Annonce
Indland

Nyttehaver på vandet skyder op over hele landet

Bjarke ørsted/Ritzau Scanpix
Seks steder landet over er der etableret maritime nyttehaver, hvor der høstes tang, blåmuslinger og østers.

De fleste forbinder en nyttehave med et stykke jord, hvor man dyrker kartofler, porrer og gulerødder.

Men man kan også etablere nyttehaver til havs og høste eksempelvis tang, blåmuslinger og østers.

Der findes for tiden seks såkaldte maritime nyttehaver, som drives af foreninger. Og flere er på vej.

- Vi er gået fra at være en københavnerbaseret forening til at være en national netværksorganisation for maritime nyttehaver, der dukker op alle mulige steder de her år, siger Joachim Hjerl.

Han er stifter og leder af den selvejende institution Havhøst, som hjælper lokale foreninger i gang med at etablere de maritime køkkenhaver.

Der er etableret haver ved Ebeltoft, Lemvig, Løgstør, Aalborg, Nykøbing Mors og Kerteminde.

Omkring 500 medlemmer af de lokale foreninger er involveret i arbejdet med at dyrke og høste af havets afgrøder.

To andre steder - Vejle og København - er også på vej i vandet med dyrkningsanlæg.

Endelig er der ti andre steder på danmarkskortet, hvor man ifølge Joachim Hjerl har taget de første skridt på vejen mod at etablere lokale dyrkningsforeninger.

Det er fortrinsvis tang, østers og blåmuslinger, som høstes.

Tang og blåmuslinger findes ifølge Joachim Hjerl over det meste af landet, mens det især er ved Limfjorden, man finder østers.

Konceptet passer godt til tidens krav om, at vi skal tænke og opføre os mere bæredygtigt, mener Joachim Hjerl.

- Der er ikke behov for at tilføre foder eller medicin, og så kræver det meget lidt plads i forhold til udbyttet. Det er en genial råvare at arbejde med.

- Tang, blåmuslinger og østers tager ikke noget, men trækker næringsstoffer ud af vandet. Så på den måde er det en vindersituation for miljøet, siger Joachim Hjerl.

Det kræver en tilladelse fra myndighederne, hvis man ønsker at høste af havets afgrøder.

- Som det er nu, kan det være bøvlet at komme i gang. Det er noget, vi gerne vil drøfte med den nye regering, siger Joachim Hjerl.

Med Danmarks 7000 kilometer lange kystlinje ser han store muligheder for at etablere endnu flere havbaserede køkkenhaver.

Målet er, at der i 2025 skal være etableret 30 maritime nyttehaver landet over.

/ritzau/

Annonce
Link til Havhøsts hjemmeside
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Annonce