Annonce
Fyn

Nyt sundhedsfakultet: Fynske firmaer med i kæmpebyggeri ved OUH

Danske MT Højgaard skal bygge de rå bygningsdele til Syddansk Universitets Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Nyt OUH. Fakultetet skal binde universitetet og sygehuset tæt sammen. Byggeriet går i gang med det samme og forventes afleveret i slutningen af 2022.
Mens det er en italiensk entreprenør, der er i gang med at bygge Nyt OUH, bliver det danske MT Højgaard, der skal opføre hovedparten af SDU's nye fakultetsbygning ved supersygehuset. Også flere fynske firmaer får opgaver på byggeriet, der har en værdi af små 300 millioner kroner.

Artiklen er torsdag eftermiddag opdateret med oplysninger om fynske firmaer, der er hyret til projektet.

Der er fuld gang i byggeriet på den store byggeplads i det sydøstlige Odense, hvor den milliarddyre opførelse af Nyt OUH er i fuld gang. Indtil videre har italienske JV CBM/Itinera været den altdominerende entreprenør på pladsen, idet det sydeuropæiske firma har opgaven med at få bygget supersygehusets forskellige klynger.

Nu er der imidlertid udsigt til en dansk invasion på byggepladsen. MT Højgaard er netop blevet valgt til at bygge de rå bygningsdele til Syddansk Universitets nye sundhedsvidenskabelige fakultet - SDU SUND, som skal ligge lige ved sygehuset. Der er tale om en bygning på 50.000 kvadratmeter med en pris på 298 millioner kroner.

I sit arbejde i Odense kommer MT Højgaard blandt andet til at kunne bruge sine erfaringerne fra projektet på Nyt Universitetshospital Aalborg, hvor firmaet har opført råhuset på det 155.000 kvadratmeter store hospitalsbyggeri.

- Vi glæder os til den næste store råhusopgave her på SDU SUND i Odense og til at fortsætte det konstruktive samarbejde med bygherre, deres rådgivere og de øvrige entrepriser, siger produktionsdirektør Martin Nedergaard fra MT Højgaard.

Også flere fynske firmaer har fået opgaver i forbindelse med byggeriet af det nye SUND.

Det odenseanske tømrer- og snedkervirksomhed Guldfeldt Nielsen har fået opgaven med komplettering. Det plejer at dække over arbejdet med at levere og montere indvendige bygningsdele og overflader. Det er Phønix Tag Fyn fra Årslev på Midtfyn, der står for tagdækningen, og Bravida - der har afdeling i Odense - skal stå for de tekniske installationer.

Bygningens facader tager Fjelsø Entreprise sig af, mens Labflex forsyner det nye fakultet med laboratorieinventar. Ingen af de to sidstnævnte firmaer har afdelinger på Fyn.

Den nye fakultetsbygning i Odense bliver i tre etager med passage på tværs af bygningen. Ifølge entreprenøren vil byggeriet ved Nyt OUH tage hensyn til den omgivende natur og sikrer bruger af bygningen kig til naturen på begge sider af fakultetet.

Det er ambitionen, at fakultets udformning og funktion som bindeled mellem SDU og Nyt OUH skal styrke samarbejdet mellem forskere og studerende fra universitetet og personalet på det nye universitetshospital.

Det nye SDU SUND kommer til at rumme laboratorier, kontorer, undervisningslokaler, auditorier foruden dyrestalde og faciliteter til anatomi og retsmedicinsk institut, der i dag har adresse på J.B. Winsløws Vej ved det nuværende OUH.

MT Højgaard går i gang med arbejdet med det samme, og projektet forventes afleveret i slutningen af 2022.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

23-årig havde været til fest: Politiet mangler oplysninger om dræbt ung mand på motorvejen

Leder For abonnenter

Bevar sjælen i byerne

Hver gang man fjerner et hus, fjerner man noget af sjælen, sagde socialdemokraten Anders W. Berthelsen til avisen tidligere på ugen, mens han travede rundt i Hunderup-kvarteret i Odense sammen med en journalist for at kigge på en række af de matrikler, hvor gamle villaer er blevet revet ned til fordel for nybyggeri. Berthelsen har ret: Der forsvinder noget af et kvarters sjæl, når man river en epoke-typisk bygning ned i et kvarter for at erstatte den med et nymodens byggeri. Derfor er det klogt, at de fynske lokalpolitikere beslutter sig for at gennemføre bevarende lokalplaner for kvarterer og bydele, hvor man ønsker at bevare et særligt arkitektonisk udtryk. Det gælder både i Hunderup-kvarteret og i andre boligområder i Odense og på Fyn. Diskussionen om at bevare bygninger drejer sig nemlig ikke blot om nedrivning af gamle villaer i det fornemme Hunderup-kvarter. Det drejer sig også om Gerthasminde og om Møllers Villaby i Odense, og det drejer sig om dusinvis af bymiljøer i Faaborg, i Assens, i Svendborg, ja, i stort set alle de fynske byer. For i langt de fleste byer, landsbyer og bydele findes der karakteristiske bygninger eller kvarterer, som er værd at bevare. Bevares: Vores byer er ikke museer. Derfor er det ikke alle udhuse, cykelskure og parcelhuse, der partout skal bevares for eftertiden, for vores byer skal være levende og kunne udvikle sig i takt med tiden og behovet. En levende by betyder imidlertid ikke, at man som boligejer skal kunne rive bygninger ned efter forgodtbefindende. Tværtimod: I en levende by udviser man respekt for byen, for historien. For dens sjæl. De nedrivninger og nybygninger, som blev nævnt i avisen tidligere på ugen, var markante eksempler på, at det er nødvendigt at skærpe bevaringskravene i Hunderup-kvarteret. Derfor vil det være klogt at gennemføre en bevarende lokalplan i rigmandskvarteret, ligesom det vil være klogt at se på bevaringsindsatsen i andre områder i Odense og i de andre fynske byer. For vi skal have sjælen med. Også i vores byer.

Annonce