Langeland/Svendborg-kredsen. Foto: Katrine Becher Damkjær
Bjørn Brandenborg (S) bor på Langeland og oplever, at folk kaster op over politik og politikere. Hans kur er at bo blandt vælgerne og opsøge dem i deres hverdag. Det har givet ham debut på Borgen.

Er forbindelsen mellem politikere og borgere god nok?

- Nej. Der er for stor afstand. Det er for uigennemskueligt, hvordan man kan tale med en politiker og være med til at præge politikken. Sådan oplevede jeg det selv, før jeg stillede op til Folketinget. Men giver man folk lov til at være en del af politik, vil de fleste gerne, fordi alle har holdninger og ideer til, hvordan samfundet skal fungere.

Hvad har du gjort?

- Flere ting. Jeg og mit politiske bagland har blandt andet banket på 17.000 døre før valget. Jeg nåede selv at ringe på ved cirka 2000 for at møde folk, hvor de er.

Det handlede vel bare om at få deres stemme?

- Selvfølgelig ville jeg gerne vælges, men det gør indtryk, når man møder 2000 mennesker ved deres hjem. Det betyder noget for den politiker og menneske, man bliver.

Hvordan?

- Det er ret magisk. Jeg møder folk, hvor de er trygge og får at vide, hvad de tænker og mener. Det er meget mere sandfærdig end i en stor forsamling, hvor de skal tage ordet. Selvfølgelig smækkede nogle døren i, men rigtig mange havde bud på, hvad der for dem er vigtigt, og det blev også til lange samtaler, hvor jeg kom ind og fik en kop kaffe.

Du har også før valget stået for 40 stuemøder. Hvad er idéen?

- Hvis man gerne vil høre, hvad folk mener, skal der skabes rum til det. Møderne blev holdt i privaten hos folk, og deltagerne om bordet satte selv dagsordenen. I starten var det mig, der tog initiativ til møderne ved i mit netværk at spørge, om de havde venner, kolleger, naboer eller andre, der ville invitere indenfor. Men ret hurtigt udviklede det sig, så folk selv kontaktede mig. For eksempel var der en gruppe fra sygehuset i Svendborg, der gerne ville diskutere sundhedspolitik. Emnerne har været meget forskellige, og der har været fra fire til 20 deltagere.

Hvad betyder det, at samtalen er i et privat hjem?

- Det giver en tryghed og en mere ærlig samtale, når debatten foregår på folks hjemmebane. Politik går ellers i dag meget stærkt og på sociale medier som Facebook bliver det meget polariserede og unuancerede debatter, mens stuemøderne giver plads til længere diskussioner. Min oplevelse er, at mange af deltagerne fik et andet indtryk af politikere.

Er der ting fra stuemøderne, du tager med til Christiansborg?

- Jeg talte med en del, der er vokset op lidt på kanten af samfundet, og for dem er det vigtigt, at der er muligheder. Det gælder oplevelsen af at bo i en udkant og ønske, at der er uddannelser tæt på og det samme antal pædagoger og muligheder som i Odense. Også vigtigheden af at have en fødeafdeling på sygehuset i Svendborg. Det er dagsordner, der flugter med de synspunkter, jeg selv har. Nu tager jeg dem med til Christiansborg på en mere nærværende måde, fordi jeg har fortællingerne fra virkligheden med. Politik kan ellers meget hurtigt blive teori og platte bemærkninger.

Et er op til et valg at huske forbindelsen til borgerne, men hvad nu?

- Min fordel er, at jeg bor på Langeland og tæt på mine vælgere i Svendborg-kredsen. De kan bare banke på hos mig i Strandgade eller ringe. Jeg vil også prøve at fastholde stuemøderne en til to gange om måneden og skal have fortalt, at jeg står til rådighed. Det kan også være at komme ud på arbejdspladser. Jeg har tidligere været i praktik i hjemmeplejen i nogle uger for at få indtryk af, hvad der foregår, og nu kunne det måske være endagspraktikker. Den bedste måde at være politiker på er at komme ud, hvor folk er.

Men du kan jo ikke indfri alle ønskerne. Risikerer du ikke at skabe politikerlede?

- Jeg er meget ærlig om, at der langtfra kan skabes politisk flertal for alt det, jeg kæmper for. Men det er vigtigt, at folk oplever, at der er nogle, der repræsenterer dem og lever i den virklighed, de gør. Glemmer man baglandet, har det alvorlige konsekvenser. Jeg oplever, at mange er ved at kaste op over politik og politikere. Mange af os udenfor de store byer har en oplevelse af, at beslutninger er truffet henover hovedet på os, og der ikke har været en lydhørhed. Man når langt, hvis man lytter til mennesker og giver dem en stemme uden at skulle love en masse. Jeg ved godt, at vores samfund ændrer sig, og vi ikke lever i en Morten Korch film, men det hander om at have et sted at kunne gå hen med sine tanker og frustrationer.

Annonce

Debutant som stemmesluger

Bjørn Brandenborg er født og vokset op i Svendborg. Han er 27 år og bor på Langeland.

Han stillede for første gang op til folketingsvalget og fik 6.837 personlige stemmer. Blandt de øvrige fynske socialdemokratiske kandidater blev han kun overgået af ministrene Dan Jørgensen og Trine Bramsen.

I Svendborg-Langeland-kredsen fik han 43 procent af alle S-stemmer og sikrede kredsen et socialdemokratisk folketingsmedlem for første gang siden 1998.

Han har læst statskundskab på Aalborg Universitet og har afsluttet sin bachelor.

Bjørn Brandenborg til stuemøde med lokal handicaporganisation.
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Annonce