Annonce
Odense

Nyt netværk for psykisk syge

Jette Winter, aktivitetsleder for Røde Kors, Camilla Hviid, Frivilligkoordinator Stoppestedet og Lene Ranum, aktivitetsleder for Røde Kors skal arbejde sammen for at få det nye tilbud op at stå. Foto: Røde Kors
Røde Kors, Odense Kommune og Landsforeningen Sind vil arbejde for at bringe psykisk syge ud af ensomhed. En af midlerne er samværsvenner.

Der findes voksenvenner og demensvenner. Og nu kan man også være samværsven. Det er resultatet af et nyt samarbejde mellem Røde Kors, Landsforeningen Sind og Odense Kommune.

Risikoen for at opleve ensomhed er dobbelt så stor, hvis man lider af en psykisk sygdom. Derfor er Røde Kors og Landsforeningen Sind gået sammen med Odense Kommune for at gøre noget for de mennesker, der har svært ved at blive en del af et fælleskab. I Røde Kors regi har man nu startet en ny aktivitet, som kaldes Samværdighed. Landsforeningen Sind støtter med faglige inputs og Odense Kommune vil gennem de forskellige socialpsykiatriske tilbud, fortæller borgerne om muligheden for at få en samværsven. Det fortæller udviklingskonsulent hos Dansk Røde Kors, Anni Brejnholt.

Idéen med samværsvenner er, at en Røde Kors’ frivillige matches med en samværsven med psykiske udfordringer, og sammen finder de ud af, hvad de har lyst til at lave. Det kan være, at de mødes over en kop kaffe og en samtale, men det kan også være, at samværet består af en gå – eller cykeltur, eller måske en tur i biografen.

Håbet er, at den frivillige samværsven kan støtte den anden til at få brudt isolationen og få mod på at opsøge nogle af alle de fællesskaber og tilbud, der allerede findes i Odense – både i kommunalt regi, men også i civilsamfundet. Samværsvennerne mødes et par gange om måneden.

Den frivillige bliver klædt på til opgaven på et opstartskursus og deltager i netværksmøder sammen med andre frivillige cirka hver 8. uge. Det er derfor ikke nogen stor tidsrøver at melde sig som frivillig. Til gengæld har man chancen for at blive et højdepunkt i et andet menneskes liv og måske være den, der bygger bro ud af ensomheden.

Hvis man vil være frivillige eller har brug for en samværsven, kan man kontakte Røde Kors på odense.samvaerdighed@rodekors.dk eller ved at ringe på 40 74 77 00 eller 22 35 81 01.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Annonce