Annonce
Odense

Nyt Vollsmosebyggeri for milliarder: Rahbæk Juel forventer at have investorer klar til efteråret

Foto: Nils Mogensen Svalebøg
Der skal ikke kun rives ned, men også bygges op som led i udviklingen af Vollsmose. Og selv om det ikke er nogen let opgave at trække private investorer til landets største ghetto, så er der seriøse forhandlinger i gang, fortæller borgmester Peter Rahbæk Juel (S).

1000 almene boliger skal rives ned. Men samtidig skal investorer bygge 1600 nye, private boliger op - de skal være være lavere, ligge tættere sammen og sikre en større variation i både bygninger og beboere.

Det er en af grundtankerne i Udviklingsplanen Fremtidens Vollsmose, men det kræver selvsagt, at nye investorer tør investere milliarder i landets største ghetto og tør tro på en anden fremtid for den omdiskuterede bydel.

Og selv om ingen forsøger at skjule, at den øvelse er svær, så er der begrundet håb, fortæller borgmester Peter Rahbæk Juel (S).

- Vi er i seriøse forhandlinger med flere investorer, og vi forventer i løbet af efteråret at indgå partnerskab med en eller flere, der vil være med til at udvikle Vollsmose, forklarer han.

Otte af de helt store investorer - pensionskasser og større ejendomsfonde - blev fra begyndelsen peget ud som interessante, og seks af dem har villet gå ind i en snak om Vollsmose. Flere af dem kan altså nu have mod på mere.

- Vi oplever, der er en tro på tingene, og der er ingen tvivl om, at det er en af hjørnestenene i planen at få nogle til at gå forrest i udviklingen, understreger Peter Rahbæk Juel.

Annonce

Blind jubel

Samtidig står det klart, at en vedtagelse af letbanens etape 2, hvis skinner skal løbe gennem Vollsmose, har afgørende indflydelse på investorernes vilje til at levere milliardbyggerier i området.

Det får imidlertid ikke by- og kulturrådmand Jane Jegind (V) til at blive venligere stemt over for letbaneudvidelsen.

- Der er ingen tvivl om, at vi selvfølgelig skal sørge for god kollektiv trafik til et område med så mange mennesker. Men vi har ikke med den her plan sagt ja til mere letbane. Vi er udfordret af, om vi kan tage os godt af vores ældre og skabe en ordentlig børnepasning og folkeskole, og det synes vi, at vi skal have kigget på, før vi begynder at tale om flere milliarder til mere letbane, siger hun.

Så du er slet ikke nervøs for, at jeres nej til etape 2 kan spænde ben for, at Vollsmose kommer ind i den udvikling, I jo også ønsker?

- Nej, jeg er ret overbevist om, der nok skal komme investorer, også selv om der ikke bliver en letbane. Men jeg må erkende, der er et temmelig stort flertal, der med bind for øjnene jubler over udsigten til mere letbane.

Ingen plan B

Et stort flertal ser der også ud til at blive i Odenses byrådssal, når politikerne 22. maj skal sige ja eller nej til udviklingsplanen og nedrivningen af de 1000 boliger i Vollsmose.

Samtlige partier i Økonomiudvalget er klar med et ja, mens kun Enhedslisten som byrådsparti er sprunget fra.

- Vi vil ikke tvangsflytte uskyldige mennesker mod deres vilje, understreger de.

Til det siger Peter Rahbæk Juel:

- Der er ingen tvivl om, at nogle kommer til at flytte mod deres vilje. Men jeg ved også, at mange gerne vil flytte og gerne vil have hjælp til det.

- Udfordringerne i Vollsmose kalder simpelthen på handling. Vi kan jo se, at børn, der vokser op i området, har et meget ringere udgangspunkt end børn fra andre dele af byen, konstaterer borgmesteren.

Han fastholder, at han er tryg ved, der er nok billige boliger andre steder i Odense til at huse de Vollsmose-beboerne, der skal tvangsflytte.

- Civica og Fyns Almennyttige Boligselskab har store kartoteker, så jeg er sikker på, man kan finde gode match. Og så er det vigtigt lige at klappe hesten, for flytningerne skal jo ikke ske inden sommerferien, men over fem til otte år, siger han.

Ud over byrådet skal repræsentantskaberne i de to boligforeninger også stemme om nedrivningsplanen. Det sker 16. og 21. maj.

Og der er ingen plan B, hvis der stemmes nej, fortæller Rahbæk Juel.

- Det her er planen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Kerteminde For abonnenter

Succesen af Langeskov Station kan måles på flere måder: - Da toget begyndte at stoppe, sagde det 'woom'

Annonce