Annonce
Assens

Nyt notat: Minimumsnormeringer bliver dyrt for Assens Kommune

Mogens Mulle Johansen (SF), formand for Uddannelse, Børn og Familie i Assens Kommune, forventer, at det bliver dyrt, hvis der skal indføres minimumsnormeringer. Arkivfoto: Nils Svalebøg
Kommunens økonomer har regnet på, hvordan de skal opnå regeringens ønske om minimumsnormeringer. Og det ser svært ud - medmindre der kommer flere penge.

Regnestykket går ikke op, hvis man skal stole på kommunens egne tal på normeringsområdet i Assens Kommune.

Kommunen har lavet deres eget notat omkring normeringerne, fordi regeringen har afsat penge til at lave minimumsnormeringer, men kommunen har tjekket om det er nok penge - og hvis alt er som det plejer, så er det ikke nok. Langt fra.

Regeringen og støttepartierne har afsat 500 millioner i 2020. Det beløb stiger årligt indtil 2025, hvor der kommer 1,6 milliarder i retning af de danske daginstitutioner.

Hvis alt er, som det plejer, så bliver de penge fordelt efter bloktilskudsnøglen, som fordeler pengene efter, hvor mange indbyggere, der er i kommunen. Assens Kommunes regnestykke ser derfor sådan ud:

Annonce

11.4 millioner kroner årligt til Assens er ikke nok. Planen er, at minimumsnormeringerne skal være fuldt indført i 2025, men hvis det skal lykkedes, så skal Assens Kommune selv finde 6,6 millioner kroner årligt. For efter kommunens beregninger, så koster det 18 millioner årligt eller 37,8 nye pædagoger.

Mogens Mulle Johansen (SF) er formand i Uddannelse, Børn og Familie i Assens Kommune. Han er også enig i, at det bliver dyrt, hvis der skal indføres minimumsnormeringer i 2025.

- Det vil ikke være muligt at lave minimumsnormeringer med den økonomi, vi har i øjeblikket.

Dog kan meget nå at ske, siger han.

- Det her er først i 2025, og 2025 er langt ude i fremtiden, når man ser det i et kommunalpolitisk perspektiv.

Der er nemlig både kommunalvalg og folketingsvalg inden minimumsnormeringerne skal være indført, og derfor kan der nå at ske ting, der både forringer og forbedrer chancen for at få minimumsnormeringerne fuldt indfaset i det herrens år 2025.

Er der pædagoger nok?

Samtidig er Mogens Mulle Johansen en smule skeptisk omkring, hvorvidt det overhovedet vil være muligt at ansætte alle de pædagoger, der skal til for de penge, der bliver tilført kommunerne. Det som kommunen regner med, bliver et beløb i omegnen af 11 millioner i 2025.

- Jeg tvivler på, at der går så mange ledige pædagoger rundt i Danmark, som er klar til at springe til.

Ifølge A-kassen BUPL's nyeste tal fra november 2019, så er der i Assens en ledighed på 4,5%. Det svarer til 15 mennesker. Men det er jo kun mennesker, der er medlem af BUPL. Når regeringen uddeler deres penge til minimumsnormeringer (der forventes at komme en aftale i hus vedrørende fordelingen snarest), så følger der forventeligt nogle krav med pengene.

- Nu må vi se, hvad de beslutter sig for. Vi fordeler bare pengene hurtigst muligt, når vi får dem ind. Vi ved jo ikke, om de kræver, at det skal være uddannet personale, eller om det godt kan være pædagogiske medhjælpere, siger Mogens Mulle Johansen.

Hvis det kræves, at det nye personale skal være pædagogisk uddannet, så skal der blot findes 22-23 nye pædagoger i løbet af de næste fem år.

- Det vil ikke være muligt at lave minimumsnormeringer med den økonomi, vi har i øjeblikket.

Mogens Mulle Johansen (SF), formand i Uddannelse, Børn og Familie i Assens Kommune.

Trygt og godt børnemiljø

I det hele taget, så går formanden for Uddannelse, Børn og Familie ikke særlig meget op i de her minimumsnormeringer. 1 til 6 børn i børnehaverne og 1 til 3 børn i vuggestuerne - det optager ikke Mogens Mulle Johansen.

- Jeg prøver ikke at bestemme over vores daginstitutioner, og jeg overlader det trygt til institutionerne selv at ansætte så meget pædagogisk personale, som de synes passer.

Og det er der en god grund til.

- Der er stor forskel på de børn, som der skal passes. Der er noget socioøkonomisk, der gør, at normeringer skal være bedre eller dårligere.

Det, der betyder noget for formanden er de tilbagemeldinger, som han får fra bestyrelserne og forældrene.

- Vi var ude og holde møder med repræsentanter her i slutningen af sidste år, og der var der ikke nogen, der mente, at det var helt forfærdeligt det, der sker i vores institutioner her i Assens.

- Tallet er jo kun et tal. Det er ikke udtryk for, om der er et trygt og godt børnemiljø, og det er det, for ellers havde vi hørt det. Folk kommenterer altid, hvis deres børns forhold ikke er ok. Men det er klart, at vi har skåret ned på det her område, og derfor skal de penge også sendes hurtigst muligt ud i institutionerne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Assens

Kyndelmisse på Hjemstavnsgården

Annonce