Annonce
Erhverv

Nyt museum på tegnebrættet hos BIG

De to hvide længer er de bygninger, der står på grunden i dag. Det orange er den tilbygning, hvor velkomstområdet skal være. Sådan skal velkomstområdet i flygtningemuseet se ud. Visualisering: BIG
Vardemuseerne forsøger at gentage succesen med endnu et museum tegnet af arkitekterne hos BIG. Museet Flugt skal formidle flygtninge historisk og i samtiden.

Oksbøl var hjem for landets største lejr for tyske flygtninge efter anden verdenskrig, og det gamle lazaret, hvor syge er blevet behandlet, står endnu. Efter krigen har bygningen været brugt som vandrerhjem og indgået som en del af Oksbøllejren, men nu er planerne om et kommende flygtningemuseum tæt på virkelighed.

Flygtningelejren i Oksbøl eksisterede fra 1945 til 1949 og var hjem for tyskere på flugt fra sovjetiske tropper. Med 36.000 flygtninge i 1945 var lejren den største herhjemme, og lazarettet er sammen med en nærliggende kirkegård et af de sidste vidner fra den store flygtningelejr.

Det er her, planerne om et nyt museum har sit udgangspunkt. Et byggeri er allerede tegnet af arkitekthuset BIG, som også slog stregerne til museet Tirpitz.

- Lazarettet består af to bygninger, som bygges sammen. Det udgør selve museet, mens vi ude i lejren, i barakkerne og på den tyske flygtningekirkegård kan fortælle historien om flygtningene. I museumsbygningen vil vi fortælle om flygtninge generelt. Mennesket har altid flygtet, så det kan være fra tusinder af år siden op til i dag, men formidlingen vil tage sit udgangspunkt i det historiske sted, fordi vi er i en tidligere flygtningelejr, siger Helle Ølgaard, der er leder af Tirpitz, der ligesom det kommende flygtningemuseum hører under Vardemuseerne.

Annonce

Flugt

Museet Flugt skal formidle menneskers flugt historisk og i nutiden.

Placeres i det gamle lazaret, der hørte til flygtningelejren ved Oksbøl, som var landets største efter anden verdenskrig.

Efter planen bliver museet 2000 kvadratmeter.

Tegnet af BIG, som også tegnede Tirpitz.

Det midlertidige sygehus består af to bygninger i rød mursten. De forbindes af et cirkulært indgangsparti.

Stålkonstruktion bliver bindeled

I tegningerne, der ligger nu, bevares de to bygningers ydre. De forbindes af en stålkonstruktion, der er lukket udadtil, men som har glasfacader mod museets indre. Det skal give en fornemmelse af, at bygningen er lukket mod omverdenen, som flygtningelejren har været det. I lazarettets indre vil man bevare det, der giver mening i forhold til formidlingen af historien.

- Vi oplever meget stor interesse for museet. Også fra den tyske stat, som gerne ser, at vi kan fortælle denne del af historien. Der er dagligt besøg på flygtningekirkegården, hvor folk kommer for at lægge en blomst. Vi bliver også spurgt af efterkommere, om vi ved noget om deres familie, fordi det ikke altid er tilfældet, at eksempelvis en mor har fortalt sine børn, hvordan det var i lejren, siger Helle Ølgaard.

Etableringen af museet Flugt forventes at løbe op i omkring 100 millioner kroner, og der arbejdes stadig på at få tilsagn fra de store fonde. Forløber dette puslespil om finansiering planmæssigt, forventer Vardemuseerne at kunne stikke spaden i jorden til næste år.

Stålkonstruktionen skal fungere som velkomstområde. Illustration: BIG
Den cirkulære konstruktion er lukket ud mod omverden, men åben inadtil med glasfacer. Illustration: BIG
Byggeriet forventes samlet at løbe op i 100 millioner kroner. Illustration: BIG
Stålkonstruktionen skal fungere som velkomstområde. Illustration: BIG
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

10.000 grønne fingre. Skolehaver giver jordforbindelse og -forståelse

Synspunkt: ”Man tænker bare yes, når man skal i Haver til Maver, for så er man ikke inde i klassen, man har friheden”. En elev i 4. klasse rammer med den udtalelse præcist ideen og meningen med det succesfulde projekt i skolehaverne i Odense. At læring ikke kun sker gennem bøger og pc'er ved vi jo godt, men nogle gange glemmer vi lærere det alligevel. Bevægelse, motivation og frisk luft giver gevinst. Eleverne bliver engagerede og der kommer smil på læben. Filosofien er simpel; når man trives og er motiveret, så er dørene åbne for at lære noget. Og hvad kan man så lære i en skolehave? Svaret er simpelt: Man kan lære lidt om det vigtigste i livet; at man selv kan producere noget. At man kan lykkes. Den vilde glæde ved at trække en gulerod op af jorden og spise den, en gulerod man selv har dyrket. Den glæde forplanter sig i kroppen og hovedet, det er en sanselighed, man ikke glemmer igen. Lad os kalde sanseligheden for jordforbindelse. Vigtigheden af jordforbindelsen kan ikke overdrives, for når vi begejstres, så har vi behov for at lære mere om det, vi begejstres af. I skolehaven er det oftest naturen og grøntsagerne, der begejstrer. Resultatet er naturligvis, at eleverne i Haver til Maver har gjort egne erfaringer om, hvor grøntsager kommer fra og om sammenhænge i naturen. Vores samfund er i gang med grøn omstilling og vi har diskussioner om klimaet. Viden og erfaring er essentiel for at kunne forstå den udvikling. Vi skylder os selv og vores børn, at børnene klædes på med viden, erfaring og forståelse for vores jord, og for maden vi spiser. Vi vil stolt påstå, at i Haver til Maver opnår skolebørnene noget af denne vigtige viden og erfaring. Vi tager ikke stilling til om man skal være vegetar eller hvilken miljøpolitik, vores land skal føre. Vi lærer simpelthen børnene om, hvordan man dyrker grøntsager, og hvordan man kan lave lækker mad af de friske grøntsager. ”Målet er ikke bare at få planterne til at gro. Målet er også at få dem, der passer planterne, til at gro.” Odense har nu tre skolehaver, hvor skolebørn lærer at dyrke deres måltider. 44 skoleklasser er i Haver til Maver otte gange på en sæson, fra såningen om foråret til efterårets høst. Hver gang er børnene i marken og hver gang er der spiselige glæder. De gange, hvor eleverne selv skal kløve brænde, tænde bål og lave deres egen mad, giver naturligvis ekstra begejstring. Skibhusgården er den nyeste skolehave i Odense. Jacob Guldin er skolehaveleder i dette idylliske hjørne af Odense, som også huser en naturskole. Jacob er også underviser på jordbrugslinien på KOLD College, så naturligvis er den nye skolehave både smuk og funktionel. Haver til Maver på Skibhusgården blev indviet i 2019 og fik disse ord med på vejen af rådkvinde Susanne Crawley Larsen: ”Haver til Maver har været fremsynede i forhold til at lære børnene at passe på vores jord. I skolehaverne er der skabt et sted, hvor de abstrakte ord som klimaforandringer og bæredygtighed bliver konkrete og begribelige for børn. Selv så jeg gerne, at vi brugte konceptet endnu mere i Odense i vore skoler og i daginstitutioner.” Odense Kommune har nu gennem 10 år været en fremragende partner for Haver til Maver Odense og vores partnerskab kendes som ”Odense Modellen” og bruges som inspiration i andre kommuner rundt om i landet, der også vil skabe skolehaver og glæde for byens børn. Med årligt 44 klasser, ca. 1000 elever har foreningen Haver til Maver Odense nu nået et vigtigt mål. Sammen med gode samarbejdspartnere i uddannelsessektoren som Kold College og Syddansk Erhvervsskole (SDE), og i det private med virksomheden Juliana Drivhuse har vi nået meget. Ældre Sagen er vores nyeste samarbejdspartner. Sidste år havde vi 14 aktive seniorer, der deltog i de glade dage i Haver til Maver. Successen af dette generationsmøde har været overvældende. Børn, lærere og seniorerne selv har haft stort udbytte af de glade dage i sol og regn i skolehaverne. I Haver til Maver Odense har vi nået meget, og vores idealer og engagement er dog stadig intakt. Vi glæder os til det bliver forår, og byens tre skolehaver bliver fulde af liv.

Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Annonce