Annonce
Assens

Nyt rensningsanlæg rykker ind lige ved siden af: Poul Erik er bundet til sit hus

På bakketoppen, ovre på den anden side af Faaborgvej, vil Poul Erik Johansen få udsigt til det nye renseanlæg. Det har en ejendomsmægler vurderet til et værditab på 350.000 kroner. Den vurdering vil Assens Forsyning have efterprøvet hos en uvildig valuar. Foto: Lise Wolf
For tre år siden bad Poul Erik Johansen om at få opgjort en eventuel erstatning for værditab, fordi han bliver nærmeste nabo til Assens Kommunes nye rensningsanlæg. Den uafklarede situation binder ham og hans hustru til huset, og trods stor friværdi vil banken ikke låne dem penge til eventuelle forbedringer. En løsning ser omsider ud til at være på vej.

Assens: Poul Erik Johansen har sådan set ikke noget imod udsigten til at blive nærmeste nabo til det nye renseanlæg, der skal opføres ved Fåborgvej i Assens. Det generer ham ikke, at udsigten til et grønt bakkedrag skiftes ud med udsigten til rensningsanlæggets tanke med klaringstanken som den nærmeste blot 115 meter væk.

Men det generer ham, at han og hustruen Inga, der begge er 72 år og efterhånden er nået dertil, hvor de kunne tænke sig at se sig om efter en anden bolig, ikke ved, om de har nogen mulighed for at komme fra huset på Tørvelodsvej 1, hvor de har boet i 25 år.

- Jeg har intet imod, at der kommer et rensningsanlæg lige på den anden side af vejen. Hvis jeg havde det, kunne vi jo lige så godt skrotte huset, men jeg har noget imod, at vi skal betale for det, siger han.

- Vi har været vant til, at der blev kørt gylle ud på markerne, og at det blæste ind, når de høstede. Min største betænkelighed er den generator, der vil køre døgnet rundt ved afgasningstanken. Vi kan måske leve med det, men kan andre?

I marts 2017, altså for næsten tre år siden, henvendte Poul Erik Johansen sig via en advokat til Assens Forsyning vedrørende en erstatning. Poul Erik Johansen havde via sin advokat fået ejendomsmæglerkæden Home til at vurdere værdiforringelsen på boligen. Den blev fastsat til 350.000 kroner begrundet i "emotionelle gener", det vil sige de forventninger om lugt og støj naboskabet til et rensningsanlæg vil give, og som derfor kan afholde folk fra at købe ejendommen.

Annonce

Rensningsanlæg

September 2020, maj 2021, medio 2022. Der har været mange forskellige tidsangivelser for, hvornår det store centrale rensningsanlæg i Assens skulle stå færdig. Det nyeste bud er ultimo 2022.

Det skyldes ifølge Assens Forsyning, at den byggeperiode, der var afsat for anlægget fra starten, var for stram.

Den seneste udsættelse af slutdatoen skyldes de firmaer, der blev prækvalificeret til at byde på opgaven, som sagde samstemmende, at det ikke kunne lade sig gøre at bygge på den afsatte tid.

Kilde: Assens Forsyning/Gerdt Hylbæk Nielsen.

Afventer

Assens Forsyning kvitterede knap tre måneder senere med, at man først kan vurdere eventuelle gener og dermed spørgsmålet om erstatning, når rensningsanlægget er taget i brug. Dengang var det planen, at det skulle være færdigt i 2020. Men tiden gik. Rensningsanlægget skal nu ikke længere være færdigt i september 2020, men først i slutningen af 2022 - altså om næsten tre år.

Poul Erik Johansen synes dog ikke, han i sin alder kan blive ved at vente. Så i efteråret sidste år henvendte han sig igen. Siden brevvekslingen i 2017 er der også kommet både ny direktør og ny formand til.

Da han ikke havde hørt noget, rykkede han for svar midt i januar. Nu har bestyrelsen så svaret, at den vil have lavet sin egen uvildige vurdering af en ejendomsmægler. Så nu venter Poul Erik og Inga Johansen besøg fra EDC.

Nej til køb

Udfordringen for Poul Erik Johansen er, at han ikke kan komme i gang med noget.

- Hvis jeg vil have et nyt tag, kan jeg ikke låne 200.000 kroner til det, selv om jeg har en stor friværdi, og vi kan ikke blive skrevet op til en ældrebolig, når vi ikke ved, hvilken situation, vi står i. Vi kan ikke komme i gang med noget. Når banken ikke ved, hvad panten er, vil den ikke låne os noget, og folk vil heller ikke kunne låne til at købe huset, forklarer han.

Han har også foreslået Assens Forsyning at købe huset for en mio. kroner (svarende til vurderingen uden værditab).

- Hvis de giver en million, der svarer til ejendomsværdien, har de en million i værdi, så har det ikke kostet dem noget, siger Poul Erik Johansen, men også det blev afvist af bestyrelsen.

- Det er fair nok, at de selv vil have en ejendomsmægler på, men kan vi ikke blive enige, så må vi have det afgjort i civilretten, siger han og understreger, at han ikke er sur, han vil bare gerne have en retfærdig løsning, som borgerne i Assens kan være tilfredse med.

- Vi kan ikke lade os skrive op til en ældrebolig, eller få nyt tag eller lign, siger Poul Erik Johansen om sin aktuelle situation. Foto: Lise Wolf
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

23-årig havde været til fest: Politiet mangler oplysninger om dræbt ung mand på motorvejen

Leder For abonnenter

Bevar sjælen i byerne

Hver gang man fjerner et hus, fjerner man noget af sjælen, sagde socialdemokraten Anders W. Berthelsen til avisen tidligere på ugen, mens han travede rundt i Hunderup-kvarteret i Odense sammen med en journalist for at kigge på en række af de matrikler, hvor gamle villaer er blevet revet ned til fordel for nybyggeri. Berthelsen har ret: Der forsvinder noget af et kvarters sjæl, når man river en epoke-typisk bygning ned i et kvarter for at erstatte den med et nymodens byggeri. Derfor er det klogt, at de fynske lokalpolitikere beslutter sig for at gennemføre bevarende lokalplaner for kvarterer og bydele, hvor man ønsker at bevare et særligt arkitektonisk udtryk. Det gælder både i Hunderup-kvarteret og i andre boligområder i Odense og på Fyn. Diskussionen om at bevare bygninger drejer sig nemlig ikke blot om nedrivning af gamle villaer i det fornemme Hunderup-kvarter. Det drejer sig også om Gerthasminde og om Møllers Villaby i Odense, og det drejer sig om dusinvis af bymiljøer i Faaborg, i Assens, i Svendborg, ja, i stort set alle de fynske byer. For i langt de fleste byer, landsbyer og bydele findes der karakteristiske bygninger eller kvarterer, som er værd at bevare. Bevares: Vores byer er ikke museer. Derfor er det ikke alle udhuse, cykelskure og parcelhuse, der partout skal bevares for eftertiden, for vores byer skal være levende og kunne udvikle sig i takt med tiden og behovet. En levende by betyder imidlertid ikke, at man som boligejer skal kunne rive bygninger ned efter forgodtbefindende. Tværtimod: I en levende by udviser man respekt for byen, for historien. For dens sjæl. De nedrivninger og nybygninger, som blev nævnt i avisen tidligere på ugen, var markante eksempler på, at det er nødvendigt at skærpe bevaringskravene i Hunderup-kvarteret. Derfor vil det være klogt at gennemføre en bevarende lokalplan i rigmandskvarteret, ligesom det vil være klogt at se på bevaringsindsatsen i andre områder i Odense og i de andre fynske byer. For vi skal have sjælen med. Også i vores byer.

Annonce