Annonce
Rejser

Nyt miljømærke skal støtte bæredygtigt turisme

Logoet for nyt miljømærke for bæredygtig turisme. PR-foto: Green Key/Horesta
Med det nye miljømærke Green Tourism Organization kan turister pejle efter turistorganisationer, som gør en indsats for bæredygtigt turisme. Det skal flytte fokus fra overflod og forbrug til at støtte muligheden for at kunne dyrke oplevelser også i fremtiden.

Et nyt miljømærke for bæredygtig turisme har set dagens lys. Navnet er Green Tourism Organization, og den første organisation til at få mærket er hovedstadens turistbureau Wonderful Copenhagen for en turismestrategi med fokus på både den økonomiske, sociale og miljømæssige side af bæredygtig turisme. For turisterne giver sådan en miljømærkning et pejlemærke, hvis man spørger Mikal Holt, der er daglig leder for Green Key og miljøchef i Horesta.

- Der er fokus på bæredygtighed i øjeblikket. Vores mission er ikke at få folk til at stoppe med at rejse, men at få dem til at gøre det på en anden måde. Når man som turist går efter virksomheder, der gør en ekstra indsats for miljøet, er det en måde at sørge for, at man i fremtiden stadig kan dyrke de oplevelser, der er i forbindelse med turisme, fortæller han.

Ved at vælge efter mærkerne støtter man samtidig de turistaktører, der har fokus på blandt andet at holde energi- og vandforbrug nede, økologisk mad og miljømærkede rengøringsprodukter, der ikke forurener grundvandet.

- På den måde kan forbrugerne være sikre på, at de rejser på en hensigtsmæssig måde. Førhen var turisme mere noget med overflod og forbrug. Nu er der mere fokus på, at det skal kunne holde til fremtiden også, fortæller Mikal Holt.

Annonce

Green Tourism Organization

Green Tourism Organization er et nyt miljømærke for turismeorganisationer.

Målet med mærket er, at det skal vejlede turister i destinationer, der har fokus på bæredygtig turisme.

Det er Horesta (medlemsorganisation, der varetager interesse for turist- og oplevelseserhvervet, red.) og Friluftsrådet (paraplyorganisation, der samler over 85 foreninger).

Københavns turismeorganisation, Wonderful Copenhagen, er den første organisation, der har fået mærket, på grund af hovedstadens strategi for bæredygtig turisme, som har fokus på både det økonomiske, sociale og miljømæssige aspekt.

Der findes i forvejen miljømærket, Green Key, der er et internationalt miljømærke til turistvirksomheder, der gør en ekstra indsats for at beskytte miljøet.

Læs mere på www.friluftsraadet.dk, www.horesta.dk og www.green-key.dk.

Undgå antipati mod turister

Han nævner eksempler på byer som Venedig, Barcelona og Dubrovnik, hvor turisme er endt med at have en negativ indflydelse.

- I de byer er der opstået en antipati mod turister, fordi der i perioder er for mange, og de dermed bliver overbelastet. Det er vigtigt at gøre en indsats for at sprede turistbesøg ud over hele året og aktivt samarbejde med lokalbefolkningen på en hensigtsmæssig måde, så de også får gavn af det og ikke føler turisme er noget skidt, forklarer Mikal Holt, som mener, at det med miljømærkninger er muligt at være på forkant med udviklingen.

Også selv om overturisme ikke er et selvstændigt kriterium, men det kan godt indgå i en strategi. Det gør det blandt andet i Wonderful Copenhagens strategi for turisme. På den måde at turistorganisationen samarbejder med lokale myndigheder om at gøre destinationen mere bæredygtig.

Green Key

I forvejen findes det internationale miljømærkning Green Key, men det er hovedsageligt hotelbranchen, som har anvendt den. Derfor var der opstået et behov for en mærkning, der også tiltalte turistorganisationer. På den måde opstod idéen til Green Tourism Organization.

- Mærkningen er især stærk på miljødelen. Det er dér, den adskiller sig fra andre miljømærkninger, fortæller han.

Har man som organisation fået tilkendt Green Tourism Organization-mærket, har man skulle igennem de samme procedurer for kontrol og godkendes af en jury, som hvis man søgte et Green Key-mærke.

- Forskellen på de to mærker er, at med Green Tourism Organization forpligter organisationen sig til at være ekstra aktive inden for bæredygtig turisme. Den skal faktisk ud for at missionere lidt, fortæller han.

Walk-the-talk

For eksempel laver Wonderful Copenhagen en strategi, der understøtter den bæredygtige dagsorden både i forhold til markedsføring og samarbejde med aktører og destinationer.

- Måske anbefaler de, at flere virksomheder i hovedstaden skal få miljømærker. For det vil klinge lidt hult, hvis Wonderful Copenhagen fik miljømærket, men der ikke var nogen hoteller, der havde et, forklarer Mikal Holt om grunden til, at der er sat en grænsen i Green Tourism Organization, der kræver, at 40 procent af hotellerne skal være miljømærkede.

- Når turistorganisationen markedsfører sig på for eksempel at være bæredygtig inden for konferenceområdet, skal den også walk-the-talk (følge ord op med handling, red.). Derfor var der behov for en ordning målrettet turistorganisationer og -virksomheder, så de har mulighed for at vise, når de gør en indsats, fortæller han om baggrunden for Green Tourism Organization-mærket.

At blive certificeret for en virksomhed har en positiv indflydelse på flere områder: Det giver en højere score på et internationalt indeks, mulighed for at være på forkant med miljødagsordenen og spiller positivt ind, når det gælder image. Det tiltrækker kunder til byen og minimerer omkostninger til drift, når der spares på vand- og energiforbrug.

Indtil videre fungerer det nye miljømærke Green Tourism Organization i dansk regi, men ligesom det skete for det 25 år gamle Green Key-mærke, mener Mikal Holt, at det nye miljømærke har potentiale til at også at blive internationalt.

Logoet for nyt miljømærke for bæredygtig turisme. PR-foto: Green Key/Horesta
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Kultur. Tak til kronprinsparret 2

Synspunkt: Da jeg læste Peter Hagmunds leder ”Tak til kronprinsparret” den 1. november, glædede jeg mig over de mange gode synspunkter, han bringer frem såsom: ”Alligevel kan man godt opfatte det en kende sært, at kronprins Frederik og kronprinsesse Mary står på en scene i netop Odense, når parret lørdag uddeler priser til en række kunstnere og kulturfolk. For Odense Kommune har netop besluttet omfattende nedskæringer i byens kulturudgifter.” Lige siden har jeg funderet over årsagen til, at der spares så heftigt på kulturen i Danmark i disse år. Vore nabolande Norge, Sverige og Tyskland – lande vi gerne sammenligner os med – gør det stik modsatte. De øger kulturbudgetterne, og de gør det markant. Efter min mening er der to væsentlige årsager til den stedmoderlige behandling, kulturen får i Danmark. For det første er de allerfleste af vore beslutningstagere unge eller yngre mennesker, som vort skolesystem ikke i tilstrækkelig grad har givet mulighed for at stifte bekendtskab med klassisk kultur og dannelse. De kender og respekterer simpelthen ikke den kultur, de koldblodigt skærer ned på. Det ironiske er, at kulturpengene jo er pebernødder i det store budgetspil, men da beslutningstagerne ikke kender nok til området, gør det ikke ondt på dem at svinge sparekniven, og som ofte sagt: ”Der er ikke stemmer i kultur” – desværre. For det andet mener jeg, at Peter Hagmund og hans kolleger burde gribe i egen barm og overveje, om medierne i almindelighed og - når vi taler kultur i Odense - Fyens Stiftstidende i særdeleshed kunne påtage sig et større ansvar i denne sag. For det er jo sådan, at i vore dage eksisterer man kun, hvis man er synlig i medierne. Jeg kender til hudløshed argumentet, at kulturstof ikke er populært, men det får mig til at tænke tilbage på en korrespondance, en af mine veninder for en del år siden havde med en dansk tv-station. Min veninde klagede over, at en stor operaforestilling blev sendt kl. 02.00 (det var inden, man i samme grad som nu havde mulighed for at optage, streame og se tv on-demand). Svaret fra TV-stationen lød, at de sendte udsendelsen på dette sene tidspunkt, fordi der ikke var ret mange, der så den slags. Man kunne også forestille sig, at problemstillingen i virkeligheden var den omvendte, nemlig at folk ikke så den slags, fordi det blev sendt på et tidspunkt, hvor de fleste lå i dyb søvn. Måske ville læserne faktisk værdsætte større mængder af velformidlet kulturstof, hvis det fandtes i medierne. I øvrigt tror jeg, at mange af de mennesker, der læser kultursiderne, læser den trykte avis og ikke avis på nettet. Populariteten af kulturstoffet er derfor ikke målbar på samme måde som ”klik" på avisens hjemmeside. Hagmund skriver at ”kronprinsparrets besøg i Odense kan være med til at flytte opmærksomheden tilbage til det, der også er kunstens og kulturens kerne: At den er dannelse. At den er identitetsskabende. At den har en særlig berettigelse.” Kære redaktører og journalister. Jeg mener absolut, I kan medvirke til at flytte opmærksomheden tilbage på kulturen og fjerne det ”spørgsmålstegn ved, om byen nu egentlig har det levende, aktive kulturliv, som man ofte påstår at ville anvende som salgsargument over for tilflyttere.” I skal blot opprioritere kulturområdet, så det bliver mere synligt i mediebilledet.

Annonce