Annonce
Odense

Nyt våben i bandekonflikt: Nu kører de hinanden ned

Efter slagsmål i Korsløkkehaven i Odense var tre biler kørt sammen i Heltzensgade i den eskalerende konflikt mellem to stridende familiebander. En fjerde bil blev senere fundet på Ørstedsgade med store skader og blodrester. Foto: Kurt Rasmussen
Ifølge Fyns Politi bruger stridende grupperinger i Odense ikke længere våben som følge af hårdere fængselsstraffe. Nu bruger de i stedet deres biler til at køre ind i hinanden med.

Konflikten mellem stridende bandegrupperinger med rod i to forskellige familier med udenlandsk baggrund raser videre i Odense med nye måder at true hinanden på.

- De bruger bilernes muskler mod hinanden, siger Jesper Pedersen, vicepolitiinspektør i Fyns Politi.

Selv om der hen over weekenden var nogenlunde ro på bandekonflikten i Odense er den ifølge Jesper Pedersen langt fra slut, og den raser stadig videre. Det sker blandt andet omkring vandpibecafeen Sahara Lounge i Ørstedsgade, som politiet holder særligt øje med, fordi den er samlingssted for personer med kriminel baggrund.

Det skulle ifølge avisens oplysninger være tale om personer fra den ene af de to parter i konflikten, og de har tidligere haft tilknytning til bandegrupperingen Black Army. Den opløste sig selv i 2017 i forbindelse med regeringens bandepakke III.

Ifølge politiet har indehaveren af vandpibecafeen ikke noget med konflikten at gøre.

Annonce

Bandekonflikt i Odense

Siden 2008 har der været rocker- og bandekonflikt i Odense, men efter at Black Army i 2017 nedlagde sig selv har der i en længere periode været ro.

Den ro sluttede i slutningen af januar, hvor de var skyderi ved Bazar Fyn og på Bøgetorvet. Få dage senere var der igen skyderi ved Fyrreparken, og igen i februar. Det fik Fyns Politi til at indføre både visitationszone og en skærpet strafzone, og af Fyns Politi beskrevet som en nødvendighed i en verserende bandekonflikt.

Den 7. april var der om aftenen stort slagsmål mellem de to stridende grupperinger i Korsløkkehaven. Parterne flygtede fra stedet i deres biler, og senere fandt politiet tre forulykkede biler på Heltzensgade. En person skulle være blevet påkørt. En fjerde bil, en hvid Mercedes, som politiet mener var gerningsbilen, var forsvundet. Den blev senere fundet på Ørstedsgade med store skader og blodrester.

Den 8. april fik Fyns Politi anmeldelse om, at en bil var blevet påkørt med vilje på Kertemindevej.

Den 9. april fandt politiet under en ransagning en ni millimeter pistol med fyldt magasin i en postkasse i Granparken. En 30-årige mand blev senere varetægtsfængslet i et grundlovsforhør ved Retten i Odense.

Samme aften blev ni personer anholdt i Victoriagade efter en biljagt i Skibhuskvarteret og Vollsmose. De ni blev anholdt for overtrædelse af ro og orden, men politiet løslod dem igen, da det ikke stod klart, hvem der havde kørt bilerne, og førerne kunne derfor ikke sigtes.

Biler som våben

Med regeringens seneste bandepakke er straffen for besiddelse af våben i bandekonflikter skærpet betragteligt, og det er ifølge politiet en af årsagerne til, at de to familier i den nuværende konflikt har optrappet den ved at forsøge at påkøre hinanden.

- Hvor man i første halvleg af konflikten brugte skydevåben er man nu i anden halvleg gået over til at bruge bilerne som våben, siger Jesper Pedersen.

Vidner så forrige søndag en bevidst påkørsel af en person i Heltzensgade, men hvem den påkørte person var har politiet ikke fundet ud af, fordi ingen i det kriminelle miljø har haft lyst til at fortælle om det. Ved Sahara Lounge i Ørstedsgade fandt politiet en hvid Mercedes, som havde store skader og blodrester.

- Vi kan ikke afvise, at når det nu er biler, som bruges som våben, kan det dels skyldes vores målrettede efterforskning og forebyggelse med skærpet strafzone og visitationszone, og dels at det har en alvorlig konsekvens, hvis man bliver taget med skydevåben efter den seneste bandepakke, siger vicepolitiinspektøren.

Selv om våbnene tilsyneladende er gemt væk blev en 30-årig mand i sidste uge varetægtsfængslet efter fund af en 9 millimeter pistol med fyldt magasin i en postkasse i Granparken i Odense-forstaden Vollsmose.

- Så længe, de bare krøller skærme på hinandens biler, er der mere symbolik i det end noget andet, mens dels skaber det utryghed hos borgerne og dels er det drønfarligt, når de kører aggressivt og hensynsløst. Derfor ser vi meget alvorligt på deres handlinger, selv om det ikke er våben, de bruger, siger han.

Derfor strides de

Ifølge Fyns Politi er der i den verserende optrappede konflikt tale om personer, som tidligere havde haft relationer til Black Army, men hvem de to stridende familier er vil Jesper Pedersen ikke afsløre.

Efter at Black Army nedlagde sig selv i 2017 var der forholdsvis ro på bandeområdet i Odense, men både Fyns Politi og borgmester Peter Rahbæk Juel (S), som i sin valgkamp op til kommunalvalget i 2018 talte for at lægge maksimalt pres på banderne, har fortsat fulgt det kriminelle miljø tæt.

Årsagen til den nuværende eskalerende konflikt er dels retten til narkomarkedet og dels personlige fjendskaber mellem de to rivaliserende familier, som hver især har opbakning fra andre familier med udenlandsk baggrund.

- Det er en cocktail mellem to familieklaner, der er i konflikt, krydret med kampen om markederne (hash og narko/red.) og på individniveau de to grupper imellem, siger Jesper Pedersen.

Om konflikten er ved at blive op- eller nedtrappet svarer vicepolitinspektøren således på:

- Konflikten er i gang, og vi holder fortsat øje med parterne.

Video fra Ørstedsgade

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Odense

Til trods for myndighedernes anbefalinger: Fjernvarme Fyn aflyser arrangement på grund af coronavirus

Annonce