Annonce
Kerteminde

Nyt speedway-udspil fra Jan O.: - Hvis de siger nej denne gang, er det viljen, der mangler

- Banen er her, det er bare et spørgsmål om at få gang i det igen. Det kan vi i klubben stå for, hvis kommunen vil lade os købe den, siger formand for Munkebo Speedway Club Jan O. Pedersen.

Munkebo Speedway Club vil købe baneanlægget af kommunen og selv stå for at forhøje støjvolden. - De kan ikke afvise os med, at det ikke kan lade sig gøre, for vi har kontrakt med et stort entreprenørfirma, oplyser formand Jan O. Pedersen.

Munkebo: Speewaydrømmene er ikke døde i Munkebo.

Selvom Munkebo Speedway Club den ene gang efter den anden har fået deres ønsker og konstruktive forslag kasseret af kommunen, så forsøger den energiske formand Jan O. Pedersen endnu en gang på at få skabt liv på banen igen. Han har netop sendt et grundigt gennemarbejdet forslag til politikere og forvaltning.

- Tidligere har de afvist os med, at det, vi foreslog, ikke kunne lade sig gøre. Denne gang har jeg brugt mange kræfter på at få bundet enderne sammen, og nu er det hele så gennemdokumenteret, at det argument kan de ikke bruge en gang til, siger Jan O. Pedersen.

Hele problemet for speedwayklubben er, at de skal have forhøjet støjvolden for at leve op til miljøkravene. Det vil de gøre med såkaldt type 2 jord, som er lettere forurenet. Det får man penge for at aftage, så klubben har tidligere præsentere politikerne for et regnskab, der viste, at de både kunne få støjvold og klubhus, ryttergård med mere, uden at det ville koste en krone.

Men i forvaltningen afviste man klubbens tal.

Annonce

- Jeg har hele vejen igennem det årelange forløb om støjvold følt, at kunne de finde et hul, som kunne gøre det besværligt for os, så slog de ned på det.

Jan O. Pedersen, formand for Munkebo Speedway Club

Kontrakt med stor entreprenør

- Nu kan jeg fremlægge en kontrakt med det store entreprenørfirma Arkil A/S. De opererer med en indtægt på 9,75 millioner kroner for at aftage jorden og udgifter til anlæg af støjvold på små syv millioner, så der er rigeligt til, at vi kan få opfyldt vores ønske om blandt andet nyt klubhus. Og der er ingen risiko i det, for i det her projekt er der indtægter, før der er udgifter, siger Jan O. Pedersen.

Jan O. Pedersens nye forslag bygger på, at klubben køber baneanlægget af kommunen, så det er klubben selv, der står for at anlægge den forhøjede støjvold.

- Jeg er i kontakt med Esbjerg Motorsport, hvor de i 2014 (det vil sige efter de nye miljøregler) byggede en lignende støjvold. Dog til et noget større baneanlæg. De har helt uden problemer gjort det med type 2 jord. Både Esbjerg Kommune og Esbjerg Motorsport har lovet, at jeg kan få al den hjælp, jeg har brug for, fortæller Jan O. Pedersen.

Set fra Jan O. Pedersens stol er det et supergodt tilbud til kommunen: I kommer af med den bane, I øjensynligt ikke er så glade for. Vi overtager hele herligheden og står for det fremover.

Hvis I ikke vil os, så sig det lige ud

- Jeg har hele vejen igennem det årelange forløb om støjvold følt at kunne de finde et hul, som kunne gøre det besværligt for os, så slog de ned på det. Nu mener jeg at have lukket alle huller, så hvis de siger nej denne gang, så er det viljen, der mangler. Men så vil jeg opfordre til, at de siger lige ud, at de ikke vil have speedway i Munkebo, for så er der jo ingen grund til, at vi bliver ved med at bruge kræfter på det, siger han.

- Men hvis de ikke siger ja denne gang, så kan jeg ikke komme i tanker om flere muligheder. Så har vi ikke en chance for at få økonomi i klubben, og så kan vi ikke betale de 600.000 kroner tilbage, vi skylder kommunen. Som det er nu, kan der kun køres på den lille bane. Det betyder, at når kørerne bliver 13-14 år gamle, så skal de til en anden klub for at køre på de større maskiner på en større bane. Så vi skal bruge den store bane for at få flere medlemmer og dermed få indtægter - det er jo også løb med de store maskiner, der giver sponsorer.

- Jeg håber, det kommer på dagsordenen i teknisk udvalg allerede i marts. Borgmester Kasper Olesen har i hvert fald lovet, at det vil ske så hurtigt, som muligt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Annonce